Borgergrupper i Østrig har længe ført kampagner mod sprøjtemidlerne i landbrug og gartneri. Billedet er fra en tidligere demo. Foto: Global2000.

Østrig bliver det første land i EU til at forbyde brugen af ​​den kontroversielle glyphosatgift.

Det blev besluttet af nationalrådet sent på tirsdag eftermiddag på anmodning fra det socialdemokratiske SPÖ-parti. Det skriver Der Spiegel online den 2. juli 2019.

Med beslutningen vælger Østrig en kontroversiel national unilateral handling, fordi forbuddet kan være i modsætning til EU-lovgivningen. EU-plantebeskyttelsesforordningen tillader brugen af glyphosat til udgangen af ​​2022 – selv om enkelte medlemsstater stadig ønsker at pålægge et nationalt forbud mod godkendte aktive stoffer, må de kun gøre det i helt eksraordinære tilfælde.

At beslutningen om forbuddet ville blive truffet, stod allerede klart tirsdag eftermiddag. Højre-nationale FPÖ havde signaleret sin godkendelse af SPÖ-forslaget under en parlamentarisk debat og derved skabt et flertal. Som alternativ blev en anmodning fra den konservative ÖVP drøftet, hvilket indebar et delvis forbud mod produktet til brug i følsomme områder som skoler og børnehaver såvel som til privat brug, men resultatet blev altså et forbud generelt.

Læs mere her.

Den danske vinkel

Herhjemme fremsatte Enhedslisten i januar 2019 forslag om et totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og brug af sprøjtemidler, som indeholder stoffet glyfosat, men forslaget fik kun ringe opbakning i Folketinget.

Søren Egge Rasmussen, EL

Landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen havde stillet forslaget med den begrundelse, at WHO ser anderledes på stoffets farlighed end EU.

“Når eksperterne er uenige, må der være et forsigtighedsprincip, der træder i kraft”, sagde Søren Egge Rasmussen, inden miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tog ordet:

“Jeg er klar over, at Enhedslisten stiller dette forslag med jævne mellemrum, men jeg deler ikke Enhedslistens opfattelse, og det gør Miljøstyrelsen eller EFSA (EU’s fødevareagentur, red.) heller ikke”, sagde ministeren ifølge landbrugsavisen.dk og fortsatte:

“I 2017 fik glyfosat en fornyet godkendelse i EU og forud var gået en vurdering foretaget af EFSA, som grundigt ser på, om et stof er kræftfremkaldende, om det skader arveanlæggene, eller om det udgør en anden sundhedsfare. Det vurderede de ikke var tilfældet i forhold til glyfosat.”

Heller ikke hos Socialdemokratiet fandt Enhedslisten støtte, hvor ordfører på området Lea Wermelin understregede, at man ønsker forbruget af sprøjtegifte sænket, men ikke støtter et totalforbud.

Hvordan den nyvalgte regering stiller sig til beslutningen i Østrig foreligger der intet om i skrivende stund.

Visited 6 times, 2 visit(s) today

One Comment

  1. Pingback: Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer | Gylle.dk

Skriv en kommentar