Dødeligheden stiger atter blandt pattegrisene.

Trods en påstået mangeårig indsats fra Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter for målrettet at øge overlevelsen blandt danske pattegrise, så dør der atter flere pattegrise på svinefabrikkerne.

Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2918.

Siden 2009 har dødeligheden været svagt faldende fra 24,2 procent døde frem til 2016, hvor antallet var reduceret til 21,3. Men nu dør der atter flere smågrise. I 2017 lå dødeligheden på 21,7, altså en stigning på 0,4 procentpoint.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger.

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om, at der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er fra 2012.

Altså stadigvæk knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark. Det betyder knap 9 mio. døde pattegrise om året.

Direktør Britta Riis Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.”

Nye avlsmål skal dæmpe kritikken

Siden 1990’erne har danske søer til stadighed præsteret betydeligt flere pattegrise år for år. Stigningen i kuldstørrelsen er resultatet af en avlsstrategi, hvor avlsdyrene blandt andet er blevet udvalgt efter deres genetiske evne til at føde mange grise, og hvor de mest effektive producenter er blevet hædret hvert år i forhold til, hvor mange smågrise de har præsteret.

Strategien var klar – flest mulig grise ud af soen.

I begyndelsen af 00’erne viste det sig imidlertid, at pattegrisedødeligheden også steg i takt med kuldstørrelsen; det vil sige, at et stigende antal grise var døde ved fødslen eller døde kort tid efter.

Den stigende dødelighed fremkaldte skarp kritik fra Dyrenes Beskyttelse og i offentligheden. Overskrifter som ”Dansk verdensrekord i døde pattegrise” gjorde ondt langt ind i svineindustrien.

Allerede i 2004 var det blevet besluttet at ændre avlsmålet fra ”flest mulige fødte grise” til ”flest overlevende grise dag 5” (LG5). En betydelig del af pattegrisene dør i de første dage efter faring, og det nye avlsmål skulle således kombinere målet om at øge pattegriseoverlevelsen og styrke fertiliteten for danske avlsdyr.

Men det begyndte ikke at virke før fem år senere, og stadig gik det langsomt.

En levende gris mere pr. kuld

I 2014 aftaltes så en handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin. Planen blev lanceret af daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S), og den skulle skabe en dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd. Handlingsplanen udmøntede en erklæring, som Dan Jørgensen underskrev sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og detailhandlen i marts 2014.

Et af målene var, at overlevelsesraten for pattegrise skulle hæves med én gris pr. kuld i 2020. Ifølge handlingsplanen skulle avlsarbejdet og LG5 bidrage til at nedbringe pattegrisedødeligheden.

Imidlertid stiger dødeligheden atter, så strategien har ikke virket.

Direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse har denne forklaring:

”LG5-avlsmålet (= flest overlevende grise dag 5) er stadig avl for flere grise i kuldet. Grundlæggende redder man ikke flere grise end før, der dør nogenlunde lige mange i hvert kuld, og hvert år omkring 9 mio. pattegrise, når man tæller de dødfødte med. Men ved at øge kuldstørrelsen og med møje og besvær at få de ekstra grise til at overleve, så har man fået et lille fald i procent. Indtil nu, hvor der så atter er en lille stigning i dødeligheden. Det er vanvittigt at blive ved med at jagte efter de store kuld. Man burde for længst have indrettet avlen efter, hvor mange pattegrise søerne rent faktisk er i stand til at passe i stedet for den evige insisteren på at presse flere og flere grise ud af dem.”

Forholdene i svinefabrikkerne kan være forklaringen på den høje dødelighed. Det er selve måden, dyrene holdes på, der er årsagen.

Svinefabrikkerne svigter

Efter opdrag fra følgegruppen til svinehandlingsplanen fra 2014 har forskere fra Aarhus Universitet evalueret effekten af avl for LG5. Det er DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – der har løst opgaven på bestilling og betaling fra Fødevarestyrelsen. Forskerne afleverede deres rapport den 1. juni 2018.

Konklusionen lyder:

”Den faktiske udvikling i produktionen viser en stigning i antal levendefødte over årene, så der i 2016 fødtes 16,3 levendefødte pr. kuld og 37 pr. årsso. Antal døde per kuld i produktionsbesætningerne fra fødsel til fravænning har i perioden 2010 til 2016 været nogenlunde ensartet (ca. 2,1 døde i dieperioden pr kuld og ca. 4,8 døde i dieperioden pr. årsso), således at dødeligheden i procent har været faldende i den periode.”

Ole Fredslund Christensen, DCA.

Gylle.dk har bedt den ledende forsker bag rapporten, Ole Fredslund Christensen, forklarer, hvorfor konklusionen ikke er i overensstemmelse med den konstaterede stigning i dødeligheden.

Ole Fredslund Christensen har besvaret henvendelsen i en mail den 8. august 2018. Christensen skriver:

”Vil først lige understrege at grunden til at vi ikke har taget stilling til den stigende dødelighed i 2017 er at rapporten blev udarbejdet, inden disse tal fremkom. Der er ikke gået noget galt i vores rapport, da rapporten vurderer, hvordan udviklingen burde se ud genetisk set. Der kan være flere grunde til at den faktiske udvikling er anderledes end den genetiske udvikling. Den mest oplagte forklaring er, at den ikke-genetiske udvikling i produktionsbesætningerne må have været ugunstig. Den ikke-genetiske udvikling skyldes ændringer i det miljø, som grisene befinder sig i, og skyldes primært management.”

Sagt med andre ord så er det ude på svinefabrikkerne, at udviklingen halter bagefter. De fødende søer og deres pattegrise behandles stadig ikke godt nok.

Skyder gråspurve med kanoner

Landbrug & Fødevarer tager angivelig udviklingen meget alvorligt, og organisationens såkaldte videncenter SEGES har straks besluttet at nedsætte en ny ekspertgruppe, der skal hjælpe med at bringe udviklingen på ret kurs igen. Ekspertgruppen vil bestå af forskere, dyrlæger og rådgivere, der grundigt skal gennemgå data for 2017 og komme med anbefalinger til tiltag, der kan bringe udviklingen tilbage på sporet igen.

Derimod fejer interesseorganisationen Dansk Svineproducenter de nye tal af bordet. I en pressemeddelelse den 3. august skriver formand Torben Hauskov:

”Dødeligheden i farestalden ligger på 21,7 procent i 2017 mod 21,3 procent i 2016, viser de nyeste landsgennemsnit ifølge svineproduktion.dk.

Selvom forskellen på 0,4 procentpoint næppe kan betegnes som andet end et lille hop på kurven, får det Seges Svineproduktion til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal ”få udviklingen tilbage på rette spor”, skriver Landbrugsavisen.

Formand Torben Hauskov, Danske Svineproducenter.

Hermed skyder Seges gråspurve med kanoner.

Landsgennemsnittet viser nemlig også en fremgang på 1,1 fravænnede grise pr. årsso fra 2016 til 2017.

Så i stedet for at problematisere en stagnerende dødelighed burde Seges Svineproduktion snarere glæde sig over den stagnerende dødelighed på trods af udfordringer med et stigende antal grise.

Man kan desuden frygte, at den såkaldte ekspertgruppe er startskuddet til endnu flere projekter, som svineproducenterne skal betale for, oven i at de i forvejen har tørken, højere foderpriser og en ligeså udtørret notering at kæmpe med.

Hvis de 0,4 procentpoint vækker bekymring hos Seges Svineproduktion pga. deres mål om 20 procent døde grise før fravænning i 2020, burde det snarere få Seges til at kikke indad og overveje værdien af lignende fremtidige mål.”