Cheflobbyist Søren Søndergaard fra Landbrug & Fødevarer trækker sine børn ind i klimadebatten i et forsvar for dansk oksekød
Af Søren Mark Jensen, biolog og geograf
Frederiksborg Amtsavis bragte onsdag d. 12. april et debatindlæg til forsvar for dansk landbrug og især for oksekødsproduktionen. Forfatteren var én landets absolut førende lobbyister, Søren Søndergaard, som er formand for danske landmænds interesseorganisation ”Landbrug og Fødevarer”. Indlæggets bevidst ironiske overskrift var ”Køb uruguayansk – og bliv verdensmester i klimanationalisme”.
Det veldrejede og professionelle interesseindlæg tog udgangspunkt i en tænkt fremtidig familiesituation, hvor Søren Søndergaard sidder sammen med sin søn og griller oksekød. Mens de to sådan sidder og hygger sig sammen, forklarer Søren Søndergaard sin søn, at det kød, de tilbereder, er fra Uruguay, fordi den danske oksekødsproduktion er ophørt på grund af en totalt misforstået national klimapolitik. Og han fortæller også sønnen, at det jo er mærkeligt, fordi den uruguayanske oksekødsproduktion nok udleder mere drivhusgas end den danske, men at det jo pynter på det nationale klimaregnskab, når udledningerne ikke sker i Danmark.
Nu er det jo bestemt ikke noget nyt, at dansk landbrug klager over vilkår og konkurrence udefra, men det er på tide, at vi alle får øjnene op for, at dansk landbrug i dag kun omfatter godt 7.000 helårsbedrifter, at dansk landbrug har en gæld på langt over 300 mia. kr., og at det måtte lukke i morgen, hvis det ikke hvert år modtog mange milliarder i understøttelse fra EU og nationale støtteordninger.
Ved man ikke ret meget om den globale fødevareproduktion og danske landbrug, kunne man nemt lade sig forføre af det veldrejede debatindlæg. Men i realiteten forholder det sig jo sådan, at dansk husdyrproduktion importerer kolossale mængder af proteinrig soja, som bruges til opfodring af svin, fjerkræ og køer, og hvis dyrkning lægger beslag på et intensivt dyrket landbrugsareal på størrelse med Sjælland, men altså i Brasilien og Argentina, og her i områder, hvor der før var naturlige skove. Den store mængde drivhusgas som er forbundet med skovfældningen, selve soyaproduktion på markerne og den lange skibstransport til Danmark over Atlanterhavet tæller behændigt nok ikke med i dansk landbrugs klimaregnskab, ligesom det jo selvfølgelig heller ikke er noget Søren Søndergaard lægger vægt på at oplyse sin søn om.
Nu er det jo bestemt ikke noget nyt, at dansk landbrug klager over vilkår og konkurrence udefra, men det er på tide, at vi alle får øjnene op for, at dansk landbrug i dag kun omfatter godt 7.000 helårsbedrifter, at dansk landbrug har en gæld på langt over 300 mia. kr., og at det måtte lukke i morgen, hvis det ikke hvert år modtog mange milliarder i understøttelse fra EU og nationale støtteordninger. Ingen andre danske erhverv er i noget, der ligner denne absurde situation. Herudover bidrager dansk landbrugserhverv i dag kun helt marginalt til vores fælles nationaløkonomi (under 2% af BNP), ligesom det i dag heller ikke beskæftiger flere mennesker, end der normalt skifter job i Danmark om året, nemlig bare 2-3 % af den samlede arbejdsstyrke.
Når jeg i fremtiden sidder sammen med mine børnebørn, vil jeg forklare, at der ikke er oksekød på menuen – og at det er fordi, vi er en klimabevist familie, og jeg vil forhåbentlig også kunne sige, at dansk landbrug er lagt om til produktion af velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, og at det har resulteret i en kæmpe gevinst, ikke bare for klimaet og fødevaresikkerheden, men for Danmarks miljø og natur, fordi vi nu dyrker meget mere mad på et meget mindre landbrugsareal – og ikke længere benytter 80 % af det samlede markareal til at dyrke foder til en eksport-orienteret årlig produktion af 200 millioner svin, køer og fjerkræ, som mistrives i megastore industrielle produktionsanlæg.
Klimarådet, tænketanken CONCITO, de økonomiske vismænd og mange flere eksperter konkluderer entydigt, at det samfundsøkonomisk vil være det mest fornuftige at omlægge dansk landbrug i stil med det, jeg som sagt håber at kunne fortælle mine børnebørn. Jeg vil derfor håbe, at vores regering og folketing for en gangs skyld retter op på misæren, og ikke bare fortsætter årtiers triste tradition for at give dansk landbrug særbehandling og lov til at køre på frihjul i forhold til resten af samfundet.
Dansk landbrug arbejder tæt sammen med public servicemedier og liberale men offentligt støttede medier om at sprede generel misinformation om det konventionelle animalske landbrugs vigtighed for økonomi, klima og miljø.
Det er beskæmmende, at man kun får den forpligtende og nøgterne beskrivelse af dansk landbrugs sande tilstand her i et nichemedie, der bærer det noget ironiske navn, Gylle.dk.
Jeg ser frem til, at alle disse medier bliver gjort overflødige af en kommende revolution, båret af kunstig intelligens, bredere og bedre eksistentielt funderede mennesker end finanssektorens stikirenddrenge, producenter af kemi og teknik til landbruget samt deres egne statsfinansierede lobbyorganisationer.
Landbrugsløgnen er, at bønderne for alt i verden forsøger, at fastholde det image, som dansk landbrug helt berettiget havde frem til midten af forrige århundrede, hvor Danmark 100% var et land, som levede af, at producere og eksportere landbrugsprodukter og fisk.
Men her i det 21. århundrede er sådan, at industrilandbruget og erhvervsfiskeriet påfører naturen, vandmiljøet og grundvandet uoprettelige skader, og deres bidrag til Danmarks BNP er nærmest negativt, hvis vi takserer de skader som disse erhverv påfører vores land.
Håber det er en fejltagelse, men det forekommer som om Søren Søndergaard tilskynder børn til at spise kræftfremkaldende hakket kød.
Det er mildt sagt ufornuftigt at henlede opmærksomheden på et dokumenteret kræftfremkaldende produkt, der endnu ikke er behørigt deklareret, som det længe har været tilfældet med tobak.
De fleste ved af erfaring at en veltilberedt hakkebøf af god kvalitet oksekød kan smage fortrinligt, hvilket desværre ikke fritager leverandør for at oplyse om kræftrisiko, eller forbruger for øget risiko for kræft, og især nu hvor kræftoperationer i flere tilfælde ikke overholder den fastlagte tidsfrist.
Det er en afvejning, som retteligt bør foretages på et så oplyst grundlag som muligt. Tilbageholdelse af veldokumenteret kræftrisiko øger tillige risiko for erstatnings pådragelse, hvorfor det vil være rettidig omhu, og mindske erstatningsansvar, hvis det klart og tydeligt fremgår af varedeklarationen på emballagen.
WHO er ikke i tvivl om at hakket kød forårsager kræft. Har kødbranchen ikke kapital til erstatninger i millionklassen bør samme derfor snarest mulig overveje at give retvisende varedeklaration på emballager indeholdende hakket kød.
https://www.who.int/news-room/questions-and-answers/item/cancer-carcinogenicity-of-the-consumption-of-red-meat-and-processed-meat
Processed meat was classified as Group 1, carcinogenic to humans. What does this mean?
This category is used when there is sufficient evidence of carcinogenicity in humans. In other words, there is convincing evidence that the agent causes cancer. The evaluation is usually based on epidemiological studies showing the development of cancer in exposed humans.
In the case of processed meat, this classification is based on sufficient evidence from epidemiological studies that eating processed meat causes colorectal cancer.
Hvor er fotosyntese i debatten? En fodermark optager ca 25 ton CO2 pr ha, føler den positive effekt er glemt
Du har misforstået CO2-regnskabet – læs her, hvor professor Jørgen E. Olesen sætter tingene på plads: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/laeserbreve/reduktion-af-co2-klares-altsaa-ikke-i-en-hvedemark.aspx
Kun et ord, Penge…
Det gælder et forgældet landbrug på overførselsindkomst lige som de iskolde elselskaber og diverse bestyrelsesmedlemmer mfl – verden er af lave og mennesker er ikke som mennesker var en gang….. så sørgeligt at vi aldrig mere kan stole på nogen 😥
Pingback: Forsvaret for den industrielle husdyrproduktion er præget af misinformation | Gylle.dk