EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe.

Svineproduktionen koncentreres på stadig færre, men større fabrikker. På 12 år er koncentrationen vokset med 26 % i Danmark. Tabel fra rapporten.

Mælkeproduktionen koncentreres på stadig færre, men større fabrikker. På 12 år er koncentrationen vokset med 56 % i Danmark. Tabel fra rapporten.

Kyllingeproduktionen koncentreres på stadig færre, men større fabrikker. På 12 år er koncentrationen vokset med 25 % i Danmark. Tabel fra rapporten.

Hvad kan der gøres?

Greenpeace-undersøgelsen viser en konstant, bekymrende tendens: Mindre landbrug forsvinder alarmerende hurtigt, især i husdyrsektoren. Større landbrug bliver større og større, og i et omfang at de fleste dyreprodukter på det europæiske marked i løbet af få år produceres i “meget store” specialiserede fabrikker.

Virkningen af ​​denne type landbrug på folkesundheden og dyrs sundhed, på miljøet og på klimaet er veldokumenteret. Desuden kan tabet af mindre landbrug have dybtgående socioøkonomiske konsekvenser, da disse bedrifter kan spille en væsentlig rolle for at yde ekstraindkomst og mad i landdistrikterne.

Mælkeproduktionen koncentreres i stadig større fabrikker med anvendelse af teknologiske hjælpemidler som bl.a. automatiske malkerobotter. Foto: fra rapporten.

Sammen med den internationale markedsudvikling og gunstige handelspolitikker har støtte fra den fælles landbrugspolitik frembragt dette intensive landbrugssystem, hvor landmænd opmuntres, hvis de ikke ligefrem tvinges til yderligere intensivering.

Den kendsgerning, at betydeligt mere end halvdelen af ​​det samlede CAP-budget er knyttet til husdyrsektoren, er i modstrid med den akutte advarsel fra forskere om væsentligt at reducere forbruget og produktionen af ​​animalske produkter.

Hidtil har den fælles landbrugspolitik ikke effektivt fremmet omfattende husdyrsystemer, der er gavnlige for vores miljø, klima, sundhed og for livfulde landdistrikter. Disse systemer er afhængige af græsarealer, afgrøderester og biprodukter i stedet for proteinerige, koncentrerede foderenheder, der er beregnet til stort antal dyr i betonstalde.

Et mere bæredygtigt landbrugssystem ville frigøre en stor del af det areal, der anvendes til husdyrfoder, for i stedet at dyrke afgrøder til mad for mennesker.

Den fælles landbrugspolitik skal bruges til at støtte en overgang væk fra intensivt landbrug. Pengene bør støtte ekstensive husdyrproducenter, som opdrætter dyr via økologisk ansvarlige metoder og tilskynder til sunde og bæredygtige, overvejende plantebaserede kostvaner. Midlerne skal bruges på en måde, der reducerer det samlede antal producerede dyr, øger kvaliteten, bevarer naturlige græsarealer og sikrer levevilkårene for landdistrikterne, ikke kun for nogle få isolerede industrielle aktører men for de mange.

Den fælles landbrugspolitik bør:

1. Allokerer 50 % af den samlede fælles landbrugspolitik til støtte for to typer af økologiske landbrugsmetoder:

  • 50 % af direkte betalinger til obligatoriske økosystemer, der leverer miljømæssige og klimamæssige fordele, tilskynder landbrugerne til at producere mindre og bedre husdyr samt mere frugt og flere grøntsager
  • 50 % af landdistriktsudviklingsbudgettet bør gå til landbrugsmiljø og klimaforanstaltninger.

2. Styrke kravene til alle landbrugere, der modtager støtte fra den fælles landbrugspolitik. Især bør der navnlig fastsættes et maksimum antal husdyr pr. arealenhed af landbrugsjord, ud over hvilke CAP-betalinger ikke kan tildeles. Landbrugsbedrifter, der overskrider antallet af dyr, der producerer over 170 kg / ha nitrogen, som fastsat i direktiv 91/676 / EØF, bør ikke modtage offentlige midler.

3. Udbetal kun støtte til sektorer og systemer, der leverer klare og målbare miljømæssige fordele.

4. Stop alle støtteordninger til landbrugsprodukter, der fremmer produktionen og forbruget af animalske produkter, herunder via markedsforanstaltninger og salgsfremstød.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.