Det var en sådan tyr af racen rød dansk ko, Klaus Flemløse var oppe imod. Foto: Niels Riis Ebbesen

”Det var helt sikkert, at den ønskede at slå mig ihjel. Den ville knuse hver en knogle og tvære mig helt ud.  Jeg havde god forståelse for, hvorfor den ville det, men jeg var absolut ikke enig”

Så stateligt tager Brahetrolleborg sig ud i dag. Foto: Klaus Flemløse.

Af Klaus Flemløse, Ålsgårde

Episoden stammer fra mange år siden. Jeg var ansat som landvæsenselev på Brahetrolleborg Avlsgård ved Korinth, Svendborg. Jeg var yngste mand og lå helt i bunden i hierarkiet. Øverst var baronessen, hofjægermesteren og stuepigerne. Dernæst fulgte forvalteren, ladefogeden, 4 husmænd, 2 elever og så mig. Når noget gik galt, havnede det altid på yngste mand.

Det var i foråret, hvor tyrene skulle sættes på græs. Vi manglede at få den sidste tyr læsset på en vogn og kørt ud i folden. Det var en hidsig krabat og for at få den til at forlade stalden og op i kassevognen, blev der brug grove metoder, som man nu brugte dengang.  Det var åbenbart, at tyren velbegrundet var vred og ville have hævn. Sædvanligvis kan man blive angrebet af en tyr i et frontalt angreb eller bagfra, hvis den vil bespringe én.

Vi fik kørt den ud midt ud i folden og slog den bagerst låge ned og løste tyren, hvorefter vi spang op på traktoren igen. Folden var omgivet af i hvert fald tre rækker pigtråd. Tyren var fnysende vred og løb to gange rundt om traktor og vogn. Derefter satte den kurs mod skoven igennem pigtråden. Det uheldige var, at skoven var godsets park, der blev passet og plejet af baronessen og hendes medhjælpere. Hvis vi var kommet tilbage til godset med en besked om, at tyren var løs i parken, er det helt sikkert, der ville blive ballade.

Det er denne næsering, dansen kredser om. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Jeg tog derfor den beslutning at følge efter tyren hen over marken og i ind i parken. Jeg kunne se på sporet, at den gik på stierne omgivet af høje rhododendron buske. Lige pludselig stod vi begge på stien med 10 meters afstand. Tyren var vred og kastede grus op, og pludselig gik den til angreb med fuld fart mod mig.

Jeg lod den komme, og da den stangede, gik jeg blot til side, og samtidig greb jeg ud efter ringen i næsen. Desværre missende jeg ringen. Det betød så, at der var en ny runde med grus, der blev kastet op med klovene. Den angreb mig igen med endnu større kraft og vildskab. Jeg gik til side og missede igen at tage ringen i næsen. Det var ved at blive lidt for intenst, og jeg søgte læ bag et træ. For at provokere til angreb sparkede jeg pløre i hovedet på den.

Endelig kom den med stor voldsomhed og forblændet af sin vrede. Belært af mine to mislykkede forsøg på at få fat i ringen, sigtede jeg lidt lavere og fik fat i ringen.  Nu var det mig, der havde overtaget, og jeg kunne lægge den på siden som en legesyg killing. Kort tid efter kom en af husmændene med reb, og vi fik den tilbage i folden. Der blev ikke sagt noget til forvalteren endsige baronessen.


Den gang var jeg både risikovillig og meget adræt. En rigtig badutspringer. I dag vil jeg betegne min aktion som lettere vanvittig og et forsøg fra min side på at få anerkendelse fra godsets hierarki. På ingen måde vil jeg anbefale en sådan aktion i de kommende Natur National Parker.

Mens min kamp mod tyren var tankeløs macho, kan jeg fortælle, at min svoger Uffe benyttede en mere intelligent måde at indfange en tyr på. De kunne ikke umiddelbart indfange den, men de gennede kvierne sammen i et hjørne og bandt den smukkeste kvie med bagdelen vendt ud med tyren. Samtidig gemte de sig blandt kvierne. Da tyren så den smukke kvie, kunne tanke og handlig vedrørende familieforøgelse ikke holdes tilbage. Den besprang den smukke kvie, og da den var godt i gang, dukkede Uffe op og tog den i næseringen.

Forfatteren Klaus Flemløse på Dansk Traktormuseum i selskab med en Bukh 452, en standard traktor på Brahetrolleborg den gang i 1960’erne. Foto fra Danmarks Traktormuseum, Eskilstrup.

Som Uffe sagde: ”Du skulle have set udtrykket i dens øjne, da jeg dukkede op og tog den i næseringen”. Jeg mener at have en god forståelse for tyrens udtryk i øjnene. Det ville jeg gerne selv have set.

Både miljøminister Lea Wermelin, skovriderne, og de mange ansatte i Naturstyrelsen samt NNP-biologerne er teoretikere uden praktisk erfaring med håndtering af kvæg. Derfor har de besluttet hovedløst at sætte kvæg ud i NNP uanset risikoen for dyremishandling. Den dag nogen bliver dræbt i en NNP, vil ingen tage ansvaret. Beslutningen hænger sammen med, at få eller ingen i Naturstyrelsen nogen sinde har stået overfor en tyr, der vil kvase hver en knogle i deres krop.

Denne artikel er tilegnet miljøminister Lea Wermelin og de ansatte i Naturstyrelsen, der er ansvarlige for oprettelsen af bl.a. Gribskov NNP og Kohaven NNP. De kan i ledige stunder tænke på ofrene for deres politik mht. at sætte kvæg ud, og hvorledes et moralsk og økonomisk erstatningsansvar skal håndteres.  En tanke til ødelæggelsen af den danske skov, som det har taget 200 år at opbygge, er også velkommen.

Efter en række ansættelsesforhold på fynske godser og arbejdet i et entreprenørfirma, besluttede jeg at tage en studentereksamen på kursus på to år og blev cand.scient. i matematik, statistik, fysik og senere aktuar. Efterfølgende har jeg både undervist i gymnasiet og på universitetet, arbejdet i en styrelse og i den finansielle sektor både i Danmark og internationalt. Kampen mod tyren har jeg taget med hele vejen til i dag. Det var macho, og det gav selvtillid.

”At danse med tyre ” blev bragt i Helsingør Dagblad den 5. august 2022 på side 17 under Debat.

Bannerbillede: Gefion-springvandet fra 1908 af billedhuggeren Anders Bækgaard. Motivert er gudinden Gefion, der med sine okser pløjer Mälaren ud af Sverige. Gefion forvandlede sine fire sønner der var jøtter (kæmper) til okser, og med deres hjælp pløjede hun på én nat det område ud, som blev Sjælland (7.031 km²), og kastet i bæltet mellem Fyn og Skåne, hvorved Øresund opstod i umiddelbar afstand af Gefionspringvandets opstilling ved Københavns inderhavn. Foto: Wikipedia

Visited 2 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Kurt Rasmussen

    Og det kommer til at ske
    Jeg var fodermester i en stor løsdriftstald i det Jyske og bare det vi skulle lægge et reb på en ko var livsfarligt , for tyren , en SDM på 1132 kg passede på sine køer og vi skulle passe meget på når vi bevægede og ind til køerne som vi måtte flere gange om dagen
    Har ofte sprunget over forværk / fangegitter for at komme væk når Tyren kom tromlende .

  2. Dennis MacIver

    Flot skrevet og …….

  3. Klaus Flemløse

    Tyren er løs
    Med de forslag til Natur National Parker (NNP), der ligger på bordet, er det åbenbart, at der vil ske en tivolisering af naturen. Dette betyder nye publikumsfaciliteter, nye veje, nye shelters og parkeringspladser. Det vil være vanskeligt at sikre den fred og ro, som naturen kræver. Det ved man meget vel blandt NNP-biologerne.

    Det er i dette lys, man skal se ønsket om at udsætte store farlige dyr så som hingste, tyre og elgtyre. Det er meget begrænset, hvad effekten af disse få dyr er på den ødelæggelse af skoven, som man ønsker, men det vil påvirke tilstrømningen af besøgende. Det vil sikre fred.

    Ude på landet kan kvægavlere opsætter et skilt med ”Tyren er løs” også selv om der ikke er nogen tyre. Det vil holde alle, der ikke er lokalkendt væk fra området. Det er det, der er formålet med skiltet.

    Lea Wermelin taler altså med to tunger: ”Åben op for stor et stort antal besøgende i Natur National Parkerne” og ”Skræm de besøgende væk med aggressive hingst og tyre”.

  4. Jeg er opvokset på landet, dengang da der var tid til, at passe og pleje husdyrerne, og jeg har aldrig oplevet ondskabsfulde tyre eller køer for den sags skyld, min erfaring er tvært i mod, at når tyre helt fra de er kalve, har dagligt kontakt med mennesker og bliver fodret, så er de et meget godmodigt og fredeligt husdyr, som elsker at blive kløet mellem ørerne.

  5. Hans Christian Hay

    Skønt fiktion og underholdende ligger Brahetrolleborg, Korinth altså 9 km NØ for Faaborg nær Svanninge Bakker og ikke ved Svendborg.

    Siden 1878 har en røde danske ko/tyr været betegnet Rød dansk Malkerace, om nogen skulle være særligt interesseret i danske kvægracer.

    Jeg var samtidig med dig landvæsenselev på en mindre herregård Hvedholm ved Horne, Faaborg, og jeg beundrede Brahetrolleborg Avlsgård og dens drift.

    Kom også til København i nogle år for videreuddannelse, men gik langt uden om de hårde fag, du dygtigt har klaret.

    Vi er enige om, at en landbrugsuddannelse er et godt og solidt livsgrundlag.

Skriv en kommentar