Brug meget mindre Round Up!

I ansvarlige landbrugskredse er der voksende bekymring for sprøjtegiftenes fremtid, ikke mindst risikoen for at miste de glyphosat-holdige midler. Med tilladelse fra Sagro bringer vi her referatet fra en generalforsamling i foråret 2019, hvor emnet blev drøftet intenst.

Tekst og fotos: Lilli Snekmose

Forbruget af glyphosat (Round Up) er steget voldsomt på verdensplan. Og også i Danmark har der været en alarmerende stigning, advarede Thor Gunnar Kofoed om, da han i et indlæg på Jysk Landbrugs generalforsamling i marts 2019 analyserede den politiske virkelighed anno 2019.

Tal viser, at danske landmænd i 1991 behandlede marker med Glyphosat hvert 8. år. I dag er forbruget så højt, at det svarer til, at alle landets marker er behandlet med Round Up i løbet af 2½ år.

Og hvis den udvikling ikke bliver vendt, så forudser Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, at glyphosat bliver forbudt. Der vil nemlig i så fald ikke kunne samles politisk opbakning i Europaparlamentet til at få en ny forlængelse til brug af Round Up.

– Det er fuldstændig rigtigt, hvis I siger, at Round Up ikke er det farligste. Men det er det, politikerne har fokus på. Derfor skal den kurve knækkes – det er det, politikerne vil høre, slog han fast.

I en kommentar til Thor Gunnar Kofoeds indlæg mente Flemming Clausen, at forbruget af Round Up er blevet så stort, fordi landmænd er begyndt at bruge midlet til andet, end det, det var tiltænkt. Nemlig behandling af kvik i roer.

Thor Gunnar Kofoed gav ham ret. Det handler om at tænke sig om. For eksempel er sprøjtning i afgrøder før høst helt uacceptabelt i politiske kredse. Og vi kan godt nedsætte forbruget, vi kan godt undvære sprøjtninger. Vi skal bare lytte til vores planteavlskonsulenter og ikke til kemisælgerne, sagde han.

– Hvis forbruges ikke nedbringes, kan det hele udvikle sig på en måde, så godkendelsesreglerne for sprøjtemidler ændres, og så er der en reel risiko, at alle de pesticider, vi har i dag, ryger. Det er bare et faktum, og det bliver et virkelig stort problem for landbruget.

Vores marker som politisk slagmark

Et andet af viceformandens centrale budskaber er, at landbruget må se at komme ud af kampzonen. I dag bruger politikerne vores marker som politisk slagmark, og det skaber voldsom usikkerhed omkring erhvervet, mener han.

– Det er meget bedre at lave aftaler end at slås. Det er vi og Naturfredningsforeningen heldigvis blevet enige om, og derfor har vi lavet en fælles plan, som på den ene side vil føre til mere natur, men som også giver os lempelser på dyrkningsfladen.

Ifølge ham er der sket et skifte, så dialogen med de grønne organisationer generelt er blevet bedre:

– Og det gode er, at hvis vi kan fortsætte denne aftaleproces og sammen selv styre processen, så er vi fri for at have politikere til at løse vores problemer, konkluderede han.