Drivende kæmpeøer af plastaffald truer miljø og sundhed

The unaltered stomach contents of a dead albatross chick photographed on Midway Atoll National Wildlife Refuge in the Pacific in September 2009 include plastic marine debris fed the chick by its parents. (Chris Jordan)

Maveindholdet hos en død albatrosunge, der blev fotograferet i Midway Atoll National Wildlife Refuge i Stillehavet i september 2009, omfattede plaststykker, som ungens forældre havde fodret den med. Foto: Naturli/Chris Jordan.

Plasticaffald udgør en voksende trussel mod vores sundhed, og der er nanopartikler af plastic i den luft, du indånder, den mad, du spiser og det vand, du drikker. Det er ikke en problematik, politikerne taler så meget om. Måske skyldes det, at løsningsmodellerne ikke er så enkle og politisk salgsbare som nedbringelsen af CO2 for at stoppe den globale opvarmning.

Det skriver Thomas la Cour i seneste nummer af Naturli, 6. maj 2015.

Men i både Atlanterhavet og Stillehavet hober plasticaffald sig op i mængder, der er svære at forstå. Faktisk dækker plasticsuppen så store områder, at der nærmest er tale om to nye kontinenter. Nogle steder er forureningen så koncentreret i flere lag, at det nærmest ser landfast ud, mens der i andre områder blot flyder affald rundt i overfladen. Området i Atlanterhavet måler omkring 2000 km på den ene led, hvilket svarer til afstanden mellem København og Madrid i fugleflugtslinje. I Stillehavet er et område på størrelse med Afrika dækket af plasticaffald. 30 millioner kvadratkilometer – eller 700 gange Danmarks areal.

Plasticen befinder sig i områder, hvor havstrømme koncentrerer det flydende affald i enorme plamager. Det er ikke et nyt problem. Allerede i 1970 kunne den norske havbiolog og oceanograf Thor Heyerdahl under RA II-ekspeditionen rapportere om synlig og udbredt plasticforurening. Siden er problemet imidlertid vokset betragteligt. Faktisk er der i dag seks gange mere plastic end plankton i det nordlige Stillehav, viser havprøver.

Forureningen kan ikke ses på satellitbilleder, fordi en stor del af forureningen ligger lige under havoverfladen. Den amerikanske oceanograf Charles Moore opdagede selv plasticøerne i Stillehavet, da han sejlede mellem Hawaii og Los Angeles. Her oplevede han at være omgivet af affald under en hel uges sejlads, og han vurderede mængderne til at udgøre omkring 100 millioner ton.

Plasticaffaldet består af alt mellem himmel og jord, herunder lightere, kuglepenne, kapsler, bolde, poser, dunke, badedyr, emballage, tandbørster, engangskrus, nylon, bestik, LEGO, reb, fiskenet m.v. (forts.)

Læs hele artiklen her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.