Skal landbruget ud af sin krise, er vi nødt til at ofre en hel generation. Det skriver en af Jyllands-Postens faste bloggere, Jens Kindberg, 20. april 2017. Vi bringer en smagsprøve på den kontroversielle tekst.
I EU er det svageste led Grækenland, i Danmark er det landmændene. To næsten ens økonomiske problemstillinger, som i stor udstrækning skyldes høj gældsætning og for ringe afkast. Løsningen på problemerne har også meget til fælles.
Siden finanskrisen har begge økonomier forsøgt at ”svede den ud” eller optage yderlige lån. I ti magre år har landbruget været for nedadgående. Vi ser en stadig større konsensus blandt økonomer og politikere om, at Grækenland burde forlade Euroen. I Danmark burde en hel generation forlade landbruget – de har fejlet, og det har nu en konsekvens.
Det lyder måske en kende hårdt, men sandheden er ofte ilde hørt. Jeg kommer selv fra landet. Jeg kender historierne og ser den nuværende krise tæt på. Jeg har hele livet haft familie og venner, der har ernæret sig af den danske muld. De fleste af mine barndomsvenner er landmænd i det nordjyske og mens jeg skriver denne blog, har jeg en bagkant, jeg skal til middag hos mine gode ven, som er svineavler i det nordjyske. Herigennem har jeg set og erfaret, hvordan det er gået i den forkerte retning alt for længe. For mange landmænd har optaget urealistiske lån baseret på urealistiske beregninger på afkastet. Det er ligesom hos kamikazepiloterne dømt til at gå galt.
Skal landbruget have en fremtid, må vi først og fremmest tale ærligt om tingene, og vi må gøre det realistisk. Vi må og skal fravælge useriøse begreber som f.eks. ”fødevareklyngen” og i stedet påbegynde nødvendighedens politik. Et misforstået hensyn blandt politikere, partier og interesseorganisationer har omdannet landbruget til noget, det aldrig skulle have været, nemlig et erhverv med fokus på gæld, kvantitet og understøttelse.
To bud på evakuering af den synkende skude – men først lidt fakta!
Da finanskrisen kom, faldt landbrugsejendommene drastisk i værdi. Når et aktiv falder drastisk i værdi, er der én ting, man må håbe på, og det er, at man ikke har taget lån i aktivet. Hvis man har, er man, hvad man i fagtermer vil kalde teknisk insolvent i aktivet. Dette er bestemt ikke sjovt.
Priserne på landbrug steg drastisk inden krisen på grund af risikovillige banker og i en forventning om stigende priser på jordlodderne. Lånene blev netop ikke givet på baggrund af afkastet på jorden, men på baggrund af en tyrkertro på fremtiden. Jeg har endnu til gode at se det regnestykke, hvor en gård bliver solgt til f.eks. 6 % i afkast.
Bankerne solgte swaplån til landmændene i endnu større grad end til alle andelsboligforeningerne. Hvis vi kaster et blik på dagspressen, hvem bærer så ansvaret for andelsboligforeningernes dårlige økonomier?
Løbende har bankerne lukket de mest udfordrende landmandskunder. Dernæst har de ofte kigget blandt deres effektive klienter og solgt de svageste bedrifter til stærkere bedrifter. Dermed har de fået en effektiv landmand til at drive gården bedre.
Forskellen på god og effektiv
Der er forskel på en god og en effektiv landmand. Set med en banks øjne findes der ikke mange gode landmænd, men der findes effektive landmænd. En effektiv landmand er i bankens termer en landmand, der høster det hele for det halve, vrider 35 kg mælk ud af malkekoen og producerer flere svin, end der er areal til. Fremgangsmetoden er kvantitativ.
En god kunde i bankens termer er den landmand, som er pensionsmoden. En landmand som ikke udvidede sin bedrift i årene inden finanskrisen. Det er landmanden, som købte jorden for mange år siden, og hvor pantet fra banken er fuldgod.
Krisen
Det er meget begrænset med reelle handler i landbruget. Handlerne er typisk debitorskifter, eller handler hvor den købende landmand belåner eksisterende jordlodder endnu mere end de i forvejen er. Det sidste kan til tider være en utrolig god måde for eksisterende landmænd, såfremt den købte jord er billigere end den eksisterende. Dermed får den købende landmand en mindre gennemsnitlig pris per hektar, hvilket også ser bedre ud i bankernes bøger, hvorfor det er den fortrukne metode.
Krisen består kort og godt i, at landbrugsejendommene stadig er for dyre i forhold til det afkast, landmændene kan få, og derfor har Finanstilsynet også flere gange indskærpet over for bankerne, hvilket niveau de må belåne op til.
To løsninger på krisen
Når der er krise i et erhverv med høj gældsætning, er der kun to muligheder – den smarte management-konsulent kan sikkert finde et obskurt tredje løsningsforslag, men disse kreativiteter har der været rigeligt af. Vi skal tilbage til virkeligheden.
Løsning 1: At svede den ud
Den løbende inflation vil løbende indhente gælden, såfremt renterne blot betales. Men har du en gæld på f.eks. 30 millioner kan renterne være en rigelig udfordring. Landbruget var og skal igen være et nobelt erhverv, så jeg ser det ikke som en mulighed, at vi tager endnu 10 år i karrusellen. Vi skal stå af, standse op, og orientere os.
Løsning 2: At forbigå en generation af landmænd
Overskriften lyder ikke videre optimistisk og rar. Jeg vil gerne understrege, at det er med henblik på at bevare et erhverv, der er dødsdømt, hvis vi ikke akut sætter ind. Jeg ser gerne, at mine venner og familie indenfor landbruget igen får et smil på læben. Derfor skal priserne på landbrugsejendomme ned i en sådan grad, at der er fornuftige afkast til landmændene. Dog kun til de fortsættende landmænd. Det skal være et afkastkrav 6% på landbrugsbedrifter.
Næsten ingen landmænd leverer dette på driften, hvorfor alle landmænd i Danmark bliver insolvente. Bankerne får dermed et dilemma om enten at give gældssanering eller konkursbegære landbrugskunderne. Dem som ikke er dygtige og dermed får gældssanering må bukke under. Det betyder samtidig, at samtlige pensionsmodne landmænd har tabt deres ”formue”. Men da de ofte søges solgt til familien, overtager sønnen eller datteren en mere rentabel bedrift.
Alt andet er uholdbart. Ved privat fast ejendom og ved andre generelle erhverv er lån afgjort af indtægt – altså afkast. Det samme bør gælde for landbruget. Dette vil medføre store konsekvenser for banker og landmænd, men forsætter vi med den nuværende løsning, er det ren kamikaze.
(forts.)
Læs hele indlægget.
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere – uden at vi mister fokus på de svageste. Jens er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Københavns Storkreds.