PLANTEBASEREDE FØDEVARER – Efter længe at have været begrænset til en håndfuld især sojabaserede produkter har plantebaserede alternativer til mejeriprodukter og kød taget store spring fremad i de seneste par år. Takket være fremskridt inden for fødevarevidenskab kan folk nu nyde en cremet cappuccino af havremælk, spise en velsmagende burger baseret på ærteprotein eller endda prøve kyllingefrie kyllinge-nuggets, der efterligner den ægte vare overraskende godt.
Det skriver Felix Richter, den 23. juli, 2021, for statista.com.
Og uanset om det skyldes allergier, intolerancer, frivillige diætvalg eller simpelthen for at reducere CO2-aftryk af deres mad, nyder mange mennesker det nye udvalg af plantebaserede alternativer til mejeriprodukter og kød. Virksomheder som Beyond Meat, Impossible Foods og Oatly har skabt værdier for milliarder af dollars takket være deres stærke position i, hvad mange eksperter anser for at være et af de mest lovende fremtidige vækstmarkeder.
Ifølge forskning udført af SPINS på vegne af Plant Based Foods Association og Good Food Institute er plantebaserede fødevarer allerede et marked på flere milliarder dollars i USA, og man forudser en høj tocifret salgsvækst i mange kategorier i 2020. Med et samlet salg på henholdsvis $ 2,5 mia. og $ 1,4 mia. er plantebaseret mælk og kødalternativer det største segment inden for det plantebaserede fødevaremarked på 7 mia. $.
”2020 var et breakout-år for plantebaserede fødevarer,” udtaler Kyle Gaan, analytiker for Good Food Institute. ”Den utrolige vækst, som vi så generelt indenfor plantebaserede fødevarer, og især plantebaseret kød, overgik vores forventninger og er et tydeligt tegn på, hvor forbrugernes valg er på vej hen.”
Redaktionen tilføjer:
I Danmark tror regeringen ikke på de plantebaserede fødevarer som landbrugets fremtid, hvis man skal dømme ud fra tilskudspolitikken. Læs mere her:
Naturgifte kan bremse dansk dyrkning af proteinafgrøde.
”Lupiner kan være en vigtig brik i at gøre Danmark selvforsynende med protein, men forskning viser, at de udskiller en stor mængde giftstoffer, som måske trænger ned og forurener grundvandet. Det kan bremse dansk proteinproduktion for at beskytte drikkevandet, fordi det begrænser, hvor afgrøden kan dyrkes – men det stopper ikke her: Måske gælder det samme for soja, kløver, ærter og bønner”:
https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2020/naturgifte-kan-bremse-dansk-dyrkning-af-proteinafgroeder/
Det er næppe mængden af plantemad, man skal se på, men mængden af animalske produkter.
Falder den animalske produktion? Eller bliver der bare produceret (og kasseret) mere mad?