Hvis man opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske, siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

KLIMA»Dansk landbrug er et af de mest klimaeffektive landbrug i verden. Ingen andre landmænd gør det så godt som de danske.«

Lars Gårn Hansen, DORS

Budskabet er velkendt, vi har hørt det gentaget igen og igen. Men skal man tro Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, ligger dansk landbrug tvært imod lidt under gennemsnittet. Ifølge ham er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Det skriver greenupdate den 18. juni 2020.

»Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre,« siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

Klare gevinster ved at komme i gang

Han mener, der er klare gevinster ved at komme i gang med at nedbringe landbrugets store andel af Danmarks samlede klimabelastning. Selv om landbruget er vanskeligt at regulere, vil det i praksis være en ufornuftig strategi at vente med landbrugets klimatilpasning, mener Lars Gårn Hansen.

»Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentlig mindre CO2-effektivt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU’s klimareduktionskrav for ikkekvote-sektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klimaregulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører«, forklarer Lars Gårn Hansen.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Endnu et bevis hvordan landbrugets lobbyister misinformerer befolkningen.a

  2. Holger Øster Mortensen

    Man hører ofte, at dansk landbrug står for cirka 20-22 procent af vores samlede klimaudslip. Dette tal er formodentlig stærkt misvisende. F.eks. medregner man ikke heavy fuel til de skibe, der både laster og lodser landbrugets produkter. Ved man nøjagtigt, hvor meget diesel dansk landbrug. Også fremstilling af NPK og pesticider er stærkt forurenende. Landbruget belaster måske snarere vores klimaregnskab med 30 – 32 procent. Og det aller værste: De giftige og kemiske industribønder vil ikke være med til at ændre tingene til det bedre. Luk dansk landbrug og gør det hele økologisk eller biodynamisk. Og tag 50 procent af de ringeste jorder ud af omdrift. Klimakommune? Vås!

Skriv en kommentar