Bord Bia er den irske pendant til Fødevarestyrelsen, og denne irske annonce i december-nummeret af Samvirke er betalt med EU-kroner. Der er tale om en regulær salgskampagne, der skal proppe mere lammekød ned i maven på de europæiske forbrugere. Kampagnen har modtaget 24 mio. kr. i støtte.

DEBAT – De fleste unge og mange ældre er i dag klar over, at verden aldrig får styr på klimaforværringerne, hvis ikke der skæres drastisk ned på kødproduktionen. Tilsyneladende deler redaktionen på COOP-forbrugerbladet Samvirke ikke denne indsigt.

The Eat-Lancet Kommissionen satte i januar 2019 tal på, hvad der skal til for at ændre kursen. For danske forbrugere, der er blandt de mest kødædende i verden, peger pilen på en reduktion i forbruget af oksekød, svinekød og lammekød på 90 pct. Helt konkret betyder det, at dit kødforbrug skal reduceres til en enkelt 110 grams oksekødsburger om ugen.

BORNHOLMERGRISEN® er en velfærdsgris med ét dyrevelfærdshjerte for det gode staldliv i COOP’s dyrevelfærdsmærkeordning. Det betyder, at søerne går frit i rene, tørre stier med fri adgang til grovfoder og ekstra plads. Smågrisene fødes i stalden og vænnes først fra soen efter den lovpligtige minimumsalder på 28 dage. Grisene har krølle på halen, da halekupering ikke er tilladt.

“Samvirke har jo for længst fravalgt reklamer for cigaretter af hensyn til forbrugernes sundhed. Hvad med at droppe kødreklamerne af hensyn til planetens overlevelse?”

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Samvirke-redaktionen er bekendt med den alvorlige trussel, som kødforbruget udgør. Redaktionen er sandsynligvis også enig i, at vi alle bør gøre noget, men så er det, at jeg må spørge: Hvorfor bringer Samvirke annoncer, der opfordrer læseren til at købe mere kød?

I december-nummeret har Danish Crown indrykket en helsides annonce for mere svinekød, og i samme nummer reklamerer den irske fødevarestyrelse Bord Bia for forbrug af mere irsk lammekød. Hvem der betaler Danish Crown-annoncen, ved jeg ikke, men det kunne være Landbrug & Fødevarer. Lobbyorganisationen kører for tiden et tre-årigt svinekødsprojekt med overskriften Love Pork. Projektet er støttet med 18 mio. kr. fra EU og skal helt åbenlyst imødegå de unges stigende fravalg af svinekød på menuen.

Den irske annonce er også betalt med EU-kroner. Der er tale om en regulær kampagne, der skal proppe mere lammekød ned i maven på de europæiske forbrugere. Kampagnen har modtaget 24 mio. kr. i støtte.

Disse smagløse kampagner for at øge kødforbruget blandt forbrugerne burde Samvirke ikke deltage i – eller hvad har redaktionen at sige til sit forsvar til de klimabekymrede unge og os andre? Samvirke har jo for længst fravalgt reklamer for cigaretter af hensyn til forbrugernes sundhed. Hvad med at droppe kødreklamerne af hensyn til planetens overlevelse?

Denne tekst er sendt som læserbrev til Samvirke-redaktionen den 12. december 2020, og Samvirke har kvitteret to gange for modtagelsen, men har endnu ikke svaret på de rejste spørgsmål. Hvis du vil bidrage til en debat om disse kødannoncer, så kan du skrive til spoerg@samvirke.dk

Visited 2 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. jan stampe nielsen

    ..og så kan man meget passende læse Samvirke fra december 2020, hvor den “kendte” Louise Hededam skamroser Dansk Skaldyrscenter på trods af andre havbiologers undersøgelser. Research synes ikke at være damens stærke side – men altså heller ikke Samvirkes! Samvirke kommer ikke mere indenfor i mit hus og måske heller ikke varer fra COOP. Det er så ærgerligt at COOP mere og mere synes at fjerne sig fra det forbrugerorienterede.

  2. Jan Østergaard

    Er lidt nysgerrig efter at vide hvilken form for gødning Keld H anvender i sit økologiske landbrug

  3. Jan Østergaard

    OK!
    Her en interessant kommentar vedrørende bias og Lancet Kommisionen:
    https://ninateicholz.com/majority-of-eat-authors-vegan-vegetarian/

  4. Jan Østergaard

    Et nysgerrigt menneske som i mange år har Gylle.dk som bogmærke på sin pc til sporadiske besøg, da sidens kritiske forholden sig til det danske konventionelle landbrugs gøren og laden har passet fint med min opfattelse.
    Desværre er der nu, som så mange steder i vores samfund, sneget sig en klimareligiøs dagsorden ind, som jeg for det første mener er det rene gak, da der ikke er et enste bevis for CO2 hypotesens rigtighed og for det andet at den borttager focus på de reelle miljømæssige problemer, som konventionelt landbrug til stadighed har forvoldt vores natur.
    At kød nu også i klimahysteriets navn skal gøres usundt er heller ikke noget der har videnskabelig evidens bag sig.
    Havde menneskeracen gennem evolutionen ikke spist kød, havde vi stadig kravlet rundt i trætoppene.
    PS: Jeg beholder bogmærket for at følge med i hvor galt det kan gå og nu ved du at vi ikke er af samme skole!

  5. jan stampe nielsen

    Klimareligiøs – noget af et udtryk. Hvad mon det dækker hos Jan Østergaard?

Skriv en kommentar