Det er problematisk at isolere dyrebestande bag hegn, da populationer skal kunne udveksles med det omgivende landskab for at undgå indavl, sygdom og stress. Det påpeger forskningskonsulent Annette Plesner.

Naturen skal have plads til at udfolde sig frit, hvis biodiversiteten skal have bedre betingelser. Derfor undrer det, at naturnationalparker skal forcere den vilde natur med hegn, skriver Annette Plesner, på Altinget.dk. Vi bringer et uddrag.

 

Annette Plesner rejser bl.a. spørgsmålet: Er indhegnet skov naturens præmisser?

Det fremgår af Folketingets planer for naturnationalparker, at der skal etableres hegn i de udpegede områder til græssende dyr som heste, køer og hjorte – og muligvis også elg eller europæisk bison.

For os, som håbefuldt har fulgt debatten på sidelinjen over et halvt år, er der grund til undren. Evidensen fra utallige studier for at øge biodiversiteten er ikke at forcere “vild natur” med store græssere, som skal agere naturingeniører med speciale i økosystemforvaltning, men derimod at lade naturen udfolde sig naturligt til sunde habitater, der automatisk tiltrækker de egnede dyr til området.

”Forhåbentligt er ideen reelt at skabe bedre vilkår for dyr og planter i en tid, hvor biodiversiteten er under voldsomt pres, og ikke blot at etablere dyreparker for at øge turismen i lokalsamfundet med store græssende trækplastre”

Er indhegninger “naturens præmisser” med alle de udfordringer, det skaber, både for eksisterende dyr i skoven og for publikums benyttelse af området? Hvad er ideen med at “rewilde” skovområder ved at udsætte store græssere som svenske elge eller vilde heste og europæiske bisoner, som naturligt søger andre biotoper?

Annette Plesner, seniorforsknings-konsulent. Uddannet: Msc., ph.d. i biokemi og molekylær biologi. Foto: Linkdin DN

For at fremme biodiversiteten hvorfor så ikke udsætte vildsvin, som hører hjemme i skovområder, og hvorfor har de så dårligt et ry i Danmark? Svaret på det spørgsmål kender vi sikkert alle. Uanset dette er det problematisk at isolere bestande bag hegn, eftersom populationer skal kunne udveksles med det omgivende landskab for at undgå indavl, sygdom og stress.

Naturen hverken kan eller bør afgrænses, og slet ikke i et så lille område som de 1300 hektar som foreslået i Gribskovs kommende dyrepark. Det hænger ikke sammen med, hvordan en dynamisk natur fungerer, selvom det kun rammer en lille procentdel af dyrene, eftersom fugle, smådyr, insekter med mere fortsat kan bevæge sig frit.

(…).

En kærkommen win-win

I en del af vores eksisterende natur er biodiversiteten heldigvis forbedret for eksempel i vores statsskove, som udgør cirka 14 procent af Danmarks areal.

Siden 1990’erne har der her været fokus på mere skånsom hugst, etablering af urørte områder samt vådområder i Gribskov. Privatfoto

Siden 1990’erne har der her været fokus på mere skånsom hugst, etablering af urørte områder, vådområder og så videre, således at Gribskov i dag har opnået en fantastisk bioscore på ni ud af ti mulige.

For at sikre naturkorridorer og sammenhæng mellem det åbne land og eksisterende skovarealer vil det derfor give mere mening at inddrage dele af den nuværende lavtliggende landbrugsjord, som historisk set har været problematisk at dyrke.

Aftalen mellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening fra 2019 med hensyn til udtagning af op mod 100.000 hektar landbrugsjord og ekstensiveringsbeløbet på 600 millioner fra EU’s landdistriktsprogram vil netop sikre, at Danmarks naturarealer udvides.

Indtil videre foreligger der ikke en tidsplan for, hvornår denne fordeling eksekveres, måske på grund af stor respekt for det magtfulde landbrug, og måske handler det mere om at være politisk interessant fremfor at være reelt interesseret i at skabe bedre forhold for naturen.

(…)

Naturnationalparker er ikke vild natur 

Debatten må nuanceres

Hvis vi vil øge biodiversiteten, kræver det faglig indsigt, et solidt videnskabeligt grundlag samt praktisk erfaring på området. Naturen har klart brug for mere plads og specielt mere sammenhængende plads, eftersom Danmark kun har cirka to procent beskyttet naturarealer, mens EEA anbefaler 30 procent afsat både til lands og til vands.

Det skaber derfor forundring og intens debat, når udkast til naturnationalparker lægger op til yderlig fragmentering af naturen. Tiden vil vise, om der sker en habitatforbedring i form af øget artsrigdom i områderne udlagt til eksperimentiel naturnationalpark, og den viden kan således danne præcedens for fremtidige projekter.

(…)

Kommentarer

  1. Allan Gylling Olsen

    Well….. husk på alle de træer og grene der kan falde ned på folk, brændenælder og brombær der “brænder” og stikker folk…
    Mountainbikene der også vil/skal have adgang, hundeluftere, joggere, orienteringsløbere, Shelters osv osv….
    Man vil se et utal af folk der vover sig ud i den vilde natur….og flere vil klage over et eller andet.
    Det er ikke ment som en joke, bare vent og se. Hvis man VIL have “vild natur” OG ADGANG FOR ALLE, ja så giver det problemer…det er jo ikke en park.

  2. Kis Bøggild Nielsen

    Hvis folk skal lære at passe på naturen, skal de jo ud i den. Men det er jo ikke ensbetydende med at alle kan komme alle vegne. F.eks.. Mountain bikerne vil jo tit gerne have en slags bane..Joggerne løber også tit på grus og asfalt og ellers må må man jo tilpasse sig og områderne så naturen også har plads. Vi har så mange tamme og fredelige racer af bl. a. køer og andre husdyr/produktionsdyr, som i den grad trænger til at komme ud, så det må kunne lade sig gøre at lære os selv, hunde osv at omgåes med respekt.. Det giver ingen mening at bisoner absolut skal være i vores smånatur, hvis det forhindrer passage for andre dyr og mennesker. Mvh. Kis

Skriv en kommentar