Verden står i en akut natur– og biodiversitetskrise, hvor plante– og dyrearter uddør med en alarmerende hast. Med FN’s biodiversitetsaftale (Kunming–Montreal) fra december 2022 er der bl.a. fastsat klare mål for at stoppe det globale tab af natur og biodiversitet. Senest i 2030 skal 30 procent af verdens samlede areal på land og i havet være beskyttet natur. Regeringer, myndigheder, virksomheder, civilsamfund og borgere har alle et stort ansvar for at nå i mål med den nødvendige omstilling
Miljøminister Magnus Heunicke (S) nedsatte i maj 2023 det såkaldte ”Biodiversitetspartnerskab”, der havde til formål at udvikle og forbedre private virksomheders frivillige biodiversitetsindsatser.
Partnerskabets medlemmer kan du læse her…
Et år senere har partnerskabet leveret sine anbefalinger som planlagt. Dem kan du også læse her. Du får lige indledningen…
”Der er en stigende anerkendelse af, at biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig som klimakrisen for samfundsudviklingen. Det er derfor afgørende, at hensyn til natur og biodiversitet tænkes sammen med bl.a. klimatilpasning, VE–udbygning og skovrejsning samt at der tages højde for andre samfundshensyn, herunder social bæredygtighed, sundhed, vandmiljø, fødevareproduktion og drikkevandsbeskyttelse, når der laves indsatser, og når der skal træffes beslutning om den fremadrettede arealplanlægning i Danmark.
Mange virksomheder har allerede i dag fokus på at reducere deres negative aftryk på klimaet og ønsker at bidrage til at løse biodiversitetskrisen ved at ændre måden, de producerer varer på, og ved at lave biodiversitetsfremmende indsatser.
Der er primært to årsager til virksomheders stigende interesse for at bidrage til at løse biodiversitetskrisen:
For det første leverer naturen en række ressourcer, som virksomhederne er direkte eller indirekte afhængige af, og som er afgørende for virksomhedernes økonomi såvel i dag som i fremtiden. Det betyder, at flere og flere virksomheder er bevidste om deres afhængighed af naturen og de risici, virksomhederne står overfor, hvis ikke de gør noget ved deres negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet.
I visse tilfælde kan frivillige biodiversitetstiltag også vise sig at være økonomisk fordelagtige for virksomheder på kort sigt, f.eks. hvis det medfører mindre ressourceforbrug eller kan øge forbrugernes interesse for en virksomheds produkter eller services. Af de årsager har banker, investorer og andre aktører i den finansielle sektor også et stigende fokus på biodiversitet.
For det andet er virksomhedernes ønske om at bidrage til at løse biodiversitetskrisen forstærket af den omfattende EU–regulering, der medfører øgede krav til bl.a. bæredygtighedsrapportering, sporbarhed og due diligence. Både den eksisterende og den kommende EU–lovgivning på biodiversitetsområdet vil udgøre en økonomisk byrde for virksomheder, når de skal efterleve kravene. Den økonomiske byrde kan især være betydelig for SMV’er (små og mellemstore virksomheder), hvor omkostningerne som følge af lovgivningen er forholdsvis større sammenlignet med større virksomheder. Sammentænkning af frivillige biodiversitetsindsatser og reguleringskrav er derfor vigtigt for virksomhedernes engagement og de økonomiske omkostninger, som krav og frivillige indsatser kan medføre.
Mange virksomheder oplever, at arbejdet med biodiversitet er komplekst og omfangsrigt. Det kan være vanskeligt at kortlægge virksomhedens relation til biodiversitet og vurdere, hvordan virksomheden kan lave effektfulde frivillige biodiversitetsindsatser, der skaber en positiv forandring for naturens tilstand til lands og til vands.
Kompleksiteten er kun vokset i takt med en stigende bevidsthed om, at aftrykket og afhængigheden af biodiversitet for rigtig mange virksomheder ikke kun er i egen virksomhed, men i mange tilfælde i endnu højere grad ligger i deres værdikæder. Samtidig er mange virksomheder usikre på, hvordan de skal leve op til den skærpede regulering ift. bæredygtighed, ligesom bekymring for beskyldninger om greenwashing kan medføre, at en del virksomheder undlader at kommunikere om deres biodiversitetsindsatser.
De virksomheder, der i øjeblikket arbejder med biodiversitet, har forskellige tilgange og målsætninger.
Nogle virksomheder arbejder på at sikre, at specifikke råvarer er skovrydningsfri, mens andre virksomheder arbejder indirekte med biodiversitet via deres arbejde med afbødningshierarkiet (se figuren til højre) og forbrug af naturressourcer. Andre virksomheder er gået endnu længere og har formuleret ambitiøse målsætninger om at blive f.eks. naturpositive inden for given tidshorisont. Dette indebærer, at virksomheden ikke kun søger at minimere negative indvirkninger på biodiversiteten, men også at forbedre biodiversiteten f.eks. ved hjælp af tiltag som regenerative landbrugspraksisser eller ved at opkøbe og omlægge områder med produktion til natur.”
