381 landmænd vil erstatte deres marker med nye skove. Mest interesserede er de jyske landmænd i at modtage offentlige kroner i tilskud til at plante private skove
Landbrugsstyrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd om økonomisk tilskud til at rejse ca. 2000 hektar skov på deres marker. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse 20.10. 2021.
– Vi oplever stor interesse fra landmænd, der vil erstatte deres marker med skov. Vi hører ligeledes fra mange, der tidligere har fået støtte til at plante nye skove, og de fremhæver glæden ved at skabe mere natur, og samtidig løfte gårdens herlighedsværdi, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo.
De nye skove er ikke kun med til at optage CO2 fra atmosfæren. De er også med til at optage kvælstof via rødderne. På den måde beskytter de også det lokale vandmiljø, fordi skovene reducerer udledningen af kvælstof til søer og fjorde. Med alle 381 skove realiseret, er det Landbrugsstyrelsens forventning, at de nye skove kan reducere udledningen af kvælstof med over 25 tons pr. år.
Stor jysk skoventusiasme
Der er søgt om nye skove i hele Danmark, men det er især landmænd i Jylland, der er interesseret i at plante nye skove. Det er nemlig ni jyske kommuner, der topper listen med flest ansøgere. Vejle Kommune tager førstepladsen, hvor hele 34 landmænd har søgt om at udskifte deres marker med skov.
– Nu skal vi i gang med at se på ansøgningerne og her fordeler vi støtten, så den giver den største miljøgevinst for pengene. Det betyder blandt andet, at ny skov i områder, hvor kvælstofbelastningen er størst, bliver favoriseret, siger Frank Josephsen Kargo.
De nye skove vil blive pålagt fredskovspligt efter skovloven. Det betyder blandt andet, at skoven aldrig må fjernes, og at der altid skal plantes ny skov, hvis skovejeren fælder træerne.
Top 10 kommuner med flest ansøgere
Kommune Antal ansøgninger
Vejle 34
Ringkøbing-Skjern 25
Varde 20
Herning 16
Kolding 16
Vejen 14
Haderslev 13
Holstebro 11
Tønder 11
Kalundborg 10
Fakta
Tilskud til privat skovrejsning er en støtteordning under det danske landdistriktsprogram for private ejere af landbrugsjord, som ønsker at plante skov. Tilskuddet finansieres 100 procent af EU. Puljen er i år på 70 millioner kroner. Styrelsen oplyser, at der er modtaget ansøgninger om støtte til 2000 hektar ny skov. Det eksisterende skovareal dækker ca. 14,6 % af Danmark og omfatter ca. 625.000 hektar. Læs mere om skovrejsning i Danmark.
Bannerfoto: True skov ved Århus.
Fornuftigt….lige hvad vi har brug for, modsat “rewilding” og “naturpleje” projekterne der går modsat vej og fælder skov og udsætter landbrugsdyr…hvilket er total tåbeligt midt i en klimakrise…
Hmmm, artiklen viser et stort foto af en gran plantage. Jeg håber det blandt andet er sådanne plantager, som skal erstattes af naturens egen blandingsskov?
2000 ha lyder måske umiddelbart som en god nyhed for hr og fru DK, men de ved nok heller ikke at man samtidig går i gang med den helt store skovrydning i statsskovene.
Når man bare i én enkelt klitplantage som Tranum, planlægger at rydde 800 ha, hvor meget bliver det så ikke til på landsplan? Jeg så gerne at både journalister og politikerne, der fortæller om statsstøtten til de 2000 ha nye private småskove, i samme ombæring fortæller borgerne om den planlagte skovrydning i statsskovene.
Først betaler vi bønderne for at ødelægge naturen,og derefter betaler vi dem for at genoprette noget af det de har ødelagt. Det er skruen uden ende.
Gives der støtte til produktion af juletræer?
Billedet øverst oppe viser en første eller andet års beplantning med Normannsgraner. Enten er der tale om en førsteårsbeplantning med 2/2 års træer, eller også en anden års beplantning med 2/1 års træer (så vidt jeg kan se).
Synes faktisk at det er et malplaceret billede, hvis ordningen ikke gælder etablering af juletræsproduktion.
Juletræer har ikke meget med skov at gøre, de står ikke mere end 8 til 10 år, de binder ikke meget kulstof og der er kun liv mellem dem, hvis der ikke holdes alt for rent.
Personligt går jeg ind for, at der skal etableres flere skove også med nåletræer. Rødgran og Douglas har en ret stor tilvækst, binder meget CO2. Men de behøver ikke tilskud, da de ret hurtigt kaster af sig igen og da de ikke er den helt store gevinst for biodiversiteten bør de ikke have det.
Hvis man fx etablerer en beplantning af Douglas alene, med lidt over en meter mellem planterne, så kan hvert andet træ sælges som juletræ efter 4 – 5- 6 år. Resten kan fortsætte op og tyndes ud efter fx 25 år, hvor der kan hentes flis. Efter 70 år har man store mængder af fantastisk materiale til tømmer og gulve fx.
Klimaet bliver varmere, mere fugtigt perfekt til Douglas. Det er win win for klima og økonomi.