Lunde Larsens massenedskydning af fredede bramgæs får ingen effekt

+ Jæger bag bramgæs

I direkte modstrid med den faglige rådgivning agter miljø- og fødevare-minister Esben Lunde Larsen at give grønt lys for massenedskydning af fredede bramgæs. Lunde Larsen vil tillade jagt på de fredede fugle året rundt for at imødekomme klager fra landmænd.

– Nu ændrer vi reglerne og indfører en forvaltning, der kan skrues op eller ned afhængig af antallet af bramgæs. På den måde kan bestanden reguleres til et lavere niveau, når der er mange gæs. Landmænd kan ikke være tjent med, at markerne hærges, når gæssene trækker over Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Esben_Lunde_Larsen_06

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen blæser på den faglige rådgivning, der direkte fraråder jagt på gæssene som uden effekt.

Med ændringen af vildtskadebekendtgørelsen kan der nu gives tilladelser, der gælder i fire måneder, hvor tilladelserne i dag maksimalt gælder to måneder. Fremover vil der også kunne skydes op til 50 gæs per dag, hvor der i dag højst må skydes to gæs per dag i efteråret og højst 30 gæs per tilladelse.

Uden effekt

De nye regler vil imidlertid være uden virkning på bestanden af bramgæs, der tæller 1,2 millioner individer. Det fremgår af den faglige redegørelse fra DCE på Århus Universitet fra 2015. I redegørelsen konkluderes det, at:

“Der foreligger ikke videnskabeligt belæg for, at regulering (nedlæggelse af enkeltindivider) har en ekstra effekt i forhold til bortskræmning foretaget ved at mennesker skræmmer flokke op eller affyrer skræmmeskud. Aktiv
bortskræmning kan medvirke til at flytte gæs fra områder, hvor de er uønskede, men vil ofte kun flytte problemet andetstedshen, med mindre at der er designet et integreret forvaltningssystem, som inkluderer alternative fødesøgningssteder, hvor gæssene kan trække hen. Der er behov for videnskabelig dokumentation af reguleringens effekt som afværgemiddel. Endvidere er der behov for dokumentation af den forstyrrende effekt af
regulering særligt for ynglende engfugle.”

StorKobber_DOF

Stor kobbersneppe er en af de fåtallige engfugle, der yngler på de strandenge, hvor Lunde Larsen vil tillade reguleringsjagt på bramgøs i yngletiden.

Af konklusionen fremgår det også, at Lunde Larsen skydetilladelser er i direkte modstrid med anbefalingerne fra den faglige rådgivning:

“Der er ikke belæg for, at regulering har en effekt på bramgåsens bestandsniveau. Der er behov for en sammenstilling af omfanget af regulering langs hele bestandens trækrute for at vurdere reguleringens eventuelle effekt på bestanden. Endvidere er der behov for en mere effektiv, koordineret overvågning af den samlede bestands størrelse og demografiske parametre (ynglesucces og overlevelse), som kan danne baggrund for en modellering af bestandens udvikling og effekter af reguleringstiltag.”

ATV_jagt

Mandø-jægerne benytter bl.a. denne ATV-maskine til at jagte de fredede bramgæs.

Blandt fagfolk, der ønsker at være anonyme, har man kun en bekymret hovedrysten til overs for ministerens initiativ. Man siger bl.a.:

“Det er jo helt umuligt at forstå, hvad det er, at Lunde Larsen vil opnå med disse muligheder for regulering. Det ser bare ud som om man indfører jagt på en fredet art, den er jo stadig fredet, og det sker uden man har
undersøgt effekten af den hidtidige regulering og uden man kan måle effekten, og der er heller ikke tegn på at man vil dokumentere omfanget af reguleringen.”

De hidtidige reguleringstilladelser har i foråret 2016 givet anledning til politianmeldelser på vadehavsøen Mandø, hvor lokale jægere har overtrådt en stribe jagtlovsbestemmelser, bl.a. ved at jagte gæssene fra motorkøretøjer.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.