Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier.

Os, der i afmagt skal være vidner til, at vort drikkevand, der sammen med ren luft, er altafgørende for, at levende væsner overhovedet kan leve, forurenes meget hurtigt med lukkede vandboringer til følge.

Os, der betaler for forureningsbekæmpelse til lands og til vands grundet landbrugets produktionsmetoder.

Os, der skal lide under de klimaproblemer, landbruget, i fællesskab med mange andre, forårsager.

Vi, der skal finde os i, at visse produktionsfabrikker udøver dyreplageri.

“Stribet flæsk” efter grov vold mod dyrene. Foto fra et dansk slagteri.

Listen over landbrugets skadevirkninger på vore liv både fysisk og mentalt kan forlænges betragteligt. På trods af alt dette beklager landmændene sig højlydt og vedholdende over, at de skal producere under aldeles uantagelige vilkår.

Jeg ville skumme af raseri, såfremt jeg var selvstændig erhvervsdrivende i en anden branche. Her har man vær så god at klare sig selv eller lukke virksomheden.

Efter Brexit skal der skæres i EU’s kommende budget, der træder i kraft i 2022. Eftersom landbruget samt særlig hjælp til østlandene udgør hele 75 pct. af EU’s samlede budget, bliver landbrugsstøtten beskåret betragteligt.

Med udsigt til det ville det nok have været en fordel, om landmændene for mange årtier siden i langt højere grad havde lært øvelsen at klare sig selv i lighed med alle andre selvstændige erhvervsdrivende.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.