Misbrug af aktindsigtsbegrebet?
Efter at have afventet et svar på en anmodning om aktindsigt i 77 dage, fik jeg omsider fremsendt oplysninger fra Fødevarestyrelsen om svineindustriens forbrug af zink.
Oplysningerne viser sig ikke at være korrekte, selvom styrelsen havde haft 77 dage til at validere de fremsendte tal.
Det kom først frem, da Fødevarestyrelsen havde bragt i erfaring, at jeg havde skrevet en kritisk artikel om zinkforbruget, baseret på aktindsigten fra Fødevarestyrelsen.
Nedenstående artikel er blevet bragt i Altinget, 4. november 2016.
_____________________________________________________________________________
Fødevarestyrelsen har afgivet urigtige oplysninger i en aktindsigtssag. Styrelsen vil ikke oplyse, hvorfor de oplysninger, som styrelsen har afgivet om en eksplosiv stigning i svineindustriens anvendelse af det MRSA stimulerende zink, ikke er troværdige. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.
Baseret på oplysningerne i en aktindsigt, som jeg modtog den 27.10 2016, konkluderede jeg i et udkast til et indlæg (se Baggrund nedenfor), at der var tale om en eksplosiv stigning i svineindustriens zinkforbrug i 2016. Da min konklusion i indlægget var kommet til Fødevarestyrelsens kundskab, oplyste styrelsen, at der er fejl i de af styrelsen oplyste tal for forbruget af zink. Fejlen i forbruget af zink – skønner styrelsen – ligger på mellem 50 og 150 tons for 2016. Men hvad det reelle tal er, kan styrelsen ikke oplyse mig om i dag (1.11.2016), da jeg kontaktede den. Jeg må formentlig vente en uges tid, før der fra Fødevarestyrelsen kommer nye tal, som styrelsen finder mere korrekte.
Det er grotesk, finder jeg. For selvom styrelsen oplyste i sit svar på aktindsigten, at de data som styrelsens tilsendte mig fra VetStat ”kan ændre sig over tid, idet der efterfølgende kan foretages rettelser på grund af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.”, så betyder det i praksis, at jeg som borger ikke kan stole på de oplysninger, jeg modtager fra Fødevarestyrelsen, når styrelsen medsender en ”varedeklaration” af denne type. Det efterlader den almindelige borger med en række oplysninger fra Fødevarestyrelsen, som styrelsen på forhånd har taget afstand fra!
Jeg finder det uholdbart, at et ministerium på denne måde afskriver sig fra at have et ansvar for de oplysninger, som det fremsender fra VetStat. Fødevarestyrelsen burde være den første til at analysere validiteten af de data, der foreligger for anvendelsen af stoffer, der inducerer MRSA, og som er giftigt overfor vandlevende organismer. At oplysninger først er fremkommet syv uger efter, at de burde være fremlagt og først efter en henvendelse til Ombudsmands-institutionen, øger mit indtryk af et ministerium, som misbruger sin magt til at sidde på og ændre på oplysninger.
Baggrund
Eksplosiv stigning i svineindustriens anvendelse af det MRSA-stimulerende zink
Svineindustriens anvendelse af veterinært zink, der inducerer resistente MRSA bakterier, vil sandsynligvis stige med 27% i 2016 i forhold til forbruget i 2015, afslører tallene for zinkforbruget i den aktindsigt fra Fødevarestyrelsen, som jeg modtog den 27. oktober 2016.
Det sker samtidigt med, at Miljø- og Fødevareministeren i et samarbejde med erhvervet har sat en forskning i gang, der på en række områder skal undersøge, hvorledes svineindustrien kan reducere anvendelsen af zink. Resultaterne af undersøgelserne foreligger endnu ikke. Samtidigt med, at svineindustrien nu øger sit forbrug af medicinsk zink, har EU indført regler om, at forbruget af zink i foderet til svin skal reduceres fra 2017. Baggrunden for ønsket om en reduktionen i zinkforbruget skyldes, at zink er ekstremt giftigt overfor vandorganismer, ophobes i jorden og inducerer MRSA resistens hos bakterier.
Forøgelsen af brugen af medicinsk zink i svinebruget er sket parallelt med, at en lovet halvering af forbruget af det ligeledes resistens inducerende tetracyklin udeblev. Erhvervet havde stillet offentligheden i udsigt, at forbruget af såvel zink som tetracyklin skulle reduceres. At det nu øges viser efter min opfattelse, at svineindustrien har et produktionssystem, der presser dyrene meget og hvis bæredygtighed nu er så ringe, at industrien ikke længere kan overholde indgåede aftaler. Aftaler om ny forskning bør ikke igen udsætte, at politikerne pålægger svineindustrien, at den skal indføre et bæredygtigt produktionssystem for svin. For i bæredygtige produktionssystemer er der ikke et behov for at øge anvendelsen af af tetracyklin eller at øge mængden af medicinsk zink med 27% på blot et år.
Ønsket om mere viden og mere forskning kan ikke år efter år anvendes som et skalkeskjul for at udsætte nødvendige indgreb mod det nuværende produktionssystem i svineindustrien.
Fakta: Forbruget af medicinsk zink, regnet som ren zink, var i de tilsendte data i aktindsigten i 2015 på 463.954 kg. For 2016 er det af Fødevarestyrelsen opgjort til 391.423 kg til og med august. Forbruget i 2016 må derfor forventes at ligge på cirka 588 tons, en stigning på 27%. I Danmark er over 200.000 hektar landbrugsjord allerede nu belastet med bekymrende mængder af zink, viser en undersøgelse foretaget af DCE fra 2015. Se også indlægget: Svineproducenternes zink-forbrug giver MRSA.
Pingback: Danske dyr får stadig mere livsvigtig human antibiotika | Gylle.dk