Fagligt hovedvidne i landbrugets gødningssag siger fra

Et af de faglige hovedvidner i protestlandmændenes stort anlagte retssag mod den danske stat undsiger nu den helt centrale påstand i Bæredygtigt Landbrugs såkaldte ”gødningssag”.

JørgenEOlsen

Professor Jørgen E. Olesen er en internationalt anerkendt agroforsker.

Arm i arm med Landbrug & Fødevarer har Bæredygtigt landbrug kørt en energisk kampagne, hvor man hårdnakket har påstået, at de reducerede gødningskvoterne i Danmark har betydet, at proteinindholdet i dansk korn er faldet markant.

Politikere som den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og landbrugslobbyister som revisor Erling Bonnesen, MF (V) er gået så vidt som til at påstå, at ”Når vi for eksempel undergødsker vores marker, så det korn, der produceres, ikke kan bruges til brød og til øl, men vi må importere, så er der jo noget helt galt”.

Jesper Pagh

Vicekoncerndirektør Jesper Pagh, DLG, påstod i retten, at udlandet ikke vil købe danskproduceret korn. Efterfølgende har han dog ikke formået at sandsynliggøre sin påstand med egentlig dokumentation.

Stor opsigt har det også vakt, at vicekoncerndirektør i Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Jesper Pagh, under retssagen i maj 2015 angiveligt påstod, at ”det danske korn nu er så ringe, at kornopkøbere uden for Europa specifikt anmoder om, at der ikke må være dansk korn i sendinger fra Europa. Kvaliteten er simpelthen alt for dårlig som følge af de danske norm-regler for gødskning af afgrøderne”.

Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet, vidnede også i retssagen, men efterfølgende har han taget afstand fra Bæredygtigt Landbrugs udlægning af hans vidneudsagn. Olesen mener, at proteinfaldet skyldes først og fremmest valget af højtydende kornsorter på bekostning af proteinindhold, den udbredte dyrkning af hvede på hvede i længere årrækker samt tidligere tiders voldsomme overgødskning.

I en artikel ”Faldende proteinindhold i korn” fra fagbladet ”Grovvarenyt” nr. 26, 26. juni 2015 skriver professor Olesen bl.a.:

”Der er næppe tvivl om, at proteinindholdet har været faldende siden starten af 1990’erne. Spørgsmålet er, hvor stort faldet har været, og hvad der ligger bag. Det har fra blandt andre Bæredygtigt Landbrug været fremført, at der i den pågældende periode er sket et fald på ca. 2,4 %-point i proteinindholdet. Faldet er tilskrevet de reducerede kvælstofnormer. Da normreduktionen i de senere år har været på ca. 25 kg N/ha, og et fald på 2,4 %-point svarer til ca. 30 kg N/ha mindre indhøstet kvælstof alene i kerner, kan et sådant fald i proteinindhold selvsagt ikke alene tilskrives normreduktioner. (…)

Aarhus Universitet (har) beregnet et fald i proteinindholdet på 0,5 %-point som følge af normreduktionen på ca. 25 kg N/ha. Det efterlader imidlertid en forskel på 1,9 %-point i forhold til det fald i proteinprocenten, som Bæredygtigt Landbrug anfører som værende målt i praksis. En del af det yderligere fald kan skyldes, at der nu dyrkes sorter, der klarer sig bedre udbyttemæssigt ved et lavere kvælstofniveau, og som derfor har et lavere proteinindhold. (…)

Kornhost2

De seneste årtiers udbredte dyrkning af hvede på hvede tilskrives en del af skylden for det faldende indhold af protein i kornet.

Det er derfor sandsynligt, at sortsudviklingen er ansvarlig for et fald i proteinindholdet på omkring 0,5 %-point, svarende til forskellen mellem det observerede fald i sortsforsøgene på 1,0 %-point og faldet som følge af en normreduktion på 0,5 %-point. Der kan desuden være et lille fald i proteinindhold som følge af kravet om lovpligtige efterafgrøder, der giver en yderligere reduktion i normerne, men denne effekt giver næppe et fald på mere end 0,1 %-point i proteinindholdet.(…)

Hovedparten af det fremførte fald i proteinindholdet må derfor skyldes andre forhold.
I en udredning fra 2010 om de stagnerende udbytter i vinterhvede kunne vi konstatere, at der i løbet af 1990’erne blev en mere udbredt dyrkning af hvede efter hvede, hvilket alt andet lige giver et lavere proteinindhold pga. ringere kvælstofeftervirkning. (…)

En anden væsentlig faktor er formodentlig det generelt faldende kvælstofforbrug i landbruget i perioden, især i forbindelse med skærpede udnyttelseskrav til husdyrgødningen. I perioden fra 1993 til 2003 blev kravet til udnyttelse af kvælstof i gylle næsten fordoblet. Det har i sig selv medført et betydeligt fald i den samlede tilførsel af kvælstof i planteproduktionen. I denne periode faldt proteinindholdet med over 1 %-point. Dette fald kan i virkeligheden skyldes, at der dengang blev tilført kvælstofmængder, som lå over det økonomisk optimale, men som bidrog til et højt proteinindhold. (…)

Den tidligere overgødskning medførte naturligvis et betydeligt tab af kvælstof ved udvaskning af nitrat. (…)

Gennem andre indsatser som f.eks. vådområder og målrettet udtagning af miljøfølsomme arealer bør det være muligt at sikre en lav kvælstofbelastning af vandmiljøet – samtidig med at der vil kunne gødes op til det økonomisk optimale på en stor del af kornarealet. Dog kommer proteinindholdet for dansk korn næppe op på de tidligere niveauer, hvis man samtidigt vil opretholde eller øge udbyttet. Dette ville kræve så store stigninger i gødskningen, at konsekvenserne for vandmiljøet formentlig vil være uacceptable. (…).”

Læs hele artiklen her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.