Fra 2015 bliver 30 pct. af landbrugsstøtten støtten betinget af, at landmændene overholder tre “grønne” krav. De grønne krav betyder, at man på den enkelte bedrift skal dyrke flere afgrøder og have et areal med miljøfokusområder, men dele af agroindustrien er gået til modangreb, og tilsyneladende har fødevareminister Dan Jørgensen bøjet sig for to krav, der gør udlægningen af miljøfokusarelerne meningsløs.
Ifølge Maskinbladet 31. januar har Dan Jørgensen accepteret, at der kan bruges både sprøjtegifte og handelsgødning på de såkaldte miljøfokusarealer.
Reglerne om de grønne krav gælder ikke for økologiske bedrifter. Disse bedrifter får udbetalt den grønne støtte automatisk. Det samme gælder for mindre landbrug, jvf. nedenfor.
Kravet om fem procent miljøfokusområder stammer fra EU, og formålet er at tvinge agroindustrien til at bidrage til øget biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet, bevarelse af landskabet og opfyldelse af de politiske mål om modvirkning af klimaændringer.
Bedrifter med mere end 15 hektar i omdrift skal i 2015 have miljøfokusområder, der svarer til mindst fem pct. af omdriftsarealet. I Danmark kan man bruge følgende arealtyper som miljøfokusområder:
* Braklagte omdriftsarealer.
* Bræmmer/randzoner langs vandløb, når de støder op til bedriftens omdriftsareal.
* Efterafgrøder, der er udsået som en blanding af afgrøder eller som græsudlæg.
* Lavskov, f.eks. energipil.
* Landskabselementer, der allerede er udtaget af dyrkning, f.eks. fortidsminder.
Hvis disse arealer kan giftsprøjtes og gødskes som sædvanligt, mister de stort set deres positive virkning i forhold til det erklærede formål, men ifølge Maskinbladet har fødevareministeren accepteret dette i en mailkorrespondance med bladet.
