På bare et år har de danske landmænd været ude 340.833 gange med sprøjten, så der er sprøjtegifte overalt. Denne kemiske forebyggelse mod enhver teoretisk tænkelig form for skadedyr, uønskede planter eller svampesygdomme er resulteret i en omfattende kemisk forurening af alle aspekter af livet på landet. Privatfoto

Kemiafhængige agroproducenter sprøjter årligt 97% af det konventionelle landbrugsareal, som dækker knap halvdelen af Danmark. Resultatet er en hastigt voksende forurening af det grundvand, der skal tjene kommende generationer som drikkevand. Denne tragiske udvikling kan aflæses i den netop offentliggjorte VAP-rapport, der dækker perioden 1. april 2018 til 30. juni 2022

Danske landmænds to mest populære sprøjtegifte er nu begge påvist i grundvandet. Formodentlig er det kun et spørgsmål om kort tid, før vi kommer til at drikke dem. Begge sprøjtegifte er baseret på de berygtede PFAS-kemikalier, så når landmanden kører ud med marksprøjten fyldt op med enten svampemidlet Propulse SE 250 eller ukrudtsmidlet DFF, så bidrager han til at forværre forureningen med disse ’evighedskemikalier’. Sådan kaldes de, fordi de ofte kan være mange år om at nedbrydes.

Landbrugets medier fejltolker gang på gang VAP-rapportens resultater for at berolige de kemiafhængige landmænd. Skærmbillede

Til trods for den enorme skadevirkning på den enkelte landmands moralske ry og rygte er landbrugslobbyisterne i Landbrug & Fødevarer tavse som i graven. Protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug påstår derimod, at det slet ikke passer, at disse sprøjtegifte hører til ’evighedskemikalierne’, men deres ekspertudtalelse stammer fra en tidligere gymnasielærer med hovedfag i kemi, så måske bør man ikke lytte for meget til den side.

Heller ingen politiske støtter har udvist trang til at kommentere denne betænkelige landbrugsforurening, og miljømyndighederne tøver med indgreb. De træder vande og afventer en EU-afgørelse, så aben kan sendes videre til Bruxelles. I mellemtiden siver sprøjtegiftene videre ned mod grundvandet, mens nye kemikalier hele tiden kommer til.

Fem sprøjtegifte overskrider grænseværdierne for grundvand

VAP-rapporten omhandler perioden juli 2020 til juni 2022, hvor udvaskning af fire pesticider og 35 nedbrydningsprodukter er blevet undersøgt. Tretten ud af de 35 nedbrydningsprodukter blev fundet i grundvand, vand fra dræn eller i sugeceller i en meters dybde. For tre af de 35 nedbrydningsprodukter gælder det, at der endnu ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag at foretage en evaluering på baggrund af, og derfor vil de først indgå fra den næste moniteringsrapport i VAP-rapportserien.

Læs rapporten

Der blev fundet fire pesticider og 13 nedbrydningsprodukter i vand fra markerne. Ni af disse stoffer er fundet i drænprøver, mens de resterende otte stoffer er fundet i både dræn- og grundvandsprøver. Ud af de otte stoffer, der er fundet i grundvand, er fem fundet i koncentrationer højere end grænseværdien for grundvand på 0,1 µg/L. Det drejer sig om ukrudtsmidlet propyzamid, svampemidler som 1,2,4-triazoler og kartoffelsvampemidlet cyazofamid (DMS, DMSA) og svampemidlet azoxystrobin (CyPM).

De to mest populære er PFAS-gifte

Det vil være fejlagtigt at tro, at VAP-systemet overvåger alle de mange forskellige sprøjteprodukter, der godkendt på markedet. I planperioden 2021-22 benyttede de danske jordejere 433 forskellige sprøjteprodukter ud af 486 solgte, men i samme periode analyserede VAP-kemikerne kun for 39 stoffer fra fire pesticider og 35 nedbrydningsprodukter.

Blandt dem var pesticidkemikaliet fluopyram, som er det aktive giftstof i landbrugets mest anvendte sprøjtegift, svampemidlet Propulse SC 250 fra den tyske kemikoncern Bayer. Propulse SC 250 sprøjtes ud over korn, raps, majs og kartofler for at forebygge svampesygdomme. Fluopyram tilhører som nævnt de svært nedbrydelige PFAS-stoffer, men alligevel blev der på et enkelt år i perioden 2021-2022 foretaget 26.448 sprøjtninger med dette kemikalie.

VAP-systemet har påvist fluopyram i 19 vandprøver fra dræn og såkaldte sugeceller og i en prøve fra en grundvandsboring, mens hele fire påvisninger stammer fra selve grundvandet. Dermed er det fastslået, at PFAS-midlet Propulse SC 250 kan sive ned i grundvandet.

Blandt de fem værste

Det næstmest anvendte sprøjtemiddel i dansk landbrug hedder DFF og er baseret 100% på PFAS-kemikaliet diflufenican, der også hører til de svært nedbrydelige.

PFAS-giften diflufenican bør udfases, mener Miljøstyrelsen, men landbruget sprøjter ubekymret videre, indtil det sker. Kilde: Bekæmpelsesmiddel statistik 2021

DFF anvendes mod ukrudt og i den seneste planperiode blev der foretaget 16.951 sprøjtninger med dette produkt, der kun må anvendes mod uønsket plantevækst i vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg, vinterrug og triticale. Tidligere har der været markedsført 48 produkter fra en vifte af producenter, men hovedparten er udfaset efter et EU-forbud i 2009. Tilbage er der 10 lovlige produkter med diflufenican, hvor DFF fra kemikoncernen Bayer er langt det mest populære.

VAP-systemet har imidlertid ikke analyseret vandprøver for diflufenican siden 2015, trods en række tidligere fund.

I perioden 2011-2013 blev giftstoffet påvist i 9 dræn og sugeceller og i en grundvandsbrønd. Fundene gav anledning til fortsat overvågning i 2013-2015, hvor det blev påvist i 29 dræn og sugeceller, men ikke i grundvandet. Det blev derimod et nedbrydningsprodukt, som optrådte i 18 dræn og sugeceller og i hele 3 grundvandsprøver, men myndighederne besluttede alligevel at indstille overvågningen, selvom kemikaliet altså havde nået grundvandet.

I den seneste pesticidstatistik fra 2023 er diflufenican dog oplistet som en af de 5 værste sprøjtegifte i dansk landbrug, og midlet er indstillet som ’kandidat til substitution’, dvs. forbud, hvis der kan findes alternativer. I 2021 blev der solgt 61 tons aktivt stof af giften.

Denne figur viser udviklingen i behandlingshyppigheden gennem årene. Behandlingshyppigheden (BH) angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider udbragt i standarddoseringer (BI). Begrebet “behandlingshyppighed” er gennem 30 år blevet publiceret af Miljøstyrelsen sammen med den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik. Kilde: Bekæmpelsesmiddel statistik 2021. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning baseret på salg og forbrug. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 63, maj 2023

Der er aldrig tidligere blevet sprøjtet så meget som i dag. Kilde: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 63, maj 2023

Den falske myte om det rene drikkevand

Det rene drikkevand i Danmark har for længst mistet sin uskyld. I 2020-2022 er der fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af undersøgte boringer – og 2023 ser ud til at fortsætte den bekymrende tendens, skriver Danmarks Naturfredningsforening. I årets første fire måneder er der fundet pesticidrester i 54,6 procent af de 692 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i 13,2 procent af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet. Samtidig skaber forurening med PFAS en voksende bekymring. De nye tal stammer fra en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening 2023.

For de, der ved, at fortællingen om det rene drikkevand er en falsk myte, som især politikerne elsker at udbrede, leverer årets VAP-rapport en sørgelig bekræftelse. Og de, der bærer skylden, burde stå skamfulde tilbage. Hvad landbruget har gjort mod danskernes rene drikkevand, vil næppe nogensinde blive dem tilgivet. Men hvad hjælper det fremtidens generationer?

Det må stå klart for de fleste, at vores børn og børnebørn kommer til at drikke en stadig stærkere kemisk pærevælling af sprøjtegifte. I dag sprøjter de kemiafhængige agroproducenter 97% af det konventionelle landbrugsareal, og de dækker knap halvdelen af Danmark. På bare et år har de været ude 340.833 gange med sprøjten, så der er sprøjtegifte overalt – i luften, i vandet, i jorden og i din mad. Der er kun udsigt til, at det bliver værre, for intet tyder på, at de danske kemiafhængige landmænd er parate til at gå på afvænning. De sprøjter mere end nogensinde før.

Den nyeste statistik over salg af pesticider rammer en pæl gennem den ofte fremsatte påstand om de private haveejeres store forurening med sprøjtegifte. Tallene viser, at salg til private blot udgør 1,2 %. Kilde: Bekæmpelsesmiddel statistik 2021

Uddrag fra VAP-rapporten:

Hvad har vi lært af VAP gennem tiden?

VAP har gennem de seneste 23 år (1999 – 2022) moniteret for udvaskningen af 156 stoffer, hvoraf 53 er pesticider (aktivstoffer) og 103 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter.

Testene har blandet andet resulteret i og/eller påvist:

  • Flere pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter påvises i grundvandet under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.
  • Udvaskning af pesticider og/eller nedbrydningsprodukter til dræn og sugeceller giver et forvarsel om, hvorvidt stofferne potentielt vil udvaskes til grundvandet.
  • For nogle pesticider sker der langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffeldyrkning.
  • Kraftigt sorberende pesticider* kan alligevel udvaskes ved partikeltransport igennem de opsprækkede lermarker.
  • Bejdsemidler kan muligvis være kilde til udvaskning, og information om bejdset såsæd er derfor inkluderet i moniteringen siden 2017.

Resultaterne anvendes i den danske regulering af pesticider og i visse tilfælde også i den europæiske regulering.

* sorberende pesticider er kemikalier, der normalt bindes til jordpartikler og derfor regnes for mindre problematiske

Se her, hvad landbrugets virksomheder sprøjter med

Bannerbillede: Fremtidens generationer vil næppe kunne drikke det rene vand fra hanen. Foto: Piquels

Visited 18 times, 11 visit(s) today

Kommentarer

  1. Ejnert Sørensen

    Hvor når vil vores uduelige politikere vågne op????

  2. Ole Bidstrup

    Aldrig – sålænge politikkere gør sig afhængige af landbruget

  3. Carsten Troelsgaard

    Tak for artiklen.

    Den er pakket og sendt til den yngre del af familien.

  4. Pingback: ”Gult Kort”-ordning kan hjælpe kemiafhængige landmænd til en bæredygtig fremtid | Gylle.dk

  5. Pingback: L&F skyder atter sig selv i foden | Gylle.dk

  6. Pingback: Den giftige høst: Afsløring af landbrugets PFAS-pesticider i Europa | Gylle.dk

Skriv en kommentar