Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol

”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.

Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.

Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:

– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.

I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):

”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af ​​puberteten.”

Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.

Første alarm er 10 år gammel

Allerede i november 2008 skrev Politiken, at ”Børn kommer for tidligt i puberteten” og tilføjede, at ”hormonforstyrrende stoffer kan være en af forklaringerne på, hvorfor piger på syv-otte år får bryster.”

Her er et udpluk fra artiklen, som var baseret på et interview med professor Anders Juul fra Rigshospitalet:

”På landets børneafdelinger ser man flere og flere børn, der er kommet i puberteten flere år før gennemsnittet.”

Hormonforstyrrende stoffer kan være en af forklaringerne på, at børnene modner alt for tidligt, mener professor og overlæge Anders Juul på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

»Der er en stærk begrundet mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer spiller en rolle. Det ses i alt fald i mange af de forsøg, man har lavet med mus og rotter. Det kan umuligt forklares ved ændringer i vores arvemateriale, for den slags tager meget længere tid,« siger han.

Anders Juul mener, at forklaringen på, hvorfor nogle børn modner alt for tidligt, skal findes i, at vores miljø og livsstil har ændret sig de seneste årtier. Blandt andet bliver vi udsat for langt flere kemikalier, pesticider og hormonforstyrrende stoffer end tidligere.”

Det var en af de første gange, at offentligheden fik nogenlunde klar besked om årsagssammenhængene: Vi udsættes for langt flere kemikalier, pesticider og hormonforstyrrende stoffer end tidligere.

Her kommer den rygende pistol

I marts 2012 publicerede et lægehold fra bl.a. Rigshospitalet den opsigtsvækkende artikel ”Early breast development in girls after prenatal exposure to non‐persistent pesticides”, der direkte påviste skadelige effekter af en række godkendte sprøjtegifte. Konklusionen lød:

”Moderne amerikanske og europæiske piger oplever brystudvikling i tidligere aldre sammenlignet med for 15-20 år siden. Ændringer i BMI (øget overvægt) alene kan ikke redegøre for disse ændringer.

Flere pesticider, der i øjeblikket er i brug, har hormonforstyrrende egenskaber og kan forstyrre reproduktiv udvikling, men menneskelige data er sparsomme. Vi undersøgte piger, hvis mødre arbejdede i drivhuse i første trimester af graviditeten for at vurdere de langsigtede virkninger af prenatal pesticideksponering på puberteten. Mødrene blev prenatalt kategoriseret som eksponeret eller ueksponeret for pesticider.

Vi studerede børn af disse drivhusarbejdere og vurderede antropometri, pubertal iscenesættelse hos pigerne, og blodprøver blev taget ved tre måneders alder (n = 90) og igen en gang i skolealderen (6-11 år, n = 83 ). Ingen kliniske og biokemiske forskelle blev fundet mellem de eksponerede og ueksponerede piger ved tre måneders alder. Gennemsnitligt begyndelse af B2 + var 8,9 år (95% CI: 8,2; 9,7) hos prenatalt udsatte piger sammenlignet med 10,4 år (9,2; 17,6) i de ikke-eksponerede (p = 0,05) og 10,0 (9,7–10,3) år i en dansk referencepopulation (p = 0,001). Udsatte piger havde højere serum androstenedionniveauer (geometriske midler: 0,58 vs. 0,79 nmol / L, p = 0,046) og lavere Anti-Müllerian Hormone (AMH) sammenlignet med de ueksponerede (geometriske midler: 16,4 vs. 21,3 pmol / L, p> 0,05) og referencegruppen (20,2 pmol / L, p = 0,012). Niveauer af testosteron, østradiol, prolactin, FSH, LH, SHBG, DHEAS, DHT, Inhibin A og Inhibin B var ikke forskellige mellem grupperne.

Sådan lyder Miljøstyrelsens trossætning nr. 1, men den er næppe sand. Den er fra 2017.

Sammenfattende antyder vores konklusioner, at præenatal eksponering for pt. godkendte pesticider kan forårsage tidligere brystudvikling hos piger. Denne forbindelse syntes ikke at være på grund af ændringer i gonadotropiner, men snarere på grund af højere androgenniveauer, som indirekte kan øge østrogener gennem aromatisering. Derudover indikerede lavere serum AMH-niveauer en reduceret pulje af antrale æggefollikler.

De langsigtede konsekvenser af vores fund med hensyn til etablering af fremtidig forplantningsfunktion er stadig ukendte.”

Læs en mere populær gengivelse af forskningsresultaterne vedrørende kvindelige gartnere her.

Også drengene rammes

I rapporten ”Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper” fra Miljøstyrelsen skriver en gruppe forskere i 2013:

”Hormonforstyrrende effekter, som følge af eksponering til pesticider, er i søgelyset som muligt bidrag til hæmmet reproduktion (f.eks. nedsat fertilitet og forringet sædkvalitet), øget forekomst af misdannede kønsorganer hos drengebørn samt en række andre sygdomme som bl.a. bryst- og testikelkræft.

Tidligere undersøgelser in vitro, samt i dyr og i mennesker har indikeret, at en række nuværende anvendte pesticider besidder et hormonforstyrrende potentiale. I 2002 blev der i et dansk studie rapporteret, at syv ud af 24 analyserede pesticider viste hormonforstyrrende potentiale i mere end én ud af fire in vitroanalyser.

Der er en stadig stigende bekymring for, at eksponeringer til selv lave pesticidkoncentrationer i fosterperioden, under udvikling af reproduktionsorganer og nervesystem, kan medføre vedvarende skader på disse organsystemer. Derfor antages det, at børn og fostre (og hermed gravide kvinder) er særlige sårbare grupper i forhold til pesticideksponering.

For nyligt blev der i en dansk undersøgelse vist en hæmmet reproduktionsudvikling (øget forekomst af kryptorkisme) hos sønner af kvinder, der arbejder i gartneri og dermed er eksponeret til pesticider under graviditeten.

Den humane population er gennem livet eksponeret for blandinger af hormonforstyrrende stoffer, inklusive en række pesticider. Virkningskraften af disse kemikalier er relativ svag i forhold til effekten af de naturlige kønshormoner som cirkulerer i kroppen, hvilket har gjort det vanskeligt at forklare eventuelle sundhedsskadelige effekter alene på baggrund af effekter af de enkelte kemikalier.

De hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at kunne agere sammen og bevirke en samlet forøget effekt -en mistanke der bl.a. støttes af tidligere studier in vitro og in vivo i rotter, som har påvist kombinationseffekter af pesticider.”

Usikkerhed tilgodeser sprøjtegiften – ikke børnene

Den seneste advarsel kommer fra Forbrugerrådet Tænk, der skriver den 5. april 2019:

”Sprøjtemidler til frugt og grønt kan blive anvendt i EU, selvom de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det skyldes blandt andet, at ældre godkendelser af sprøjtemidler ikke tager højde for eventuel påvirkning af hormonsystemet. Forbrugerne skal udsættes for mindre uønsket kemi, mener Forbrugerrådet Tænk.

Sprøjtemidler – også kaldet pesticider – er en bred vifte af stoffer, som bruges i landbruget til at slå for eksempel ukrudt og insekter ihjel. Den seneste årsopgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2017 blev fundet rester af sprøjtemidler i 71 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 42 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager.

Spørgsmålet er, hvordan sprøjtemidlerne påvirker menneskers sundhed. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet konstaterer i et nyt notat, at der er videnskabelige usikkerheder, der giver grund til bekymring for, om der kan være en risiko for, at sprøjtemidler medvirker til skadelige effekter.

Blandt andet vurderer forskerne, at sprøjtemidler kan bidrage til den samlede ”cocktail” af problematiske kemikalier, som forbrugerne kan blive udsat for. De påpeger samtidig, at en stor del af de sprøjtemidler, der anvendes i EU, aldrig er blevet testet for mulige hormonforstyrrende effekter.”

Her er artiklen, der konkluderer, at sprøjtegiftene i vore madvarer intet betyder. Ved at klikke på forfatternavnene afsløres det, at fire af de fem forskere er ansat i kemikoncernen Bayer, der for tiden kæmper for sit liv efter opkøbet af RoundUp-varemærket.

På den helt anden side

Professor ved Københavns Universitet (KU) Nina Cedergreen bagatelliserer de mange alarmerende undersøgelser, som er offentliggjort i de senere år. Sammen med fire forskere fra sprøjtemiddelgiganten Bayer har Cedergreen vurderet “cocktail-effekter” af pesticider i fødevarer.

Professor Nina Cedergreen, KU

Konklusion: Vi tager ikke mere skade af sprøjtemidler i vores kost, end vi gør ved at drikke et glas rødvin hver tredje måned, understreger gruppens studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology.

»Det nye i dette studie er, at vi også har de helt små doser sprøjtemiddelrester med, som stikprøvekontrollerne ikke kan få med, hvilket de derfor bliver kritiseret for. Det ser dog ikke ud til, at disse små doser har nogen betydning for den samlede risiko,« siger Nina Cedergreen, professor i miljøkemi med speciale i cocktail- og synergieffekter, til Ingeniøren.dk i januar 2018.

Studiet har undersøgt 198 sprøjtemidler, som er godkendt til produktion af fødevarer i EU. Desuden er der benyttet data fra 2700 danskeres kostvaner og viden om sprøjtemidlernes anvendelse, virkning og restmængder ved høst udtrukket af danske og europæiske databaser.

Visited 59 times, 9 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Og atter engang omtales ikke de ikke godkendte – som fortsat anvendes igen og igen.
    Ingen gør en indsats for at sætte en stopper for for det uvæsen. Med de udtalelser fra KU og AAU, er man efterhånden skeptisk om hvorvidt de ikke er betalt af landbruget.

  2. hans Thiil Nielsen

    I gamle dage var der dødsstraf for at tisse i brønden. Nu om stunder giver staten og EU støtte til at forurene vandet i brønden!

    En af mine studiekammerater blev ansat i Miljøministeriet. Her havde han bl.a. med sprøjtegifte at gøre. En dag fik han en opringning fra en sønderjysk entreprenør. Entreprenøren var godt sur over, at han ikke kunne få arbejdsopgaver i det sydjyske. Årsagen var ifølge ham, at landmændene entrerede med tyske virksomheder, som udførte arbejdet og selv havde sprøjtegiftstopperne med, og de tyske sprøjtemidler var mere virksomme end de danske. Prøv at se, hvad der findes i jorden under de sønderjyske juletræsmarker!

    • Klaus Flemløse

      Danske Jernbaner har hyret et tysk firma til ukrudt bekæmpelse langs jernbanerne.

      Der var vist problemer af en eller anden årsag. Jeg har ikke boret mere i den sag.

  3. Jan Stampe Nielsen

    ja, ja Nina Cedergreen, men har du undersøgt alle de sprøjtemidler som “nogen” enten selv henter syd for grænsen eller som kommer med fragtmand og fine papirer. Kom dog ud i den virkelige verden.

  4. Pingback: Den tyske forbundsregering godkender forbud mod glyphosat fra 2024 | Gylle.dk

Skriv en kommentar