Brugen af det vigtige humanantibiotikum colistin er fordoblet fra 409 kilo i 2009 til 825 kilo i 2015. Stigningen skyldes næsten udelukkende et større forbrug blandt fravænningsgrise i svineindustrien. Det viser årets DANMAP-rapport, og det er en bekymrende udvikling ifølge DANMAP-pressemeddelelsen, 15. november 2015.
”Stigningen i colistinforbruget er ikke hensigtsmæssig, da det er en type antibiotikum, som bruges til at behandle alvorlige bakterielle infektioner hos mennesker, hvor andre antibiotika ikke virker,” udtaler afdelingschef Flemming Bager fra DTU Fødevareinstituttet ifølge pressemeddelelsen.
Forbruget af andre kritisk vigtige antibiotika – såsom cefalosporiner og fluorokinoloner – fortsætter også i husdyrproduktionen. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.
På grund af flere alvorlige sygdomsudbrud i slagtekyllingeproduktionen er antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen steget voldsomt med 184 procent i 2015. Stigningen gælder særligt brug af tetracykliner og de livsvigtige makrolider. Dermed er forbruget langt det højeste i det seneste årti.
Der har været store udsving i forbruget af antibiotika til behandling af henholdsvis mink og fisk i 2015 i forhold til året før. Således har danmarkshistoriens største udbrud af plasmocytose i mink været hovedårsagen til en 23 procent stigning i antibiotikaforbruget blandt mink.
En kølig sommer er tilsyneladende resulteret i færre sygdomsproblemer i de danske dambrug, og antibiotikaforbruget er dermed 42 procent mindre i 2015 end året før.
Forbrugstal for kæledyr viser overordnet det største fald på 15 procent for 2015, hvilket inkluderer et fald i brugen af de to kritisk vigtige antibiotikatyper cefalosporiner og fluorokinoloner. Det er i tråd med opfordringen i Dyrelægeforeningens behandlingsmanual om, at kritisk vigtige antibiotika undgås.
Det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark har i 2015 været fem procent lavere end året før målt i kilo antibiotika. Det faldende forbrug skyldes især en fem procent reduktion i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 86 procent af kødproduktionen i Danmark. Til gengæld er forbruget af zink, der også kan fremprovokere antibiotikaresistens, fortsat højt i svineindustrien.
Målt i doser og justeret for antallet af svin produceret per år, er antibiotikaforbruget til svin stadig højere end i 2011, hvor forbruget var på sit laveste i tiden efter, at man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere.
FAKTA OM ANTIBIOTIKARESISTENS
Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker. Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.
Smalspektrede og bredspektrede antibiotika
Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
Kritisk vigtige antibiotika
Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.
