Se Jan Henningsens video om de 9 holme – KLIK her!
Nora Tams

Redaktionen har modtaget dette manuskript fra Nora Tams på vegne af Jan Henningsen:

“For et par dage siden fik jeg en mail fra Jan Henningsen, hvor han spurgte om jeg ville være med til at dele hans dokumentation af havbundens ringe kvalitet lige under overfladen i havet ved nogle steder i Øresund – det vil jeg hermed forsøge:

Jan Henningsens aktuelle observationer drejer sig om De 9 holme ved AvedøreSandsugning i Køge Bugt , og  Dumpning af slam i Køge Bugt. Alle tre emner har han fremstillet disse fine små films om.

Se Jan Henningsens video om dumpning af havneslam i Køge Bugt – KLIK her!

Der er flere grunde til at det er yderst risikabelt at anlægge Lynetteholmen. Det kræver råstoffer (f.eks. sand, som fjernes uden at vi rigtigt opdager det, fordi det på overfladen ser ret fredeligt ud), sandet pumpes op fra bunden af Køge Bugt, i områder hvor f.eks. ålegræs vokser. Projektet kræver ligeledes at der fjernes giftigt slam, som allerede er ved at blive dumpet i Køge Bugt. Endelig kræver projektet at flere rensningsanlæg muligvis skal flyttes beskrevet af Biofos´ bestyrelses analyse.  Projektet, der trods protester stadig ikke er taget af bordet, er planlagt til at rumme ca. 35.000 boliger.

De renseanlæg, der skal flyttes sydpå, måske fordi man er bekymret over de lugtgener ethvert renseanlæg indimellem kan give, renser  spildevandet for ca. 1,5 millioner personer, i Københavnsområdet, og det er planterne i vandet, der skal genanvende næringssaltene fra det rensede spildevand, ligesom de også skal sørge for at fjerne overskydende CO2 i atmosfæren, medvirke til at opretholde biodiversiteten, som styrtdykker til vands til lands og i luften, fordi vi ikke har forstået, at vi med professor i havbiologi Katherine Richardsons ord er nødt til at økonomisere med de begrænsede ressourcer vi har på den her planet (Kilde: Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle? Informations forlag 2019).

Jan Henningsen dokumenterede i 2021 havets elendige tilstand med udgangspunkt i undersøgelser i forskellige områder af Isefjorden for DN Odsherred. Jan har talt med eksperter, sendt prøver til universiteter, orienteret Danmarks Naturfredningsforening. Jan klager sådan set ikke over manglende opmærksomhed på sit arbejde, men han er også klar over, at det er det politiske niveau, der skal reagere, og at et pres fra befolkningen/medierne er centralt, hvis der skal handles nu.

Se Jan Henningsens video om sandsugning i Køge Bugt –KLIK her!

Danmarks Naturfredningsforening indgav en klage til EU parlamentet over at Danmark ikke overholdt lovgivningen om at opretholde en god naturtilstand og i juli 22 vedtog EU en lovgivning, der skulle presse medlemslandene til at skabe fremgang for naturen. De allerfleste er glade for at der bliver presset på for at også vores magthavere skrider til handling.

PLANTER PÅ OVERARBEJDE

Jans billeder viser med al tydelighed at det står galt til under overfladen, selv det ålegræs, som Jan siger OK til, er presset, at vandet omkring planterne er grønligt, skyldes encellede alger/blågrønbakterier, og viser at vandet er meget næringsrigt. Det betyder at de stakkels planter allerede er på overarbejde.

Sandsugning betyder at der kommer ca. 20 meter dybe huller, her vil ålegræs ikke kunne vokse, da arten i dag kun findes ned til ca. 10 meter, og normalt kun til 5- 6 meter i danske farvande, som alle steder er alt for næringsrige. De områder, hvor der tidligere har været mislykkede sandsugninger, og hvor hullerne derfor ikke er så dybe, er ålegræsbevoksningen ikke kommet sig 45 år efter sidste sandsugning. Endelig har den uforsvarlige dumping af slam i Køge Bugt, med god grund givet flere klager fra Sveriges miljøminister, men også fra grønne organisationer, klimaaktivister og andet godtfolk.

Jan Henningsen bruger især ålegræssets tilstand som målestok for havbundens sundhed, men også de sandorme, fladfisk og utallige andre kræ, der lever i og tæt på havbunden. Disse er nemlig nødt til at flygte, hvis/når iltmængden, eller andre miljøforhold ændres i ugunstig retning, mens ålegræs eller andre ”fastboende” som f.eks. blæretang, hvor iltmætningen er for lav, vil skrante, evt. dø, hvis de ikke får lys, ilt eller andre livsbetingelser opfyldt. Pointen er at ved et rensningsanlæg er det vigtigt at der er nogle planter til at optage de uorganiske næringssalte, der er tilbage efter den biologiske rensning.

Når Jan kalder havbunden ”stendød” hvis der kun ses bobler fra havbunden, kan det få en gymnasielærertype som mig til at sige ”hør nu lige her”, det er skam gode bakterier, svampe eller arkebakterier (archaer), der alle er vigtige i omsætningen af organisk stof, de findes i vores renseanlæg, i vores mikrobiom, der findes på alle ydre og indre overflader hos os selv, og mig bekendt hos alle de arter, vi har undersøgt, og er en af de allervigtigste grunde til at vi skal være yderst tilbageholdende med at bruge biocider af enhver art.

Men Jan har jo ret i, at alt det vi kalder ”højere livsformer” er væk, enten er de flygtet eller også er de døde og dermed er pladsen overladt til arter, der kan tåle lave iltkoncentrationer, eller måske slet ikke kan tåle ilt. Vi kender alle den slags organismer, og de bobler de giver i øl og vinproduktion, eller fra anden fermentering og endelig er de helt nødvendige i et moderne biologisk renseanlæg, og som nævnt en del af vores mikrobiom, som vi først for nylig er begyndt at tage alvorligt, idet der næppe i dag findes den læge der ordinerer antibiotikum uden også at ordinere almindeligt forekommende tarmbakterier (i kapsler ).

Bundmaterialet, der bliver omsat anaerobt, er det sorte ildelugtende slam (svovlbrinte, metan mv), der bliver tilbage på havbunden, når der har været iltmangel. Hvis der bliver store områder med langvarig slam, bliver det meget vanskeligt for ålegræs og storalger som blæretang mv. at komme tilbage. Undersøgelser har godtgjort at ålegræs i danske farvande vokser på ca. 3 meter lavere vanddybde end i år 1900, alene pga. uklart vand. Den gode del af historien er at vi kan vende udviklingen, hvis vi vil.

Udby Vig er Natura 2000 område, beskyttet af EU –lovgivning. Det er et billede som muligvis vil gøre sig godt I en turistbrochure. Hvis man ikke lige er opmærksom på, plantegift og gødning løber direkte ud i Udby Vig i Holbæk kommune. De lyse felter er bar sandbund og de mørke er ansamlinger af døde eller døende planter. Overalt i landbrugslandet ser man som her giftiggule marker, hvor man bruger Roundup som visnemiddel. Dykker man ned under overfladen, ser det for alvor slemt ud. Dronefoto: 2021 Jan Henningsen

Noget af Jans dokumentation er allerede med i Danmarks Naturfredningsforenings opsummering af året 2022

Hans mange observationer de seneste 30 år både over og især under havets overflade i kystnære områder, både herhjemme og i udlandet er værd at være meget opmærksom på.

De tre sæt observationer fra året Jan lige har afsluttet, viser hvordan et lille havområde ud for Storkøbenhavn overudnyttes på en måde som de færreste er klar over. De største trusler for havet, minder om dem, vi har på landjorden, problemet er at vi har for lidt fokus på det der foregår under havets overflade, når havets fauna og flora bliver forarmet, sætter vi hele økosystemer under pres, uden vi rigtig er klar over det, og det er vi nødt til at gøre opmærksom på igen og igen.

Jan Henningsen i arbejde…

Problemet er, at vi ikke kan blive ved med at udsætte løsningen af de forbundne planetære kriser, som vi kender, og som vi kender løsningerne på, selv om vi ikke kan trylle tabte arter tilbage eller ved, om vi har overskredet tipping points.

  • CO2 i atmosfæren, grænsen blev allerede overskredet i 1988
  • Sammensætning og udpining af de globale økosystemer og vores brug af landjorden f.eks. til fødevareproduktion, infrastruktur, byer osv. (grænse overskredet)
  • Tabet af biodiversitet (grænse overskredet)
  • Vandkredsløb – FN skønner at 3 milliarder mennesker mangler vand indenfor de næste 30 år (grænse tæt på overskredet)
  • Strømmen af næringsstoffer fra landbrug og husholdninger til ferskvand og havet (grænse stærkt overskredet)
  • Forsuring af havet og rovfiskeri bl. a. med redskaber der ødelægger havbunden (grænse tæt på overskredet)
  • Kemiske stoffer, nye stoffer eller stoffer der bruges industrielt som pesticider, medicinrester, plastik, tungmetaller, radioaktivt affald. Vi kender kun lidt til de langsigtede virkninger af de fleste af stofferne. (grænse kendes ikke)
  • Partikelforurening, som resultat af især afbrænding (grænse kendes ikke)
  • Den gode historie, hvor det lykkedes at standse ødelæggelsen af ozonlaget ved internationalt at forbyde freonstoffer. Ozonlaget beskytter alt liv – især på landjorden, Det var først efter at den moderne fotosyntese hvor vand spaltes til ilt og brint og brinten bruges til at omdanne kuldioxid til glukose og ilt slippes fri til omgivelserne at ozonlaget kunne dannes for ca.2 milliarder år siden.

Venlig hilsen

Nora Tams 51707593 nora@tams.dk

Jan Henningsen 40 15 24 21 jhe@gearlos.com

Bannerbillede: Gødning fra landbruget, klimaforandringer og bundtrawling er skyld i, at de danske farvandes tilstand er langt fra EU-kravet om ‘god økologisk tilstand’, lyder det fra hovedforfatter bag udkastet til ny Novana-rapport. November 2021. Foto: Syddansk Universitet

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Det er næsten nyttesløst at råbe op, Venstre er jo netop gået med i regeringen for at sikre, at landbruget også fremover frit må forurene med kemiske gødningstoffer og sprøjtegifte, og at det ikke bliver pålagt en CO2 afgift.

  2. Niels-jørgen

    Ligegyldighed er hvad der kommer fra regeringen. Men regningen kommer en dag og den bliver mega stor.

Skriv en kommentar