For syv årtier siden nåede Edmund Hillary og Tenzing Norgay toppen af Mount Everest og blev de allerførste klatrere til at erobre verdens højeste bjerg. Siden den utrolige bedrift i maj 1953 er toppen af Everest blevet mere og mere overbelastet og forurenet med affald.
Det skriver Martin Armstrong, 11. december 2023, på statista.com.
Mens et jordskælv i 2015 og Covid-19-pandemien afbrød aktiviteten på Mount Everest, har flere og flere klatrere nået toppen i de seneste år takket være fremskridt inden for bjergbestigningsudstyr. Faktisk er det at opskalere Everest ved at blive en lukrativ forretning, hvor vesterlændinge gladelig betaler et sted mellem $10.000 og $100.000 (600.000 danske kroner) for tilladelser til at bestige toppen. Nedenstående infografik bruger data til at vise, hvordan bestigning af bjerget er steget i popularitet, ved hjælp af data fra Himalaya-databasen.
Det voksende antal bjergbestigere, der tackler Everest, har resulteret i enorme problemer og belastende venteperioder nær toppen. Venteperioderne er også fyldt med fare, hvilket i nogle tilfælde forårsager udmattelse, dehydrering og død. Alene i maj 2019 døde 11 mennesker på bjerget, inklusive klatrere fra Indien, Irland, Storbritannien og USA. Et billede taget af bjergbestigeren Nirmal Purja gik viralt omkring det tidspunkt og viste en lang række af klatrere, der snoede sig op mod toppen. Se billedet her på forsiden af New York Times.
Alene mængden af klatrere har uden tvivl øget faren. Forsøg på at finde en løsning og beskytte amatørbjergbestigere har splittet klatresamfundet. Forslag om at installere stiger på forræderiske klippeflader har gjort fagfolk vrede, som ikke ønsker at se Everests udfordring undermineret. Indtil 1985 tillod myndighederne i Nepal kun én ekspedition på en rute til toppen ad gangen. At genoplive denne regel kan vise sig at være en realistisk langsigtet løsning for at afhjælpe Everests ‘trafikprop’.
