Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening, København, skriver 14. marts 2019:
Nu, hvor klima, miljø og natur er kommet højt på vælgernes dagsorden, kappes partierne pludselig om at være grønne. Men hvordan ser regnskabet rent faktisk ud for de sidste mange års regeringer?
I Dansk Ornitologisk Forening har vi set på indsatsen for natur og biodiversitet siden 2001, og her er der ikke meget at prale af. Det er gået fra slemt til værre med de borgerlige regeringer, mens centrum-venstre udrettede meget lidt, da de havde chancen.
Anders Fogh Rasmussens regeringer gennemførte ni tiltag, der med lidt god vilje kan siges at være positive for naturen, mens Lars Løkke Rasmussens regeringer kun har gennemført fem. Ser vi i stedet på de negative tiltag, så bliver det endnu værre. Her gennemførte Fogh Rasmussens regeringer syv tiltag, der har skadet natur og biodiversitet, mens Løkke Rasmussens regeringer har gennemført 27 skadelige tiltag.
De væsentligste forbedringer under Fogh Rasmussens regeringer var en styrkelse af Natura 2000-områderne til havs samt en nationalparklov, mens det værste nok var nedlæggelsen af international miljøbistand til natur og biodiversitet.
På positivsiden for Løkke Rasmussens regeringer tæller især udlægning af 45 skove til urørt skov, mens de værste negative er den meget kritiserede landbrugspakke, ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning af § 3-natur, ophævelse af Natura 2000-beskyttelsen af store private områder, ophævelse af beskyttende randzoner langs vandløb og søer, svækkelsen af kystbeskyttelsen, kortlægningen af særlig værdifuld skov opgives i private skove, at Danmark modarbejder fiskeribegrænsninger i EU Natura 2000-områderne og andre særlige havområder, at Danmark modarbejder forbud mod pesticider i EU, og at regeringen har sagt nej til et svensk ønske og bedre naturbeskyttelse i Kattegat.
Helle Thorning Smiths regeringer gennemførte trods alt ingen negative tiltag, men heller ikke mange positive. Indsatsen var koncentreret om grøn omstilling af miljø og klima, men altså ikke natur og biodiversitet. Faktisk blev det kun til fire positive tiltag, hvoraf kun oprettelsen af Den Danske Naturfond har fået blivende værdi. Resten – bl.a. forbuddet mod gødskning og sprøjtning af § 3-natur og beskyttende randzoner langs vandløb og søer – som nævnt blev stoppet af Løkke Rasmussen, så snart han kom til.
Der er altså rige muligheder for en markant forbedret indsats for natur og biodiversitet i Danmark, som den kommende regering kan tage fat på. Dette gælder ikke mindst på statens egne arealer, hvor naturvenlig forvaltning bør prioriteres over skovdrift og indtjening.
Naturen har brug for mere plads, pløjning af kulstofrige lavbundsjorde bør stoppes af hensyn til både natur og klima, den danske regering bør støtte EU’s store arbejde for bedre natur og miljø, og de danske kyster bør forberedes til klimaændringerne ved at muliggøre, at vandet går ind over lave kystområder alle de steder, hvor der ikke er beboelse eller vigtig infrastruktur, der skal sikres.
Listerne med positive og negative tiltag siden 2001 kan ses på DOF.dk/synderegister
Alternativet har udarbejdede og helt finansierede forslag til forbedring af naturen og biodiversiteten. Ligesom vi har sat et klima ministerium aller øverst til at kontrollere at andre ministerier ikke laver tiltag der forringer klimakampen, naturbeskyttelsen og forbedringerne. Men dette kræver naturligvis at vi får befolkningens støtte, så vi får mandater nok til at blive taget alvorligt og med i beslutningerne af de øvrige partier i folketinget.