Vi er blevet et åndløst samfund. Et land af bondesnu købmænd, der ikke længere værdsætter eller respekterer den vidende elite og almen dannelse, men forlanger, at alt skal kunne måles og vejes. En farlig udvikling, der ikke bare gør os dummere, den truer næstekærligheden, mener den internationalt respekterede DNA-forsker, profesor Eske Willerslev, Københavns Universitet.
Det skriver journalist Line Tolstrup Holm for Berlingske 24. juli 2016 i et fremragende interview med Eske Willerslev. Læs det! Her bringes indledningen…
Eske Willerslevs sejre hænger som tavse monumenter over hans karriere på hans kontor. Dér et indrammet og forstørret cover af tidsskriftet Nature fra 2010, dér en forside af Science fra 2011, dér tidsskriftet Cell.
Men Eske Willerslev, hans tidsskriftsforsider og internationale berømmelse ville, siger han selv, slet ikke eksistere, hvis den tankegang, der i dag vinder frem i samfundet, havde haft samme magt, da han var ung og grøn forsker:
»I de senere år har jeg for første gang i min forskerkarriere tænkt, om det er besværet værd. Jeg siger til folk, der starter på en forskerkarriere herinde, at de kun skal gå den vej, hvis de virkelig ikke kan lade være. Jeg er succesfuld. Et navn. Men når man ser, hvor svært det er for mig at få enderne til at mødes – til at skaffe de forskningsmidler, jeg har brug for, simpelthen – må det godt nok være op ad bakke for andre,« siger Eske Willerslev.
Der hviskes undertiden »Nobelpris«, når den danske biolog, DNA-forsker og professors navn kommer op. Han er en slags naturvidenskabens rockstjerne – genreførende, nyskabende og god til at fyre den af på verdensscenen. I maj skrev selveste New York Times et over 3.000 ord langt portræt af Eske Willerslev (knap det dobbelte af denne artikel) – en profilering, som sjældent overgår folk født i Gentofte, men præcis denne Gentofte-dreng har med sine analyser af forhistorisk DNA kastet nyt lys over menneskehedens tidligste bevægelsesmønstre og indbyrdes slægtskab. Han har, med New York Times’ ord, simpelthen omskrevet verdenshistorien.
Men fremtidens Eske Willerslev’er er i fare for at blive kvalt i fødslen, fordi en smålig købmandslogik eller en »bondsk snusfornuft«, som Willerslev vrænger det ud i lokalet, har overtaget samfundstænkningen. En »noget-for-noget«-mentalitet.
Forskning er ikke længere et gode i sig selv. Viden er ikke et gode i sig selv, men skal have værdi i kroner og øre. Være »erhvervsrettet« og kunne omsættes til eksportsucceser, medicinske mirakelkure eller andet ultra-konkret. »Fra forskning-til-faktura« kalder man den tankegang, og i de senere år har den fået følgeskab af massive sparerunder på universiteterne.
»Ved at indtage den holdning underminerer man ethvert tænkeligt langsigtet afkast og enhver tænkelig strategi for, hvad vi skal leve af som samfund. Grundforskning er erkendelsesviden, og den kan du ikke målrette. Du er nødt til at vedtage, at det har en værdi i sig selv at lave erkendelsesviden, og så må vi ellers se, hvad der sker. Vi kan kun konkurrere på at lave noget helt nyt og uventet,« siger Willerslev. Som eksempel nævner han, at hans egen forskning i aboriginernes genomer har vist sig måske at kunne forklare, hvorfor nogle befolkningsgrupper er mere disponerede for sukkersyge. En afledt bonus, som ingen havde kalkuleret med, da projektet gik i gang.
Åndløst
Eske Willerslev er ikke ude i en slags akademikerklagesang, for tankegangen er ikke isoleret til Willerslev eller forskning som sådan.
Problemet er meget større, mener han.
Vi er ved at blive et åndløst samfund. Et samfund, hvor viden og ekspertise mødes med mistænksomhed. Hvor »elite« er et negativt prædikat. »Smagsdommer« kaldes den forsker, der formaster sig til at have en mening om noget, selv om han/hun efter årtiers fordybelse rent faktisk må formodes at have en mere kvalificeret holdning end din og min. Så forskerne dukker sig nervøst og undskyldende i samfundsdebatten og overlader scenen til de halvstuderede røvere og professionelle meningsautomater.
Selv begrebet »dannelse« har mistet sit værd, mener Eske Willerslev:
»Både dannelse og det at være akademiker er to begreber, som man engang så op til og syntes var væsentligt. I dag har de en negativ klang. I dag er en »dannet« sådan en, der sidder og boger den for andres skattepenge og ikke rigtig bidrager med noget til samfundet. Det, de har at byde ind med, bliver ikke set som relevant. Det er trist og meget forkert,« siger han.
Udviklingen har, mener Eske Willerslev, sin rod i daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstaleopgør med »smagsdommerne«, »eksperttyranniet« og »vildnisset af råd, nævn og institutioner« for 14 år siden. Skiftende regeringer og formentlig også finanskrisen har gjort sit til at fremme tankegangen lige siden. Måske fordi det er en tankegang, som passer storartet til konkurrencestatens tid. Og til en postfaktuel tid, hvor salvelsesfulde meningsudvekslinger har taget pladsen fra fakta i den demokratiske debat. (forts.)
Læs hele interviewet her.
