Ny politisk aftale på kvægområdet skal ifølge fødevareminister Dan Jørgensen give bedre dyrevelfærd, men ligestillingen af kvæg og svin vil medføre forringet dyrevelfærd i de danske kvægbesætninger. De hævder dyrlægernes formand.
Regeringen landede i slutningen af juni en bred politisk aftale på kvægområdet, hvor – ifølge fødevare-minister Dan Jørgensen – »vækst, miljø og dyrevelfærd går hånd i hånd«. Som der står i aftaleteksten, skal aftalen »resultere i et løft af dyrevelfærden«.
”Jeg er meget glad for at kunne levere en aftale, hvor vækst, miljø og dyrevelfærd går hånd i hånd. Tusindvis af danske kalve bliver fremover sparet for den lange dyretransport til udlandet. Samtidigt med, at vi hjælper en presset kvægsektor, skaber vi op mod 2.500 nye arbejdspladser på mejerier, slagterier og ude hos den enkelte landmand,” sagde fødevareminister Dan Jørgensen (S), da aftalen var en realitet.
Imidlertid er Den Danske Dyrlæge-forening dybt uenig i, at aftalen kan leve op til sin målsætning om bedre velfærd i de danske kvægstalde. I en pressemeddelelse 30. juni 2014 tager foreningen stærkt afstand fra Dan Jørgensens farverige retorik, og selve aftalen kaldes “katastrofal”.
– Aftalen lægger op til at ligestille sundhedsrådgivningen for kvæg med svineområdet, hvilket konkret vil medføre væsentlig færre dyrlægebesøg, langt mindre forebyggende arbejde og langt mindre opfølgning på medicinforbrug, siger Den Danske Dyrlægeforenings formand Carsten Jensen og fortsætter:
– Det er katastrofalt set med faglige briller. For det første kan man ikke sammenligne kvæg med svin. For det andet er der fortsat store udfordringer med dyrevelfærden inden for kvægbesætningerne. Gennemføres en ligestilling af kvæg med svin, så vil det få en negativ betydning for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Stik mod ambitionen i aftaleteksten.
Den Danske Dyrlægeforening frygter, at forringelsen af sundhedsrådgivningen betyder færre obligatoriske dyrlægebesøg og langt friere tøjler til besætningsejeren. Med ganske få dyrlægebesøg vil han selv kunne behandle dyrene, uden at en dyrlæge overhovedet har set dyret.
– Danmark vil blive overhalet indenom af lande som Tyskland og Holland, og vi vil få en kedelig placering som det land, hvor besætningsejeren har en meget liberal adgang til antibiotika, siger Carsten Jensen.
– Der er ingen tvivl om, at vi vil se flere fejlbehandlinger af dyrene, så de går rundt i længere tid og er syge og med langt større risiko for at udvikle resistente bakterier. Så der gambles ikke kun med dyrenes sundhed og velfærd – men også folkesundheden.
I pressemeddelelsen svarer dyrlægeformanden på tre centrale spørgsmål om fup og fakta i landbrugets påstande om dyrevelfærden for kvæg. De kommer her:
Hvorfor holder landbrugets argumenter for færre besøg ikke?
Det er dyrt – nej tværtimod
Landbruget siger, at dyrlægeregningerne belaster landmandens økonomi og henviser til, at danske dyrlæger er dyrere end fx i Holland. Dette er ikke korrekt. Derimod viser tal, at det er billigere i Danmark. Dyrlægeudgifter i Danmark udgør blot 6 promille af indtjeningen på mælk – så lidt som 2 øre per liter mælk, som landmanden får 3,10 kr. for.
Det går godt – delvist ja, men derfor skal vi ikke slække på kravene
Landbruget siger, at fordi det går godt, så skal dyrlægens indsats minimeres. Det er rigtigt, at en række indikatorer peger i en positiv retning – mindre antibiotika, færre yverbetændelser, mindre medicinsk behandling. Men det skyldes jo netop dyrlægens sundhedsrådgivning og forebyggende arbejde. Forringes det forebyggende arbejde, falder dyrevelfærdsniveauet igen.
Kvæg er som svin og kan besøges sjældnere – nej der er grundlæggende forskelle
Landbruget siger, at kvæg kan behandles som svin, så derfor er 9 besøg årligt nok. Det er en fejlvurdering. Svin bliver syge i flokke, mens kvæg har individuelle sygdomme. Det er præcis derfor landmanden selv monitorerer sine køer individuelt – æder koen for lidt eller giver den for lidt mælk, så er der nok noget galt.
