Buksti
Jakob Buksti.

Jacob Buksti, lektor på DIS (Danish Institute for Study Abroad) og tidl. minister (S) har skrevet flere bøger og artikler om landbrugets organisationsforhold og politiske indflydelse. Her sætter han fokus på erhvervets miserable tilstand i Politikens kronik, 17. november 2014.

“På det seneste har der været rapporter om massive udmeldelser af landbrugets hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer. Nu kan det være nok med følgagtigheden over for beslutningstagerne i København. Nu må der siges fra, hvis erhvervet skal overleve, hedder det.

At tro, at danske landmænd kan gøre som i Frankrig, hvor man har revolution som hobby, er naivt

Som en, der tæt har fulgt udviklingen i landbrugets organisationer og i landbruget som helhed gennem årtier skrev jeg i mit bidrag til Landbrugsraadets 75-års jubilæumsskrift i 1994:

»At tro, at danske landmænd kan gøre som i Frankrig, hvor man har revolution som hobby, er naivt og kan blive politisk skæbnesvangert. Franske metoder kan ikke overføres til den danske politiske forhandlingskultur, hvis den altafgørende politiske troværdighed skal kunne bevares. Så hvis Landbrugsraadet for alvor bliver smittet af de franske tendenser, risikerer det at dø af den franske syge«.

2014-04-13 14.49.53
Landbruget kvæler sig selv under vægten af de tonstunge maskiner.

Der er da heller ikke noget nyt i udviklingen. Der har altid været oprørsbevægelser internt i landbruget. I 1930’erne var det LS, Landbrugernes Sammenslutning. I 1980’erne var det LR-80. I 1990’erne var det Landbrugets Græsrødder. Og i de senere år har det været noget, der kalder sig Bæredygtigt Landbrug, hvori det bæredygtige så end består? Som oftest har det været de stærkes oprør båret af en klar og udelukkende økonomisk fiksering og en stålsat egenrådighed. Men hver gang et udtryk for en politisk afmagt, næsten grænsende til politisk selvdestruktion.

Men hvad er det egentlig, det handler om? Hvordan er det gået til, at det, der tidligere blev kaldt for Mester-lobbyen Axelborg, er blevet trængt fuldstændig i defensiven og nu bare gennem en blødt anlagt reklamekampagne må gøre opmærksom på erhvervets positive samfundsmæssige og kulturelle betydning? Hvad er det, der er sket med den klassiske danske bondemand, der får tv’s Bonderøven til at virke som en fuldstændig parodi fjernt fra virkelighedens verden?” (forts.)

Læs hele kronikken her.

Visited 2 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.