cheng
Hans H. Cheng er blandt de førende genetikere hos US Department of Agriculture. Han har ydet en betydelig indsats i udforskningen af immmunologisk og genetisk betinget resistens.

Reduktion af genpuljen i industrikyllinger for at øge kød- og ægproduktion kan medføre utilsigtede og alvorlige konsekvenser. Industrielt opdrættede kyllinger mangler op mod halvdelen af den genetiske mangfoldig-hed, som kunne beskytte dem mod hastigt voksende fjerkræsygdomme som f.eks. fugleinfluenza.

I slutningen af 1980’erne døde tusinder af kyllinger af kræft, der var forårsaget af en virus kaldet aviær leukosevirus J. Årsagen var, at alle kyllingerne nedstammede fra nogle få haner, der var genetisk modtagelige for sygdommen.

Dette tilfælde er blot et eksempel på, hvordan reduceret genetisk mangfoldighed kan skade den kommercielle husdyrproduktion og det industrielle landbrug.

Andre eksempler spænder fra den irske kartoffelhungersnød i det 19. århundrede til kødkvæg i vore dage. En eneste avlstyr, der videregav sin genetisk betingede modtagelighed for en bestemt immunsygdom, har ansvaret for, at omkring 15 procent af alle tyre af Holstein-racen i USA er sårbare for denne immunsygdom i dag.

En undersøgelse, der er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences i USA, viser et foruroligende billede af den enorme forringelse af de genetiske muligheder. Verdens 40 milliarder industrikyllinger er i dag kun i besiddelse af halvdelen af den genetiske mangfoldighed, der er repræsenteret i kyllinge-genomet. Denne mangel gør dem sårbare, ikke bare overfor fugleinfluenza, men også andre ødelæggende sygdomsudbrud.

Specialist i fjerkræsygdomme, Hans H. Cheng, fra det amerikanske landbrugsministerium sammenlignede forskellige gener hos mere end 2500 kyllinger, hvoraf de 1440 var fra fjerkræproducenter i USA. Nogle af disse industrielt fremavlede kyllinger havde mistet helt op til 90 procent af de gener, der blev båret af deres forfædre, de røde junglehøns fra Asien, samt hos ikke-kommercielle hønseracer som den kinesiske Silkie. I gennemsnit savnede industrikyllingerne mindst 50 procent af de gener, der findes i kyllinge-genomet.

“Denne mangel på mangfoldighed hos industrifjerkræ skyldes mest sandsynligt, at der kun anvendes et begrænset antal fjerkræstammer til at opbygge de kommercielle bestande,” udtalte Cheng. Det medfører en stort risiko for, at “de kan mangle den genetiske mangfoldighed, der er nødvendig for at imødegå nye og hastigt voksende zoonoser og sygdomme.”

Læs hele artiklen her:

www.scientificamerican.com/article.cfm?id=playing-chicken-with-bird-flu

 

 

Visited 9 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.