Dansk Landbrug – en moderne dødekult?


Dødemasken tilhørende Tutankhamon, egyptisk farao 1333-1323 f.Kr. Efter forfatterens mening kunne den være en ny logo for dødskulten i dansk landbrug. Foto: MykReeve/Wikpedia.

Når en gruppe af personer altid taler om døden og intet om himmel, limbo, skærsilden eller helvede, er det så ikke nærliggende at betegne denne gruppe som en dødekult?

Nogen kunne tro det drejer sig om seriemordere eller bedemænd, men de fleste vil blive overrasket over, at den gruppe jeg taler om, er Sundhedsministeriet, Dansk Landbrug og deres tænketanke i forbindelse med omtalen af CC398 og pesticider.

I Dansk Landbrugs omtale af CC398 nævnes primært døden og kun i få tilfælde alvorligt blodforgiftninger. Intet om en række andre infektioner. Intet om forebyggelse. Intet om at CC398 er en arbejdsskade.

Hertil kommer, at man på det seneste inddrager stafylokok-infektioner (SAB), der typisk rammer personer over 65 år. Det bemærkes, at ca. 25% af alle stafylokok-infektioner erhverves på hospitaler.

CC398-incidencen blandt personer ansat i svineindustrien er væsentlig større end SAB-incidence for personer under 65 og som ikke har erhvervet SAB fra hospitalsindlæggelse.

Klaus Flemløse, cand. stat.

Jeg har søgt efter evt. ændringer i omtalen af CC398 over de sidste 10 år og det eneste nye er, at man nu inddrager antal døde som følge af stafylokok-infektioner (SAB) i en sammenligning. Meget lidt er ændret. Det er stadigvæk døden, der er i centrum. Det gentages igen og igen.

Set i forhold til markedsføring af Dansk Landbrug er omtalen af CC398 meget uheldig. Man fører læserne ind i dødsunivers.

Der er en række prominente personer inden for Dansk Landbrug med tilhørende hjemmesider, der har omtalt CC398 og givet næring til myten om en dødekult.

Karen Hækkerup, 14. august 2018

Karen Hækkerup.

Jyllandsposten skriver Karen daværende L&F-direktør Hækkerup:

”Ifølge Statens Serum Institut fik mere end 1.900 danskere en blodforgiftning som følge af stafylokokker i 2016. Heraf udgjorde MRSA 41 tilfælde, hvoraf 7 skyldtes husdyr-MRSA. I første kvartal af 2017 var tallet et rungende nul.”

Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister (V), 12. januar 2017

Ellen Trane Nørby (V).

I Landbrugsavisen skriver Ellen Trane Nørby:

”Antallet af MRSA-infektioner er stagneret, og kun en lille del stammer fra husdyr-MRSA. Initiativer til bekæmpelse af den resistente bakterie virker”, pointerer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Og fortsætter:

“Hvor mange ny smittede skal vi ned på, før det er en succes? Kigger man bredt på antallet af dødsfald på grund af resistente stafylokokker, så er der kun seks døde siden 2009 som følge af husdyr-MRSA.”

Svineproduktionen, 24. februar 2017

Svineproduktionen er en officiel hjemmeside under SEGES, og der står der bl.a.

L&F: Brug MRSA-penge der, hvor problemet er størst

Martin Merrild med et produktionsdyr.

Landbrug & Fødevarer hilser en indsats mod husdyr-MRSA  velkommen, men advarer mod at tro, at problemet med stafylokokker er gjort med det.

– Jeg synes jo nok, pengene var bedre brugt på at bekæmpe stafylokokinfektioner på de danske hospitaler. Det er jo trods alt der, man har de største problemer, siger minkavler Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Siden 2014 har der maksimalt været 7 danskere om året, der har fået en blodforgiftning forårsaget af husdyr-MRSA. Til sammenligning fik næsten 2000 danskere sidste år en blodforgiftning forårsaget af en stafylokok. I årene 2014 og 2015 lå tallet også tæt på de 2000 danskere.

Jan Dahl, dyrlæge.

I samme artikel udtaler L&F-dyrlæge Jan Dahl sig også om de syge og de døde.

– Nu har blodforgiftninger forårsaget af husdyr-MRSA i tre år ligget stabilt på mindre end 0,5 procent af det samlede antal blodforgiftninger i Danmark. Det på trods af, at der er flere besætninger, der har fået MRSA CC398 indenfor i stalden. Det er da værd at bemærke, siger Jan Dahl.

Marie-Louise Boisen Thøgersen, 7.marts 2017

På tænketanken Frejs hjemmeside, der uofficielt er et talerør for Landbrug & Fødevare samt Bæredygtig Landbrug, skriver Marie-Louise Thøgersen:

“Ifølge Statens Serum Institut døde 452 danskere af en blodforgiftning som følge af stafylokokker i 2015. I syv tilfælde skyldtes dødsfaldet MRSA. Og i kun ét af disse var årsagen husdyrs-MRSA. Den danske presse har dog skrevet 272 artikler om svine-MRSA, men kun 33 artikler om almindelig MRSA. Det har skræv- vredet debatten.”

Foodculture, 7. Maj 2014

I Foodculture, der er en officiel hjemmeside under Landbrug &Fødevare, står der:

Sundhedsstyrelsen: Ingen grund til ny MRSA-frygt

Tre danskere uden tilknytning til svineproduktionen er døde af MRSA i 2012 og 2013. Det overrasker dog ikke eksperter, som afviser grund til fornyet frygt.

Du kan med sindsro tygge videre på din flæskesteg, og du kan endda tage på gårdbesøg og klappe en gris uden at frygte MRSA. Det er budskabet fra flere eksperter, som Foodculture.dk har talt med efter en række mediehistorier om MRSA-relaterede dødsfald.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen

I Sundhedsstyrelsen fortæller enhedschef Søren Brostrøm, at der er tale om et dødsfald i 2012 samt to dødsfald i 2013.

”Det er tragisk med dødsfaldene, men jeg vil understrege, at det er svært syge mennesker, der i forvejen har et meget svagt helbred. Derfor er der ikke noget at frygte for raske mennesker, og umiddelbart giver det ikke anledning til at gøre noget anderledes end de forholdsregler, vi allerede tager i dag.”

Sundhedsstyrelsen ændrede sine vejledende retningslinjer for MRSA i 2012, og de omtalte dødsfald er ifølge Søren Brostrøm ikke i sig selv tegn på, at situationen skulle have ændret sig.

Landbrug & Fødevare officielle synspunkter, udaterede

Landbrug & Fødevares hjemmeside står der:

Er det farligt at besøge en grisestald?

Det sker sjældent, at en person uden tæt tilknytning til levende grise bliver smittet med husdyr-MRSA. Mennesker, der kun kommer en enkelt gang i en grisestald med MRSA, kan blive bærere af MRSA, men vil ofte i løbet af få dage tabe MRSA-bakterien spontant igen.

Også hos køerne har MRSA-smitten bredt sig, men L&F mener ikke, det bør skræmme børn og voksne fra at tage på gårdbesøg. Foto: Åbent Landbrug.

Fødevarestyrelsen skriver, at du og din familie derfor kan tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA.

Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA.

I 2014 var der 12 dødsfald som følge af MRSA, heraf 2 som følge af CC398, og i 2015 var der 7 dødsfald som følge af MRSA, hvor af 1 skyldtes CC398. I 2016 og 2017 var der hhv. 1 og 0 dødsfald relateret til CC398.

Kære Læser!
Når din forargelse har lagt sig, så tænk mere rationelt og ikke følelsesmæssigt på, hvorfor landbruget er havnet, hvor man er havnet.

Dansk Landbrug har efter bedste evne søgt at modarbejde tiltag for at begrænse CC398-smitten. Det kunne have været:

  • rene avlsbesætninger
  • ingen medicinering af svin
  • lukkede produktionssystemer
  • ingen fodring med glyfosatholdige foderstoffer.
     

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.