Danske dyr får stadig mere livsvigtig human antibiotika

danmap_total

Forbrugets udvikling siden 1994. Bemærk det lave forbrug i 2011, som ikke anvendes som reference i årets DANMAP-rapport. I stedet sammenlignes konsekvent med rekordåret 2009, hvilket giver et falsk billede af udviklingen.

danmap_colistin

Forbruget af det livsvigtige colistin tordner i vejret.

Brugen af det vigtige humanantibiotikum colistin er fordoblet fra 409 kilo i 2009 til 825 kilo i 2015. Stigningen skyldes næsten udelukkende et større forbrug blandt fravænningsgrise i svineindustrien. Det viser årets DANMAP-rapport, og det er en bekymrende udvikling ifølge DANMAP-pressemeddelelsen, 15. november 2015.

”Stigningen i colistinforbruget er ikke hensigtsmæssig, da det er en type antibiotikum, som bruges til at behandle alvorlige bakterielle infektioner hos mennesker, hvor andre antibiotika ikke virker,” udtaler afdelingschef Flemming Bager fra DTU Fødevareinstituttet ifølge pressemeddelelsen.

Forbruget af andre kritisk vigtige antibiotika – såsom cefalosporiner og fluorokinoloner – fortsætter også i husdyrproduktionen. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.  Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.

danmap_fordeling

Svineindustrien tegner sig stadig for det helt dominerende forbrug af antibiotika.

På grund af flere alvorlige sygdomsudbrud i slagtekyllingeproduktionen er antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen steget voldsomt med 184 procent i 2015. Stigningen gælder særligt brug af tetracykliner og de livsvigtige makrolider. Dermed er forbruget langt det højeste i det seneste årti.

Der har været store udsving i forbruget af antibiotika til behandling af henholdsvis mink og fisk i 2015 i forhold til året før. Således har danmarkshistoriens største udbrud af plasmocytose i mink været hovedårsagen til en 23 procent stigning i antibiotikaforbruget blandt mink.

En kølig sommer er tilsyneladende resulteret i færre sygdomsproblemer i de danske dambrug, og antibiotikaforbruget er dermed 42 procent mindre i 2015 end året før.

Forbrugstal for kæledyr viser overordnet det største fald på 15 procent for 2015, hvilket inkluderer et fald i brugen af de to kritisk vigtige antibiotikatyper cefalosporiner og fluorokinoloner. Det er i tråd med opfordringen i Dyrelægeforeningens behandlingsmanual om, at kritisk vigtige antibiotika undgås.

danmap_zink

Der anvendes fortsat store mængder zink i svineindustrien, og det er uklart om den beskedne nedgang i forbruget er reel, da der er skabt usikkerhed om tallene.

Det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark har i 2015 været fem procent lavere end året før målt i kilo antibiotika. Det faldende forbrug skyldes især en fem procent reduktion i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 86 procent af kødproduktionen i Danmark. Til gengæld er forbruget af zink, der også kan fremprovokere antibiotikaresistens, fortsat højt i svineindustrien.

Målt i doser og justeret for antallet af svin produceret per år, er antibiotikaforbruget til svin stadig højere end i 2011, hvor forbruget var på sit laveste i tiden efter, at man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere.

 

FAKTA OM ANTIBIOTIKARESISTENS

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker. Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Smalspektrede og bredspektrede antibiotika

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.  Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.