Mens deltagerne i den danske trepartsaftale holder fast i en kæmpe kødproduktion med masser af støttepenge i ryggen, arbejder den hollandske regering videre på at gøre landets dyrefabrikker mere skånsomme overfor miljøet
Husdyravl i og ved siden af hollandske naturreservater skal reduceres yderligere i de kommende år. EU-Kommissionen har netop godkendt et hollandsk program til en værdi af 700 millioner euro (5,2 mia. danske kroner), der skal lette små og mellemstore kødproducenters ophør nær landets Natura 2000-områder. Det er det tredje omfattende støtteprogram fra regeringen i Haag, der godkendes af EU-Kommissionen. Målet er 30 procent færre produktionsdyr inden for de næste 10 år.
I Danmark går regeringen den modsatte vej, hvis det står til deltagerne i den grønne trepartsaftale. Kødproduktionen skal ikke bare opretholdes, men udvides ved en lang række milliontilskud til den animalske produktion, foreslår man. For eksempel tilbydes der afgiftslettelser i kødproduktionen for 450 mio. kr., mens 100 mio. kr. skal gives i direkte tilskud til svinekødsproduktion, og den meget omtalte CO2-afgift er udskudt til 2030.
Støtteberettigede kødproducenter skal opfylde kvælstofgrænsen
I Holland stilles der nu 700 millioner euro (5,2 mia. kroner) til rådighed for at nedbringe antallet af produktionsdyr. Formålet er at kompensere kødproducenter for frivillig lukning af deres aktiviteter i visse områder af Holland inden 1. oktober 2029. Ifølge EU-kommissionen har de hollandske provinser udpeget områder, der omfatter heder, sandjorde, ådale og områder i og op til Natura 2000-områder, som mål for nedskæringerne.
Programmet er åbent for små og mellemstore kødproducenter, som frivilligt opgiver deres virksomhed i de støtteberettigede områder. Virksomheder anses for støtteberettigede, hvis områdets årlige kvælstofudledning overstiger bestemte grænseværdier. Dette krav er indsat for at sikre, at nedlukningen har en tilstrækkelig og reel positiv indvirkning på miljøet.
Op til 100 % af støtteberettigede omkostninger dækket
Ifølge myndighederne i Bruxelles vil støtten blive ydet i form af direkte tilskud og subsidieret rådgivning. Op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger er dækket, og de omfatter kompensation for tab af produktionsrettigheder og kapacitet. Derudover bør omkostningerne dækkes til demontering og bortskaffelse af produktionsanlæg og andre udgifter, der er direkte relateret til lukningen af virksomheden.
Modellen kan minde om milliardfinansieringen af nedlukningen af den danske minkindustri, hvad angår udgifterne, om end det hollandske exitprogram til 5,2 mia. kr. er væsentligt billigere. Den seneste opgørelse af de danske minkerstatninger lyder på 24 mia. kr.
Tre støtteordninger er nu lanceret
Den nu godkendte ordning supplerer to allerede eksisterende hollandske bistandsprogrammer, der blev godkendt af EU-kommissionen i maj 2023. Alle har til formål at reducere kvælstoftilførslen til landets naturreservater.
Den hollandske regering vil så vidt muligt nå sit mål om 30 procent færre landbrugsdyr inden for de næste 10 år ad frivillighedens vej, som man også tidligere har gjort gennem programmet Pig Farming Closure Scheme. Men regeringen udelukker ikke, at der kan ske tvangsopkøb og ekspropriationer, hvis landmænd tæt på beskyttede naturområder ikke vil samarbejde.
Pig Farming Closure Scheme har som mål at reducere Hollands svinebestand fra 12 til 10,5 mio. dyr af hensyn til miljøet, biodiversiteten og klimaet. Den danske svinebestand var 1. januar 2024 11 mio. svin. Læs Greenpeaces notat om programmet her.
Også Belgien er i gang med at skære ned på landets stærkt forurenende kødproduktion. Delstatsregeringen i Flandern vil bruge 3,6 mia. euro (27 mia. kr.) på at sænke kvælstofudledningen lokalt frem til 2030 – og går nu resolut til værks for at bremse kvælstofforurening fra landbruget. Det skal bl.a. ske ved at lukke 40 af de mest forurenende kødfabrikker i Flandern, mens 120 forurenede kødfabrikker i resten af landet skal tilbydes økonomisk kompensation samtidig med, at de får valget om at lukke frivilligt eller at forpligtige sig til at reducere deres kvælstofbelastning tilstrækkeligt. Læs mere om nedskæringerne i Belgien her (på belgisk).
“Interessant” at faldet i danske svin dækker over at der er sket en stigning i antallet af søer og sopolte.
Dvs. at der i dansk svineproduktion, satses endnu mere på masseproduktion af “svinebabyer”!
Har svineproducenterne slet ikke tænkt over at det næppe vil øge lysten til at spise disse slavegjorte grise?
Eller er det ligegyldigt med etikken når producenten alligevel betales fuld overpris via skattebilletten uanset hvad der sker i de lukkede svinestalde.
Stop den landbrugslobby… jo før des bedre.