Det drejer sig om selvrespekt, kære landmænd

Danmark har meget at kunne takke landbruget for, og sådan skulle det også gerne være i fremtiden

Af Gitte Seeberg Direktør, fhv. MF, blogger

Her i landet skylder vi landbruget en stor tak. Landbruget har bidraget til opbygningen af vores velfærdssamfund og har med andelsmejerier og brugsforeninger været med til at udvikle ikke bare vores økonomi, men vores demokrati, tankegods og ja folkesjæl.

Derfor spiller landbruget også stadig en langt større rolle i vores selvforståelse som land, end deres aktuelle bidrag til samfundet i dag berettiger til.

Landbruget udgør i dag kun mellem 2 og 3 pct. af bnp, men modtager alligevel massiv økonomisk støtte, der hvis man tæller både direkte og indirekte støtte med ifølge tænketanken Kraka løber op i knap 12 mia. kr. Det er formentlig mere end noget andet erhverv her i landet.

Naturligvis er det positivt, at landmændene producerer fødevarer, men meget af produktionen bliver i dag også brugt til alt muligt andet, som ikke handler om at mætte os. Og konsekvenserne af produktionen ser vi desværre også tydeligere og tydeligere – og de rammer os alle sammen.

”At landbruget bare skal gøre det, som vi allerede kræver af alle andre dele af Produktionsdanmark og Danmark i det hele taget. Det er helt rigtigt”

Det handler om gift i drikkevandet, det handler om iltsvind i søer, fjorde og farvande, det handler om havbunde uden liv, og det handler om spredningen af multiresistente bakterier. Det handler om nedsat sædkvalitet og kræftfremkaldende stoffer. Det vil de fleste være enige om er en høj pris.

Jeg ved godt, at enhver omstilling er svær – og at mange landmænd i forvejen står i en udfordrende økonomisk situation. Men det har landbruget overkommet før – og det tror jeg, de kan overkomme igen.

Men jeg tror også, at det kræver, at man ændrer attitude. Nu er den længe ventede Svarer-rapport om en CO2-afgift i landbruget kommet, og her må landbruget markere sig som en medspiller i stedet for en modspiller, sådan som der flere steder er varmet godt og grundigt op til.

Der kommer ikke noget ud af at surmule og synes, at det er synd for én. Der kommer ikke noget ud af at kræve særbehandling, når stort set alle andre sektorer i det her land har indvilget i at gøre deres for at bekæmpe klimaforandringerne.

Forleden fastslog Ulrik Bang fra Dansk Erhverv, at det sådan set bare handler om ligestilling. At landbruget bare skal gøre det, som vi allerede kræver af alle andre dele af Produktionsdanmark og Danmark i det hele taget. Det er helt rigtigt.

Hvis traktorerne blokerer byer og broer, og hvis landbruget nægter handling, så er det for mig at se et symbol på, at landbruget ikke længere vil være et erhverv, der bidrager. Så vil man i stedet have positiv forskelsbehandling. Så vil man på støtten. Så kræver man, at alle andre erhverv skal trække en ekstra stor del af læsset, fordi man ikke selv vil.

Det er ikke det landbrug, som har givet så meget til Danmark. Det er ikke et landbrug med brede skuldre og tro på sig selv og sine evner. Det er desværre det modsatte. Det er i stedet en klient. Og det ville være en skam, hvis vores landbrug skulle ende som en sådan.

Enhver, der har kørt rundt i Danmark i de seneste par måneder, har set, hvordan mange landmænds marker står under vand og har gjort det længe. Ekstrem nedbør afløser ekstrem tørke, som prægede store dele af vækstsæsonen i fjor. Klimakrisen er alvor for os alle sammen. Men i høj grad også for landbruget.

Derfor bør man i landbruget bidrage til at løse den. Ikke mere end alle andre, men på niveau med os andre, der allerede er i gang.

Dette blogindlæg har været bragt i Jyllands-Posten 22/02/2024. Vi bringer det med forfatterens tilladelse.

Læs også:

Har bønder ingen børn?

Bannerbillede: Traktordemo, november 2020. Foto: Kristan Ørsted Pedersen