Biodiversitet. Det strider simpelt hen mod Skovdyrkernes DNA at lade store skovområder ligge udyrkede hen, siger de selv. Måske er det så ikke skovdyrkerne, vi skal sætte til at forvalte Danmarks skoves biodiversitet?
af Rasmus Ejrnæs m.fl.
Weekendavisen | 19.04.2013
Jens Kristian Poulsen (JKP) og fire kolleger har lyttet til videnskaben og svaret på vores kronik om skovenes biodiversitet og tak for det! (link) Det er opløftende, hvis vi nu ikke længere skal diskutere, om truede arter har brug for levesteder i form af gamle skove med veterantræer, dødt ved, sumpe, blomsterrige skovlysninger og skovbryn. Det er, som forfatterne skriver, trivielt.
Det er dermed også trivielt, at moderne skovdrift, som dræner skovene, fælder træerne i deres ungdom, holder de græssende dyr ude af skoven og planter ensartede bevoksninger, er i konflikt med skovenes biodiversitet.
Denne konflikt er ikke af moralsk karakter, men handler om praktisk driftsøkonomi.
Mangfoldigheden af dyr, planter og svampe i vores land er noget, vi får i dåbsgave, og noget vi giver videre til de næste generationer. Hvis vi er årsag til, at arter forsvinder lokalt eller nationalt, så giver vi en fattigere natur videre. Det er lige præcis, hvad vi danskere har gjort i generation efter generation. Den eneste nationale undersøgelse der findes, fastslog i 2010, at den biologiske mangfoldighed var i stadig tilbagegang til trods for politikernes målsætning om det modsatte.
Alene blandt dagsommerfuglene er der siden 1980 forsvundet fem skovlevende arter fra Danmark: Skovhvidvinge, eng-hvidvinge, egesommerfugl, mnemosyne og perlemorrandøje. Store Bøgeskov, som hører til Jens Kristian Poulsens Sorø Stift, var sidste kendte danske levested for kæmpepigsvamp, der lever på store stammer af løvtræer. Flere andre rødlistede arter er forsvundet fra denne skov og er ikke set siden 1980′ erne. Store Bøgeskov er blevet fattigere på levesteder på grund af fældning af gamle træer og opsavning af dødt ved til brænde. Som andre danske fredsskove er skovens natur og levesteder nemlig ikke beskyttet mod skovdrift.
Vi glæder os også over, at Jens Kristian Poulsen og medforfattere efterlyser mere viden om, hvordan vi kan beskytte de truede arter i skovene på den bedste og billigste måde. Den manglende viden om biodiversiteten i de danske skove skyldes nemlig ikke forskernes dovenskab, men at politikerne ikke har fundet det vigtigt at bevilge penge til dokumentation og forskning på området. Så vi må i høj grad trække på udenlandsk forskning.
På den baggrund bestrider vi Jens Kristian Poulsen og medforfatteres konklusion om, at vi kan fortsætte som vi plejer. Hvis tabet af biodiversitet i Danmark skal stoppes, må vi give mere plads til naturen i en større del af vore skove. Urørt skov er skov uden skovdrift.
Det er den mest omkostningseffektive måde at gavne skovens truede arter på.
Forfatterne efterlyser proportionssans og refererer selv til, at der nu er udlagt 7500 hektar med urørt skov i Danmark. Et mere retvisende tal, når vi taler biodiversitet, er, at der kun er udlagt 4200 hektar urørt løvskov.
Egentlig burde man kun medregne gammel løvskov, og så bliver tallet endnu lavere. Dette areal svarer til under en promille af det danske landareal. I et rigt land, som fra naturens hånd ville være dækket af gammel løvskov, virker det helt ude af proportioner kun at kunne undvære en promille af landet til den vilde natur, men det afhænger givetvis af synsvinklen.
Svaret på, hvem der har mistet proportionssansen, er måske at finde på hjemmesiden www.skovdyrkerne.dk, hvor en af forfatterne til debatindlægget ærligt skriver: »Det strider simpelt hen mod Skovdyrkernes DNA at lade store skovområder ligge udyrkede hen. Det er ikke uden grund, at vi kalder os Skovdyrkerne.« Måske er det så ikke skovdyrkerne, vi skal sætte til at forvalte Danmarks skoves biodiversitet?
Hans Henrik Bruun er lektor i biologi ved KU. De to andre forfattere er ph. d. Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i biologi ved ÅU og ph. d. Jacob Heilmann-Clausen, der er postdoc i biologi og ph. d. ved KU.
Denne duplik er en reaktion på dette indlæg, som vi bragte i går: https://gylle.dk/replik-nogen-har-mistet-proportionssansen/?preview=true&preview_id=922&preview_nonce=1034c55b68
