Det er tankevækkende, at i bestræbelserne på at rette op på den danske natur, fastholder et markant flertal i folketinget let og muntert at springe over de 70% af det danske landskab, hvor naturen virkelig er klimabelastet og biodiversiteten i bund: trafik- og industrianlæg samt intensivt landbrug

Af Søren Grene, forstkandidat

Forstkandidat Søren Grene. Privatfoto

I stedet for at gribe ind over for de to sektorer, der virkelig belaster landskabet og presser biodiversiteten, rettes fokus på de knap 2%, hvor naturen er mest artsrig, varieret og publikumsvenlig, nemlig 75.000 hektar statsskovsarealer. Skove i økologisk balance, der drives naturnært, hvor biodiversiteten ikke blot er stabiliseret, men i de seneste årtier har været i generel fremgang. Skove, hvis vedvarende træproduktion i et bæredygtigt stofkredsløb bidrager i byggeri og energisektoren mmm., hvor træ substituerer CO2-tunge materialer som beton, stål, tegl, plast, isolering og fossil energi.

Denne substitutionseffekt handler ikke om småting. I ‘urørt’ skov i dansk perspektiv skal der paradoksalt nok ‘røres’ meget for at imødegå, at skoven naturligt udvikler sig uønsket tæt og mørk. Derfor må man lave ‘strukturhugst’, fjerne uønsket vegetation, veteranisere, lysstille/rydde skovbevoksninger, hegne og afgræsse mm., mens man for alt i verden ikke må udtage en eneste kubikmeter gavntræ.

Aalborg Portland er landets mest CO2-tunge virksomhed. Foto: Tomasz Sienicki/Wikipedia

I forbindelse med at de 75.000 hektar statsskov nu lægges ‘urørt’, realiseres derfor en negativ klimaeffekt i størrelsesordenen 1 mio. ton CO2 årligt. Det svarer i første omgang til knap det halve af Aalborg Portlands udledning. I takt med at den urørte skov når sit optimum og dermed ophører med netto at suge CO2 fra atmosfæren, stiger den negative klimaeffekt til at udgøre 2/3 af landets mest CO2-tunge virksomhed.

Manglende klimaregnskab

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg modtog fra klimaministeren den 9. februar i år et lille notat, hvori Dan Jørgensen skriver: “Dog forventes der fortsat et væsentligt lavere nettooptag (af CO2) frem til 2030, end hvad der har været rapporteret for de forudgående ti år”, idet der “indregnes nye tiltag såsom udlæg af urørt skov og reduceret hugst i statsskovene”. Noget kryptisk antydes her, at selve omlægningen til ‘urørt’ skov i det næste årti medfører et yderligere CO2-tab af en vis tydelig størrelse.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, når man kigger lidt i den bagved liggende 101 siders rapport, fremgår det, “at klimaeffekter i andre sektorer ikke indgår i denne rapport”. Det kan ikke forstås på anden måde, end at der omkring udlæg af de 75000 hektar ‘urørt’ skov endnu ikke er redegjort for ovennævnte substitutionseffekter på +/- 1 mio. ton CO2/år, da de ikke opstår i skoven og derfor hører hjemme i andre sektorer.

Det betyder, at varig skovdrifts store betydning i klimaregnskabet tilsyneladende fortsat ikke indgår i regeringens informationer til folketinget. Det forklarer meget godt, hvordan det er lykkedes at få vedtaget regeringens naturpakke, uden at det er gået op for folketinget, at der fulgte en betragtelig klimaregning med. Historien med infrastrukturplanen og hybridbilerne falder i tankerne.

Når nu det efterhånden er blevet almen viden, at øget brug af træ gavner klimaet, så må det alligevel undre, at det ikke er faldet nogen ind at bede regeringen sætte tal på, hvad udlægning af så meget urørt skov kommer til at betyde. Fortsat skovdrift vil ikke blot være bedre for naturen, klimaet og økonomien, men her i en krigstid også gøre os mindre afhængige af russisk gas.

Global ressourcebevidsthed

WWF Verdensnaturfonden skrev i indledningen af en større rapport i 2013: “If production forests are managed sustainably and wood products are used efficiently or replace others with a heavier footprint, this should be good for the planet” , og vurderer at klodens træforbrug i 2050 ville være tredoblet i forhold til 2010. På den baggrund er det en refleksion værd, hvordan vi med nogle forskeres hjælp i DK er nået frem til, at det her i landet er klodens mest naturlige og cirkulære råvare, nemlig træ, der i store flademål skal lægges brak som ‘urørt’ skov.

Hvordan forestiller man sig, vi på en ressourcebelastet klode skal leve bæredygtigt, hvis det ikke er ved at høste, hvad naturen selv varigt kan frembringe uden tilsætningsstoffer?

Da vi i forvejen importerer trefjerdedele af vort træforbrug og af klimahensyn fremover gerne vil anvende endnu mere træ, er det åbenlyst, at den manglende hjemlige hugst vil blive erstattet med yderligere import. Om det vil komme fra skove lige så bæredygtige som de danske er tvivlsomt, og det vil uundgåeligt medvirke til yderligere pres på truede tropiske regnskove og andre oprindelige skove. Det fører til yderligere klimabelastning og øger risikoen for den globale biodiversitet, hvor den er mest sårbar.

Sådan ser afskovningen ud i Sydamerikas regnskove i Colombias del af Amazonskoven i 2018. Foto: WWF Verdensnaturfonden

I et globalt perspektiv forekommer det kontraproduktivt, at de danske kulturskove skal udsættes for designet ‘rewilding’ på bekostning af klodens særdeles sårbare, oprindelige skove. Så meget desto mere ubærligt, når man har den indsigt, at den lysåbne skovnatur, der kunstigt tilstræbes, aldrig har været naturlig i DK de sidste 8-9000 år. Mens WWF internationalt ønsker mere plantagedrift og stop for skovrydning, planlægger Naturstyrelsen nu rydning af store dele af statens nåletræsarealer, øst for israndslinien indenfor seks år, vest for indenfor 25 år.

Sådan ser masterplanen ud for naturnationalparken i Gribskov. Kilde: Naturstyrelsen

Såvel klima som biodiversitet er problemkomplekser, der skal ses i et internationalt perspektiv. Af et ministersvar fra 2020 fremgår det: “Den danske rødliste tager udgangspunkt i arternes risiko for at uddø i Danmark, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at arten er i risiko for at uddø på europæisk plan”. Det forklarer, at af de 1844 arter, der er vurderet truede på den danske rødliste, er det knap 2%, der er vurderet truede på EU’s rødliste. Ikke for at bagatellisere, men vi kan således glæde os over at 98% af arterne er i god tilstand, blot ikke i DK, fordi de her befinder sig i kanten af deres naturlige udbredelsesområde og derfor er sjældne.

Løftes blikket fra det nationale til det globale plan, ser man at regeringens naturpakke med 75.000 hektar urørt skov og 15 naturnationalparker ikke fremmer bæredygtighed, klima og biodiversitet. Og nationalt sættes biodiversiteten på spil netop der, hvor den i Danmark har det bedst.

En målrettet vej til reelt større biodiversitet, mere natur og bedre klima  

Hvis statsminister Mette Frederiksen reelt mener, at hun nu er lige så grøn som rød, så kan det anbefales, at statsministeren genåbner naturpakken for på et bredt fagligt og erfaret grundlag at revurdere, hvordan de gode hensigter bedst imødekommes ud fra en holistisk erkendelse af skovenes langsigtede biologi og multiple formål.

At der er så meget at beskytte i skovene er ikke på trods af skovdriften, men netop fordi de i høj grad er dyrket i overensstemmelse med naturgrundlaget. Det taler for en fortsat drift af skovenes  kerneområder i en mosaik af varierende produktionsbevoksninger, der yderligere suppleres med lysstillede græsningsskove, mere dødt ved, gamle træer, naturlig hydrologi, urørt skov, fredszoner for det frie hjortevildt samt bedre skovbrynspleje. Dertil en randzoneforvaltning, hvor skovene får lov, gennem incitamenter og frivillighed, at brede sig fra skovbrynene og ud i landskabet. Altså reelt mere beskyttet, sammenhængende natur med det fælles mantra, at her høstes kun, hvad naturen med et minimum af pleje og indgreb vedvarende kan bringe uden tilsætningsstoffer og kemi. Hermed sikrer vi, at der ikke gambles med naturen, der hvor den har det bedst, men lader den brede sig derud, hvor naturen i dag er presset i bund.

Det er en bæredygtig vision for et hvert grønt parti!

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Det undrer mig at det ministersvar ikke faldt nogen for brystet, en meget kort hukommelse i folketinget eller hvad?

  2. Robert Olesen

    Tankevækkende og yderst relevante oplysninger til debatten om naturnationalparker.
    Tillad mig på den triste baggrund omkring situationen i Ukraine, yderligere at gøre opmærksom på, at EU importerer betydelige mængder træ og flis. For træflis og brænde (HS-kode 4401) udgør importen i 2020 fra Rusland og Belarus tilsammen 59 %. For ubearbejdet træ (HS-kode 4403) 56 %.
    Det er svært at se hvordan naturnationalpark-initiativets urørt-skov indhold kan være udvisning af rettidig omhu fra en konstellation, som kalder sig selv for landets første klima-regering.
    Ubegribeligt, at der fra både regering og NGO’er er så udtalt uvilje til at lytte til forskere og praktikere, som mener at have opskriften på et helhedssyn, hvor både natur/biodiversitet, bæredygtig produktion og solidaritet med andre landes befolkninger kan tilgodeses.

  3. Håber da at dette indlæg bliver sendt til samtlige politikere der sidder med miljøet. Det er ski utroligt at det skal være så svært for dem at forstå derinde på borgen.
    Jeg er bestemt ikke lægmand, men jeg fatter altså godt at der er noget rivende galt. Og tak for oplysning til Robert omkring den anselige mængde træning flis der importeres fra Belarus og Rusland.

  4. Steen Ole Rasmussen

    Forvaltningen af landarealerne, ikke bare i DK, men i hele Europa, står over for en voldsom omvæltning.

    Den latterlige signalpolitik, som naturpakken er del af, vil bryde fundamentalt sammen over for de udfordringer, som verdenssamfundet står over for takket være bortfaldet af ca. 30 % af verdens afgrødeproduktion fra verdensmarkedet.

    Ødelagt infrastruktur i Ukraine og sanktioner mod russisk og hviderussisk eksport og pengesystem vil umuliggøre produktion og transport af korn og andre fødevarer her fra mod verdens sultende befolkninger.

    Den danske landbrugspolitik vil blive tvunget til at lægge om fra forbrug af korn til produktion og salg af brødkorn til udlandet. Foderproduktionen kan ikke bære de omkostninger, der går til gødning i fremtiden, hvor man ikke længere kan importere billig kvælstofgødning fra Hviderusland og Rusland.

    Grundlaget for at fortsætte den animalske produktion er væk med Ruslands krig mod Ukraine og alt hvad deraf følger.

    Der er gjort et meget stort nummer ud af naturnationalparkerne. Men det vil hurtigt blive glemt.

    Realpolitikken tager over, forhåbentligt til fordel for klima, biodiversitet, fødevaresikkerhed, økonomi, folkesundhed, grundvandsressoucer, havmiljø osv.

    En nedlægning af store dele af den danske produktion af svin er mere påtrængende end nogen sinde.

    Landskabet vil under alle omstændigheder ændre sig, forhåbentligt mod det bedre, og hvis ellers magteliten har forstået noget som helst kan det kun forandres mod det bedre på alle måder i et og samme hug.

    Naturpakken er ren symbolpolitik, en anakronisme, malplaceret, utidssvarende, obsolet tiltag.

  5. Jeg kan ikke være mere enig med Jer! Vores regering og støttepartier foretager sig alt det forkerte, bå de had angår Klima, biodiversitet og statsskovenes omdannelse til “Biodiversitetsskov”. Det er en falsk betagenelse for afvikling af ansatte i Naturstyrelsen. og den “biodiversitet”, man opnår, er træødelæggende svampe og invasive arter som Glansbladet Hæg.

Skriv en kommentar