Det lykkedes ikke at standse tabet af biologisk mangfoldig-hed i Danmark inden år 2010, og den officielle målsætning er nu, at det skal ske inden år 2020. Sidste forår gjorde Det Økonomiske Råd i dets årlige miljøøkonomiske redegørelse et forsøg på at beregne, hvad det vil koste – altså at bevare den biologiske mangfoldighed.
Urørt skov er den bedste og billigste løsning. Et enkelt veterantræ kan være levested for langt mere end 100 arter af svampe, mosser og smådyr gennem mange årtier. Når træet endelig dør, fortsætter nedbrydningen, og nye levesteder opstår for en mængde arter.
I en kronik Weekendavisen, 5. april 2013, belyser tre biologer de store fordele ved at lade skoven stå urørt.
Den enkleste måde at fjerne truslerne mod skovens truede arter og deres levesteder er ved at lægge skoven urørt. Det vil sige urørt af skovdrift, inklusive dræning, plantning, tynding og hugst. Til gengæld er der behov for at fremme naturlige processer, både stormfald, skovbrande, oversvømmelser, kysterosion og fritgående græssende og rodende dyr som for eksempel vildsvin, krondyr, bison eller hårdføre racer af kvæg og heste. Disse processer kan – i en overgangsfase – fremmes ved menneskelige indgreb.
Det virkemiddel, der hyppigst er blevet brugt under henvisning til, at det skulle gavne skovens biodiversitet, er imidlertid plantning af ny skov, kaldet skovrejsning, typisk på landbrugsjord. Med den eksisterende viden om arternes krav til levested og deres evne til at sprede sig, er konklusionen klokkeklar: Skovrejsning er ikke et effektivt middel til at forhindre, at truede skovarter forsvinder.
Skov plantet i år 2013 vil måske være af betydning som levested for sådanne arter om 100 år, 500 år eller endnu længere tid. Det afhænger af, om den nye skov får lov at udvikle naturlige levesteder. Desuden er skovrejsning særdeles dyrt, hvilket også blev vist i rapporten fra Det Økonomiske Råd. Det vil være langt billigere at udvælge de arealer i de eksisterende skove, som er rigest på truede arter, og så sikre og forbedre levevilkårene her.
Hans Henrik Bruun (på billedet med eghjort) er lektor i biologi ved KU. De to andre forfattere er ph. d. Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i biologi ved ÅU og ph. d. Jacob Heilmann-Clausen, der er postdoc i biologi og ph. d. ved KU.
Læs kronikken her:
Læs også “Skovdyrkernes” svar i morgen.
