roundup

Jyske billeder: Sprøjteskader fra vest til øst

Her er eksempler på pesticidafdrift til vejgrøfter og læhegn. Sprøjtningen er udført i stærk sidevind, selv store Druehyld er synlig ramt. Alm. Hyld er også ramt, men viser ikke synlige tegn, men giften er jo i træet da det højst sandsynligt er systemiske midler der er brugt. Billederne er taget den 10. juni i år omkring Karup J. Fotos: Peder Klausen

Redaktionen har for nylig efterlyst flere billeder af sprøjteskader omkring konventionelle landbrug, da meget tyder på, at sløset omgang med sprøjtegiftene er en udbredt praksis. Desværre ser det ud til, at sådan ser det generelle billede ud. Her bringer vi atter et lille udpluk af den triste dokumentation på dårligt landmandsskab.

En læser fra Midtjylland, Peder Klausen, skriver om sine seks billeder ovenfor:

”Her i Midtjylland er der intensiv kartoffel produktion, især industrikartofler. Selvfølgelig også spise og pulver, samt læggekartofler. Min bekymring er den store pesticidforbrug det medfører, i praksis behandles afgrøden vel en 12-15 gange med de forskellige pesticider der er til rådighed.

Forfrugten nedvisnes typisk med Roundup, ved lægning sprøjtes de med et middel der modvirker Rodfiltsvamp. Derefter en til to gange ukrudtsbekæmpelse. Så følger der en masse behandlinger med fungicider mod kartoffelskimmel. Som man så en til to gange iblander insekticider mod skadedyr der kan sprede virus i afgrøden.

Læs resten

Folketingets flertal siger ja til at sprøjte videre med Roundup

Her kan du læse hele borgerforslaget, som Folketingets flertal forkastede 19. maj 2020.

Med et stort flertal har Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sagt nej til et beslutningsforslag om at indføre totalforbud mod salg af sprøjtegiften Roundup til visse anvendelser.

Forslaget var stillet af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA) i december 2019, men det forhindrede ikke, at både Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte imod ved 2. behandlingen 19. maj 2020.

Beslutningsforslaget drejede sig om et borgerforslag fra december 2019. Forslaget gik ud på, at salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler øjeblikkeligt skal høre op, hvis det er til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Så entydig var politikernes forsvar for den fortsatte brug af Bayer-koncernens stærkt problematiske sprøjtegift.

Ganske vist var målet et totalt forbud mod sprøjtegifte, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvandet, biodiversiteten og sundheden, også for landbruget, men da et forbud mod brug af gift i private haver og på offentlige arealer måtte formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerede borgerforslaget sig i første omgang om dette. Forslaget var derfor rettet mod den private brug af alle sprøjtegifte og ikke den erhvervsmæssige brug, men det afviste Folketingets flertal ved at nedstemme beslutningsforslaget.

Den folkelige bekymring for sprøjtegiftenes indvirken på alt, deles ikke af flertallet af politikere i det danske Folketing. Privatfoto.

Borgerforslagets begrundelse for totalt stop

Læs resten

Spørg eksperten om Roundup

Meget store arealer i Danmark oversprøjtes med de glyphosat-baserede sprøjtegifte hvert eneste år – her er det marker på Bornholm, der nedvisnes kunstigt i 2020 med RoundUp. Foto: Holger Øster Mortensen

Når snakken falder på glyphosat – i folkemunde bedre kendt som ukrudtsmidlet Roundup – er der alt for lidt fokus på stoffets skadelige virkninger på kroppens bakterier. Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, fortæller, at der er stor risiko for udvikling af antibiotikaresistens

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 06-05-2020

Hvad er problemet med brugen af Roundup?

Man kan nemt få det indtryk i debatten, at den udbredte skepsis mod glyphosat kun handler om stoffets mulige kræftfremkaldende effekt. Men der er altså andre væsentlige problemer, vi kan se, og et af dem er den måde, hvorpå glyphosat virker på bakterier.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

Pointen er, at vi har med et stof at gøre, som ikke kun virker på planter, men også på nogle enzymer i bakterier, og det er ret naivt at tro, at bakterierne ikke reagerer på det på en eller anden måde.

Det er især de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, der bliver påvirket. Det betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier breder sig i husdyr, fordi de ikke holdes i skak af gode bakterier. Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør.

Når man oversprøjter store arealer med glyphosat, kan man ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker, hvor det så bliver overført til sygdomsfremkaldende bakterier. Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise, som de fleste er enige om bliver et af de store sundhedsproblemer for mennesker fremover.

Hvad er det, Roundup gør ved kroppens bakterier?

Glyphosat virker groft sagt som et antibiotikum. Det betyder altså, at det udløser de samme bivirkninger, som man kender fra de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen og resistensudvikling.

Glyphosat gør bakterier antibiotikaresistente, fordi stoffet aktiverer det, der hedder effluxpumper i bakterierne, som ikke bare pumper glyphosat ud af cellerne, men også antibiotika. Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne.

Dette opslag er velvilligt stillet til rådighed af SDU.

Verden over opgraderer frustrerede miljøorganisationer deres retorik i kampen mod sprøjtegiftene, fordi politikerne vender det døve øre til advarslerne mod at sprøjte videre. Naturligt nok er opmærksomheden især rettet mod den mest anvendte sprøjtegift af dem alle – RoundUp…

Bornholmske billeder: Svineri med Roundup på solskinsøen

Dette er Bornholm – den 30. april 2020… Alle fotos: Holger Øster Mortensen

Landet over ser man i det åbne landskab mange sprøjteskader efter landbrugets hærgen med diverse sprøjtemidler. Tydeligst ses sprøjteskaderne efter brug af Roundup. Således også på Bornholm, hvor nogle frøgræsmarker er nedvisnet – men altså over visse strækninger også udover grøftekanterne. Efter nedvisning i det tidlige forår, er markerne efterfølgende tilsået direkte i den døde grønsvær med hestebønner.

Holger Øster Mortensen, Bornholm

Nu er det skændige forhold henvist til Bornholms Regionskommune, som lover at kigge på sagen. Landmændene på deres side vil muligvis henvise til, at der er tale om “vinddrift” af de giftige aerosoler, men i så fald skulle vinden den pågældende dag være kommet fra alle verdenshjørner. Det er nemlig grøftekanter langs 4-5 forskellige marker, der er tale om

Brugen af Roundup har i årevis været stærkt omdiskuteret, da mange forskere mener, det aktive stof glyphosat kan være kræftfremkaldende. Og der gøres da også mange tiltag verden over for at få forbudt dette pesticid. De konventionelle landmænd mener ikke de kan dyrke markerne uden Roundup, men naturligvis skal Roundup ikke bruges i offentligt ejede grøftekanter. Der har bønder intet at gøre.

Venlig hilsen

Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

Brug meget mindre Round Up!

”Lyt til din planteavlskonsulent – ikke til kemisælgerne”, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

I ansvarlige landbrugskredse er der voksende bekymring for sprøjtegiftenes fremtid, ikke mindst risikoen for at miste de glyphosat-holdige midler. Med tilladelse fra Sagro bringer vi her referatet fra en generalforsamling i foråret 2019, hvor emnet blev drøftet intenst.

Tekst og fotos: Lilli Snekmose

Forbruget af glyphosat (Round Up) er steget voldsomt på verdensplan. Og også i Danmark har der været en alarmerende stigning, advarede Thor Gunnar Kofoed om, da han i et indlæg på Jysk Landbrugs generalforsamling i marts 2019 analyserede den politiske virkelighed anno 2019.

Tal viser, at danske landmænd i 1991 behandlede marker med Glyphosat hvert 8. år. I dag er forbruget så højt, at det svarer til, at alle landets marker er behandlet med Round Up i løbet af 2½ år.

Og hvis den udvikling ikke bliver vendt, så forudser Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, at glyphosat bliver forbudt. Der vil nemlig i så fald ikke kunne samles politisk opbakning i Europaparlamentet til at få en ny forlængelse til brug af Round Up.

– Det er fuldstændig rigtigt, hvis I siger, at Round Up ikke er det farligste. Men det er det, politikerne har fokus på. Derfor skal den kurve knækkes – det er det, politikerne vil høre, slog han fast.

“Det er en fejl, at man er begyndt at bruge Round Up til alt muligt. Det var aldrig meningen”, mente Flemming Clausen på generalforsamlingen.

I en kommentar til Thor Gunnar Kofoeds indlæg mente Flemming Clausen, at forbruget af Round Up er blevet så stort, fordi landmænd er begyndt at bruge midlet til andet, end det, det var tiltænkt. Nemlig behandling af kvik i roer.

Læs resten

Borgerforslag: Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer

Fremsat 11. juni 2019 Slutdato 08. december 2019

Borgerforslag ID: FT-03079 – klik her for at støtte det

Vi ønsker et totalt forbud mod ukrudts- og insektmidler samt andre pesticider, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvand, biodiversitet og sundhed.

Det gælder f.eks. ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, mest kendt fra Roundup, og insektgifte med indhold af neonikotinoider.

Landbruget bruger langt det meste af al sprøjtegift i Danmark. Det optimale ville være at kræve et forbud mod det hele, men da brug af gift i private haver samt på offentlige arealer må formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerer borgerforslaget sig i første omgang om dette.

Forslaget er derfor rettet mod den private brug af alle pesticider og ikke den erhvervsmæssige brug. Det kalder tydeligvis på handling og lovgivning, når vi ser på påvirkningen af grundvand og insekter.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.