Christian_Mejdahl,_formand_for_Folketinget_Wikipedia
Christian Mejdahl (f.1939) er en jysk politiker, som repræsenterede Venstre i Folketinget fra 1987-2007. Han har tidligere været karakteristeret som en troværdig og hæderlig Venstre-politier, og han var Folketingets formand fra 18. marts 2003 til november 2007. Foto: Wikipedia.

Den tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahal (V) har ladet sig overtale til at gå sammen med tre andre, ældre landbrugspersonligheder i en selverklæret “kamp” for intet mindre end “dansk landbrugs fremtid”. Det skriver Maskinbladet.dk 19. juni 2014.

Seniorgruppen har dog ikke haft den største gennemslagskraft indtil videre. Stort set alle lokalpolitikere og folketingsmedlemmer, den fhv. folketingsformand har forsøgt at kontakte, har meget bastant afvist at mødes med gruppen.

Blandt gruppens tre andre “senior-landmænd”, som de selv kalder sig, finder man den 68-årige Erik Ugilt Hansen, der er både minkfabrikant og dambrugsejer. Ugilt Hansen er en kontroversiel personlighed, der gennem årene har modtaget flere bøder for miljøsvineri i sine dambrug og manglende dyrevelfærd på sine minkfabrikker.

De to øvrige medlemmer er den tidligere Venstre-repræsentant i en årrække i EU-parlamentet Niels Busk og et tidligere bestyrelsesmedlem fra Danish Crown Bent Knudsen.

ErikUgiltAnima
Erik Ugilt Hansen (f. 1946) er tidligere formand for minkfabrikanter og dambrugsejere og har siddet i ledelsen for Landbrug & Fødevarer. I dag markerer han sig som medlem af Bæredygtigt Landbrug. Foto: Anima.

Om gruppens kamp mod Miljøministeriet og vandplanerne forklarer Christian Mejdahl til Maskinbladet.dk, at han mener, at det danske landbrug er kommet længere med reduktionen af landbrugsforureningen, “end det man har bildt os ind”.

– Så bør man lade det komme landbruget til gode, når man laver vandplanen, så man ikke strammer så meget op, som der lægges op til. De vandplaner, der nu har været i høring, opererer med, at man i Nordjylland vil tage 60-80 procent ud til ekstensiv dyrkning. Limfjordsområdets afstrømning kommer fra Brønderslev i nord til Karup i syd – det største område i landet. Det seneste forlig, hvor bræmmerne blandt andet halveres, har nok reduceret konsekvenserne lidt, men det oprindelige forslag var grotesk. Det er restriktioner, som bliver til byrder, der ikke er holdbare for landbruget.

– Dansk landbrug mister konkurrenceevne og vækstmulighedder, og hvis Danmark skal leve op til de meget stramme krav, der kommer i fremtiden, vil 60-80 procent af al husdyrproduktion i Nordjylland forsvinde. Med det forsvinder eksistensgrundlaget for en stor del af de små bysamfund i området, påstår Christian Mejdahl i Maskinbladet.dk.

Seniorgruppen har dog ikke haft større succes. For nylig skrev man til 19 nordjyske folketingsmedlemmer og indbød dem til et møde i Aalborg, men kun én mødte frem.

– Det var lidt pauvert, erkender Christian Mejdahl overfor Maskinbladet.dk. Han understreger, at gruppen ikke går ind for, at man ikke skal tage hensyn til miljøet. – Men vi piner os selv med de nuværende vidtgående krav, påstår han.

Visited 14 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.