Forbruget af sprøjtegifte i EU bør halveres, og det økologiske areal bør øges til 25 procent inden udgangen af 2030, mener Økologisk landsforening som reaktion på de nye gifttal
Fødevarestyrelsens netop offentliggjorte resultater af den danske pesticidkontrol fra 2021 viser, at der er fundet pesticider i 84 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager. For bare to år siden var de tal henholdsvis 72 pct. og 34 pct.
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, siger i en udsendt pressekommentar den 21. december 2022:
”I Økologisk Landsforening stiller vi os uforstående overfor, hvorfor det fortsat er tilladt at anvende pesticider. For rapporten viser med al tydelighed, at det går den forkerte vej med brugen af pesticider i landbruget rundt om i verden. Forekomsten af disse sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand. Et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi.”
”Resultaterne af den her rapport understreger, hvorfor EU har fremlagt forslag til en forordning om at genoprette Europas natur inden udgangen af 2050. De viser, hvor vigtigt det er, at det er en del af EUs Greeen Deal, at forbruget af pesticider i EU skal halveres, og at det økologiske areal skal øges til 25 procent inden udgangen af 2030. Ved at øge det økologiske areal sikrer vi et mere bæredygtigt dyrkningssystem med høj fødevaresikkerhed, hvor vi samtidig passer på vores økosystem. Økologi er en vigtig del af løsningen.”
Ny rapport peger på potentialer for økologisk omlægning i landbruget
En ny rapport fra Økologisk Landsforening redegør for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de økologiske markeder, og på baggrund af samtaler med nøglepersoner fra den økologiske værdikæde konkluderes det, at økologien måske nok er presset nu, men at der kommer fremgang på længere sigt
Det er indholdet i en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening den 23. december 2022.
Økologisk Landsforening sætter i en ny rapport spot på markederne for økologiske fødevarer. Rapporten gennemgår markedsdata for udbud og efterspørgsel, og med bidrag fra grossister, virksomheder og andre aktører indenfor økologien viser den omlægningsbehovet for hver enkelt produktgren.
”Målet med rapporten er, at den enkelte landmand skal kunne få øje på de potentialer, der er på de forskellige markeder. På den måde kan den være med til at inspirere landmanden til justeringer i produktionen, så den imødekommer efterspørgslen,” siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.
Rapporten henvender sig til både konventionelle landmænd, der er interesserede i at omlægge til økologi, og til økologiske landmænd, der er interesserede i at udvikle deres bedrifter efter forholdene på markedet. Dermed kan rapporten fungere som supplement til de omlægnings- og udviklingstjek, som også udbydes gratis i 2023 hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og i sidste ende bidrage til, at det økologiske areal bliver udvidet.
Krigen i Ukraine, energikrisen og den høje inflation har påvirket hele fødevaremarkedet generelt og givet en aktuel nedgang i salget af økologi inden for mange varegrupper. Og det økologiske areal er da også blevet en smule mindre i 2022 sammenlignet med året før. Men set i forhold til tiden før corona, er både det økologiske areal og salg i 2022 dog højere. Markedets iagttagere peger derfor også i rapporten på, at det nuværende pres på økologien er forbigående, og at efterspørgslen vil stige igen. Det glæder Louise Køster:
”Vi oplever en tro på, at markedet og de politiske strømninger både nationalt og i EU peger i retning af en større efterspørgsel og et større økologisk areal i fremtiden. Derfor er det også afgørende at se markedets udvikling i et langsigtet perspektiv, så justeringerne på de enkelte bedrifter peger ind i fremtiden.”
Forhåbningerne om bedre tider for økologien bakkes op af EU’s Farm-To-Fork-strategi, der skal sikre, at landbrugsarealet er 25 % økologisk i 2030, mens Danmarks nye regering har gentaget fordoblingsmålet af det økologiske areal i sit regeringsgrundlag.
Rapporten er udarbejdet i projektet Omlægningsbehov og parathed, der er støttet af Promilleafgiftsfonden.
Tabel fra rapporten Der blev dyrket 7.039 hektar med økologiske grøntsager, rodfrugter mv. i 2022, svarende til 7,5 pct. af det samlede indberettede areal for disse afgrøder. En lang række almindelige grøntsager og rodfrugter bliver i høj grad dyrket økologisk. Mere end halvdelen af det dyrkede areal med bl.a. grønkål, pastinak, rodpersille, rødbede, jordskok, rabarber, tomat og agurk er økologisk i 2022. De fleste typer økologiske grøntsager er i fremgang, når man ser på dyrkningsarealet. Fra 2015 til 2022 er det økologiske areal med f.eks. bladselleri mere end tidoblet, mens arealet med økologiske gulerødder i samme periode er steget med 66 pct. Samtidig er økologiandelen steget for mange grøntsager. F.eks. var 57,7 pct. af det dyrkede areal med gulerødder økologisk i 2022, hvor det i 2020 var under halvdelen af arealet.
De fleste glemmer faktisk, at vi som forbrugere kan bestemme om vi vil købe de rene økologiske fødevarer, eller om vi vil støtte industrilandbruget og købe deres anden rangs produkter, som er lavet af NPK og som indeholder rester af sprøjtegifte.
Og dagligvarebutikkerne er lynhurtige til at reagere, hvis vi som kunder vælger de økologiske varer fremfor industriprodukterne, for de udbyder naturligvis de varer, vi som forbrugerne vil købe og betale for.