Egestammer ligger klar til flisning i Gribskov. Længden af tommestokken er 1 meter på hver led. Foto: Søren Wium-Andersen

Statens skove mangler biodiversitet. En af grundene hertil er skovens mangel på dødt ved, hvorfor statens skove nu udlægges som urørte. Det betyder, at den kommercielle skovdrift på hjemmehørende arter ophører om 4 år. I den periode er løvtræssavværkerne sikret danske træ fra statens skove. Men hvorfor efterlades resterne af træerne ikke i skoven? I dag ender egetræer fra urørte skove som flis.

Søren Wium-Andersen

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.

I Gribskov kan man se en kæmpestak af op til 80 centimeter tykke ege stammer, der ligger klar til flisning. Den lokale skovrider oplyser, at stammerne er de sørgelige rester af 119 år gamle egetræer fra statsejede skove i Vest- og Nordsjælland, efter at egekævlerne er sendt til savværket. Resten af egetræerne ender som certificeret egeflis i varmeværkerne.

Hvorfor efterlades alt andet end kævlerne ikke til svampe og insekter? Miljøministeren bør stoppe Naturstyrelsens økonomiske grådighed ved at lukke for salg af certificeret egeflis.

Gammelt egetræ er væsentligt for biodiversiteten. Hvorfor prioriterer ministeren økonomien over biodiversiteten i de urørte skove? Ministeren bør tage vare på biodiversiteten og efterlade det biologisk værdifulde egetræ, som det vil tage 119 år at genskabe, til naturlig nedbrydning og ikke futte det af som flis.

Bannerfoto: Del af en stammebunke på Jagtvej i Gribskov den 30.12 2022. De lysere overskårne stammer er egetræer, mens de grå er gamle bøge, der har ligget længe på skovbunden. Foto: Søren Wium-Andersen

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Det er jo rent Gøg og Gokke – ja tak, det vil jeg også gerne vide?

  2. Torben Aagesen

    Nu må heunicke vise hvad han duer til, men jeg holder ikke vejret.

  3. Bent Olsen

    Danske kraftværker importerer træ og flis fra afrika. Er det bedre end at bruge dansk træ? I øvrigt er biodiversiteten i de danske skove i ganske god tilstand.

  4. Karen Kronborg

    Dødt ved, hvordan er man egentlig kommet frem til at det skal være Ca. 30 pct. af skoven og hvordan vil det udvikle sig i urørt skov, så det netop bliver i det forhold?
    Vi gik i går tur I en skov, hvor et 100 år gl. Asketræ var indhegnet for at skærmes, da mange Asketrær er truet af et svampeangreb.
    Vil skoven ikke altid kræve en vis forvaltning, bare på den naturnære forvaltningsmåde, der er undervejs flere steder.
    Er urørt skov ikke en utopi, hvor dominerende svampe eller planter kan tage over?

  5. Klaus Flemløse

    Henfald af Dødt ved – Resume
    Skovens økosystemer er en vigtig komponent i det globale kulstofkredsløb. Dødt ved, som udgør en væsentlig del af den overjordiske skovbiomasse, er en nøglevariabel til estimering af kulstoflagring i skove samt biodiversiteten. Sædvanligvis opdeler man dødt ved i snags, i logs og litter. Snags og log står for stående dødt ved, log for liggende træstammer og litter for resten. I en løvskov vil snags og udgøre ca. 30% den samlede dødt ved. Dødt ved betegnes også med Coarse Woody Debris(CWD).
    Henfaldet af dødt ved kan beskrives af en aftagende eksponentielt funktion f(t)=k*exp(-lamba*t), hvor lamba betegnes som henfaldskonstanten, halveringstiden beregnes ved log(2)/lambda og residenstiden som 1/lambda. Ligevægtstilstanden beregnede med 1/(1-exp(-lambda)). I virkeligheden beskrives henfaldet bedst af en sum af flere aftagende eksponentielt aftagende funktioner svarende sammensætningen af dødt ved.
    Eksponentielhenfald er velkendt indenfor matematik, atomfysik, kemi, farmakologi og forurening med kemiske stoffer.
    Den følgende tabel viser, som eksempler henfaldskonstanterne for en række træarter hjemmehørende i Europa og i USA under forudsætning af, at der hvert år omdannes 1% af træmassen til CWD.

    Her er et link til mere om DØDT VED.
    https://www.dropbox.com/s/sfr9x4gmw6rzq39/Henfald%20af%20d%C3%B8d%20ved.docx?dl=0

  6. Dorthe Lerfeldt

    Miljøministeren bør undersøge om der virkelig mangler mere dødt ved i skoven og biodiversitet, hos dem der faktisk ved noget om det (skovriddere og skovfogeder og foreningen Bevar de danske skove. og ikke bare høre på rewildbiologer, som har deres egen agenda. Rødlisten viser klart, at biodiversiteten har været i fremgang i de danske statsskove i 30 år nu, og i “urørt skov” som rewilderne vil have, er der ikke meget biodiversitet tilknyttet.

  7. Klaus Flemløse

    Det er min vurdering, at der dels mangler dødt ved og dels at det vil tage 50-80 år før der opstår en ligevægt mellem tilførsel af dødt ved og nedbrydningen heraf.

    Efter 50-80 år kan der ikke optages mere CO2 og urørt skov bliver i sig selv klima neutral. Men da det træ, der kunne produceres fra urørt skov, vil blive erstattet med importeret træ, plastik eller stål, vil urørt skov blive en klimabelastning.

    For at få en idé, hvad det er naturlige niveau, kan man basere sig på den model, som jeg har anvendt, men også se på de enkelte urørte skov. Der skal ca. ske en fordobling af dødt ved for at nå et naturligt niveau.

    Der er tilsyneladende en konflikt mellem, at man vil forøge mængden af dødt ved og samtidig vil udsættelse af 75000 stk. storkreaturer.

    Der er udført en masse analyse international vedr. urørt skov. Der blev udarbejdet en omfattende analyse i 2015.

    ”Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved Vivian Kvist Johannsen (ed.) IGN Rapport Januar 2015 2. udgave marts 2015”

    https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=files%2F132466002%2FOpg_metoder_og_udv_i_doedt_ved_09_03_2015.pdf

    Som det fremgår af denne rapport, er der en stor ekspertise vedr. dødt ved, nemlig.
    Forfattere: Vivian Kvist Johannsen, Kristoffer Nielsen, Bo Fritzbøger, Erik Buchwald, Helle Serup, Peter Friis Møller, Inger Kappel Schmidt, Sebastian Kepfer Rojas, Thomas Nord-Larsen, J. Bo Larsen, Bruno Bilde Jørgensen, Lars Vesterdal, Flemming Rune, Anders Yde Halse, Torben Riis-Nielsen, Marie Frost Arndal.

    Dette er i skærende modsætning til NNP-biologerne eller rettere ideologer.

Skriv en kommentar