Ti procent af Danmarks areal er ‘beskyttet’, så det ikke må dyrkes. Men beskyttelsen pålægger ikke private lodsejere noget ansvar for vedligeholdelse af arealerne, som derfor i høj grad forfalder. Det skriver Ingeniøren.dk, 20. jul 2015.
Den biologisk mest værdifulde natur i Danmark lider under mangel på pleje – på trods af, at omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og dermed ikke må opdyrkes. Det mener flere miljøfolk og naturforvaltere, som kritiserer, at der med beskyttelsen ikke følger krav om besigtigelse eller pleje af arealerne.
»Går man ud i § 3-arealerne, vil man finde ud af, det nok kun er omkring 10-15 procent, som har det rigtig godt. Resten hænger så meget i bremsen, at de i værste fald ikke længere lever op til deres betegnelser som eng, overdrev eller vandhul,« siger Jan Pedersen til Ingeniøren.dk. Han er biolog og natur- og miljømedarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) og til dagligt arbejder med sager om § 3-arealer.
Som eksempel nævner han, at enge og overdrev fyldt med orkideer og hjertegræs gror til i krat, hvis ikke de græsses af store dyr. Desuden konkluderede Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) i en rapport fra 2012, at der mangler omkring 100.000 græssende dyr i det danske landskab, hvis de værdifulde arealer skal plejes ordentligt.
Kommunerne og staten har godt nok pligt til at pleje deres § 3-arealer, så de er i en tilstand, Naturstyrelsen vurderer som ‘rimelig’. Men derudover er kommunerne kun forpligtet til er at tjekke, om alle § 3-arealer rent faktisk falder ind under de naturtyper, de er beskyttet som – og det sker kun én gang hvert tiende år.
»At der ikke er krav om besigtigelser i felten, forekommer besynderligt. Hvis man mener noget med at beskytte levesteder for sårbare og truede dyr og planter, burde der også være en dokumentation af, om tilstanden på naturarealerne også matcher arternes levestedskrav,« siger Bettina Nygaard til Ingeniøren.dk. Hun er seniorrådgiver på Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet. Hun har blandt andet været med til at skrive rapporter om tilstanden i § 3-arealerne.
Danmarks Naturfredningsforening ryster også på hovedet. Naturbeskyttelsesloven er, ud over EU’s habitatdirektiv, nemlig naturens eneste forsvarsværk mod indhug i en allerede svækket artsrigdom, mener foreningen, som derfor langer ud efter det manglende krav om pleje. (forts.)
Læs hele artiklen her.
