FØDEVARE-SPILD. Venstre-fødevareministeren genopliver tænketank om madspild. Formand bliver Salling-chef Louise Gade og landbrugslobbyen har også fået en plads, mens tunge forbrugergrupper ikke er repræsenteret. Og ministeren har ikke tid til at svare på spørgsmål…
Den tidligere S-regering med Rasmus Prehn (S) som fødevareminister lukkede madspilds-tænketanken ONE/THIRD, Tænketanken var kommet med sine anbefalinger, og så var deres opgave færdiggjort, lød logikken.
Den beslutning så den nye SVM-regering ud til at holde fast i, da første udkast til finanslovsudspillet kom frem (marts 2023). Men den nye fødevareminister Jacob Jensen (V) overraskede ved at genåbne tænketanken via en tillægsbevilling på finansloven.
Fødevareministeren genåbnede Tænketanken selv om dens resultater 2018-23 ikke er evalueret. Der er brugt 17 mio. kroner (12 mio. kr. 2019-23 jf. finansloven og ca. 5 mio. til sekretariatsbistand), afslører den aktindsigt, som GYLLE.DK har fået i ministeriet.
Tænketankens konstruktion ligner, at staten skal betale for et koordinationsorgan for landbruget, forarbejdningsindustrien og supermarkederne, som så kan styre, hvordan madspild håndteres.
GYLLE.DK spurgte minister Jacob Jensen (V) – og ministeriets presseafdeling – hvad der er begrundelsen for at genåbne tænketanken, når det hidtidige arbejde ikke er evalueret? Men trods mere end en uges betænkningstid, har ministeren og hans embedsmænd ikke haft tid til at svare.
“Fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke haft tid til at svare på, hvorfor han har sammensat bestyrelsen uden fødevareforskere og ”relevante myndigheder” og NGO-repræsentanter”
Tænketanken var ingen succes, for madspildet stiger og stiger
Efter at GYLLE.DK søgte aktindsigt, fik tænketankens sekretariat travlt med at afrapportere. Man havde nemlig først forsømt at lave årlige afrapporteringer om status, som de skulle ifølge vedtægten. Den afrapportering for alle årene 2018-23 blev så offentliggjort i midten af januar – hvorefter GYLLE.DK fik aktindsigten, efter 41 arbejdsdage hvor Offentlighedslovens frist er 7 dage.
Og statusrapporten afslørede så, at Tænketanken ikke har været nogen succes. For målt på madspild over årene har de tilmeldte medlemmer indberettet et stigende madspil. Alene i året 2021-22 en stigning på ca. 33 procent i spildet. Statusrapporten omfatter tænketankens egne medlemmer, herunder de store spillere i forarbejdningsindustrien og i udsalgsleddet – Arla, Danish Crown, Salling, COOP, Unilever m.fl. (Se udviklingsrapport 2023.)
Venstre-medlem er formand og L&F-lobbyen også med
Da Jacob Jensen blev indsat som minister, fik landbruget sin egen mand på ministertaburetten. Jensen er selv gårdejer, og har landbrugslobbyens politik som sin egen, fx modstanden mod nedskæring af den animalske produktion (især køerne), modvilje mod CO2-afgifter, ligesom han for nylig afviste at tage afstand til Landbrug & Fødevarer-talsmanden, der kaldte landbrugets hadefigur nummer et, professor Stiig Markager, for ”sindsforvirret”.
Bestyrelsens sammensætning i Tænketanken kan illustrere, hvordan ministeren støtter landbrugsbranchen og -industrien. Uden den store opmærksomhed genåbnede han tænketanken og besatte så bestyrelsen med Venstrevenner. Først og fremmest blev partikollega, tidligere Århus-borgmester Louise Gade, formand. Hun er HR-chef i detailhandleren Salling-group. Og så finder man direktør Flemming Nør-Pedersen fra landbrugslobbyen L&F som den mest magtfulde spiller. Hermed kan lobbyen styre, at tænketanken ikke kommer med rådgivning, der belaster eller forpligter landbruget.
Formelt set må Salling-chefen og L&F-direktøren dog ikke pleje deres firma- eller branche-interesser. Det fremgår af vedtægterne, at alle medlemmer af bestyrelsen ideelt set skal varetage ”almene interesser”, når de fx skal ”prioritere arbejdet”.
Formål: Bevilling til branchens frivillige koordinering
I pressemeddelelse fra november oplyste fødevareministeren, at den genoplivede tænketank skal betyde ”en frisk start”.
Tænketanken kan ikke stille krav til fødevarebranchen, og den fører heller ikke regnskab med indsatsen hos branchens større aktører,for deltagelse er frivillig. Tænketankens formål er kynisk set, at staten betaler for at væsentlige spillere i fødevarebranchen – landbruget og detailhandelen – kan styre madspilds-strategier igennem anbefalinger til aktører og igennem rådgivning af regeringen.
ONE\THIRD blev stiftet for at koordinere fødevarebranchens håndtering af madspil igennem ”frivillige aftaler” (Danmark mod Madspild) i ”partnerskab” med førende virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og offentlige institutioner. Målet er overordnet at bidrage til at halvere madspild og fødevaretab inden 2030.
Et af delmålene er, at ”fjerne barrierer”, så dagligvarehandelen fx kan donere overskudsmad, for i udsalgsleddet er der overproduktion, så der smides hvert år 96.000 tons mad ud, fordi det ikke er solgt inden sidste salgsdato.
Bestyrelsesmedlemmer: Venstre, landbruget og netværk
Ud over Louise Gade og Flemming Nør-Pedersen er bestyrelsen (2023-27) sammensat, så der tegner sig et netværk, som alle har relation til L&F og / eller Sallinggroup: Salling-group er fx medlem af L&F.
Louise Gade er tidligere borgmester i Århus (V) og Executive Vice President, HR i detailhandel-giganten Salling Group (Bilka, Føtex og Netto).
L&F-direktør Flemming Nør-Pedersen er formand for Fødevarebanken – som uddeler overskudsmad og som modtager donationer fra Salling Group.
De øvrige medlemmer af bestyrelsen er mindre soloaktører med relation til madspild og branchen: Landechef Heidi Boye (Too Good To Go) . Iværksætter Karin Beukel (Agrain). Kristoffer Lykke Olesen (rengøringsfirmaet ISS). Sekretariatschef Laura Have Hoffmann (Tænketanken Frej). Rasmus Eriksen (grundlægger af Stop Spild Lokalt).
Ifølge tænketankens vedtægt (2023) er bestyrelsen sammensat af ”repræsentanter fra fødevarernes værdikæde fra jord til bord, relevante myndigheder og forskere”.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har ikke haft tid til at svare på, hvorfor han har sammensat bestyrelsen med mindre soloaktører og uden fødevareforskere og ”relevante myndigheder”. Han har heller ikke haft tid til at svare på, hvorfor der ikke er repræsentanter for store ngo-organisationer som Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet TÆNK, Anima, m.fl.
Det er “bananrepublikagtigt” at 96.000 tons årligt madspild alene behandles af L&F og Salling Group folk, ingen forskere, mens ingen ngo’ere
Hvorfor er L&F med i den bestyrelse, undrer mig over hvad det skal til for. Jeg tror ikke det sker for andet end at sikre landbrugslobbyens trivsel