Grønne valg om klima, miljø og bæredygtighed er i hverdagen påvirket af skyld -og skamfølelse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Om man føler det ene eller det andet hænger sammen med hvor miljøbevidst, man er
Flyrejser, kød i indkøbskurven, affaldssortering, plastik i legetøjet. Valgene og prioriteringerne står i kø, når vi som forbrugere skal navigere i junglen af miljøhensyn. Men hvad er de valg egentlig styret af?
Forskningen giver ny viden til strategier som kan fremme miljøvenlig adfærd. Det fremgår af en pressemeddelelse 25. september 2024 fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
I tidligere studier er følelserne skyld og skam blevet fremhævet som noget, der ofte fremprovokeres i os mennesker, når vi skal forholde os til netop miljøproblemer. Men i et nyt studie dykker forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet nu dybere ned i hvordan vores valg i miljøspørgsmål er styret af de to følelser.
Hovedkonklusionen i studiet er, at personer som er meget miljøbevidste oftere oplever skyldfølelse, når de ikke lever op til deres egne høje standarder for miljøet, mens personer med lav miljøbevidsthed oftere oplever en skamfølelse over deres manglende engagement.
”De der bekymrer sig meget om miljøet føler skyld over ikke at gøre nok, fordi de påtager sig et stort ansvar for deres handlinger og deres påvirkning på miljøet, mens de der bekymrer sig mindre føler skam over deres mangel på interesse og handlekraft i miljøspørgsmål, som ofte udløses i sociale sammenhænge,” forklarer ph.d. Rikke Sigmer Nielsen som er førsteforfatter på studiet.
Forskerne har lavet dybdegående interviews med 18 danskere, som på baggrund af deres køn, uddannelse, alder, bopæl og engagement udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Nye jeans og forkerte varer i indkøbskurven
Blandt de deltagere med størst interesse i at være miljøvenlige, fyldte bæredygtighed og omtanke for miljøet meget i deres hverdag og var noget, de havde mange moralske principper omkring. Alligevel oplevede de ind imellem en skyldfølelse. For med nogle ting blev det alligevel for svært altid at gøre, hvad der var bedst for miljøet.
”En deltager fremhævede, at det kunne være svært at finde jeans i en genbrugsbutik, så der endte hun sommetider med at købe nye. Selvom hun havde et princip om ikke at købe nyt tøj, måtte hun af og til gå på kompromis, når det bæredygtige valg blev for besværligt. En anden følte skyld over at rejse meget i sin autocamper, der jo kører på fossile brændstoffer og forurener relativt meget i forhold til fx tog, men retfærdiggjorde det med, at man jo skulle leve livet, og at det også var vigtigt at se verden,” fortæller Rikke Sigmer Nielsen.
De personer som havde en lavere interesse og bekymring for miljøet syntes omvendt, at samfundets stigende fokus på klima, miljø og bæredygtighed til tider kunne være for meget. De brugte blandt andet manglende overskud og økonomi, som forklaringer på, at de ikke gjorde mere for at præge deres forbrug i en miljøvenlig retning.
”Miljøspørgsmål var ikke noget der fyldte for dem i deres hverdag, og de syntes generelt at det hele var gået lidt for vidt, når det kom til klima og miljø. Men samtidig kunne de godt føle skam i sociale sammenhænge fordi de var bevidste om, at andre muligvis syntes, at de havde forkerte holdninger eller puttede de forkerte ting i indkøbskurven,” forklarer Rikke Sigmer Nielsen.
Viden er vigtig for at ændre adfærd
Det nye studie bidrager til en dybere forståelse af, hvordan følelser som skyld og skam påvirker folks daglige beslutninger i miljøspørgsmål. Forskningen hjælper med at forklare, hvorfor nogle mennesker reagerer på miljøproblemer med skyld eller skam, og hvordan følelserne kan føre til forskellige reaktioner.
Ny viden som fremover kan bruges når der på Christiansborg og i forskellige myndigheder skal udvikles politik, strategier og kommunikation der opmuntrer til en mere miljøvenlig adfærd.
”Resultaterne kan hjælpe beslutningstagere og organisationer med at designe mere effektive kampagner og politiske tiltag, der sigter mod at fremme en mere miljøvenlig adfærd,” siger Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet åbner også en bredere diskussion om, hvorvidt det etisk og moralsk er okay at bruge skyld og skam som redskaber i miljøkommunikation. Samtidig skal man ifølge forskeren være kritisk og forsigtig med at bruge skyld og skam som redskaber til at påvirke folk, da det kan have utilsigtede konsekvenser.
”At prikke til folks skamfølelse fører ofte til modstand og en trodsreaktion, frem for en positiv ændret adfærd og der skal vi ikke hen. Men nogle mennesker – dem som går op i miljøspørgsmål – vil i nogle tilfælde kunne bruge deres skyld- og skamfølelser som en slags moralsk kompas, der kan motivere dem til at agere mere bæredygtigt. Så følelserne er komplicerede og nødvendige at forstå i dybden, hvis vi skal fremme en adfærd, der gavner miljøet,” slutter Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet er lavet i samarbejde med Thomas Bøker Lund og Christian Gamborg fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet kort fortalt:
- Studiet undersøger, hvordan følelserne eco-guilt (miljøskyld) og eco-shame (miljøskam) påvirker folks daglige beslutninger om bæredygtighed.
- Ved at interviewe 18 danske deltagere med forskellige niveauer af miljøbekymring fandt forskerne, at personer med høj miljøbekymring primært oplever eco-guilt, mens personer med lav bekymring oftere oplever eco-shame.
- Begge følelser kan føre til bæredygtig adfærd under visse omstændigheder, men eco-shame kan også føre til negative reaktioner som tilbagetrækning eller modstand.
- Studiet understreger behovet for at forstå og håndtere disse følelser i miljøkommunikation.
Kontakter
Rikke Sigmer Nielsen, Ph.d.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
rsn@ifro.ku.dk; 25 12 62 59
Skyld eller skam…?
Jeg ville ønske undersøgelsen gik dybere, for det er vores manglende eller meget lave NATUR-BEVIDSTHED, der er problemet.
Vi skal jo ikke enten føle skam eller skyld, vi skal føle den helt naturlige kærlighed til naturen i os selv, naturen omkring os, naturen i alt vi har kært.
Uden natur = 0
Det er den bevidsthed vi savner i et moderne ‘civiliceret’ liv og samfund. Måske fordi flere og flere bor i byer og har gjort det i nu mange generationer? Måske fordi vi blev for overmodige med natur-videnskaben? Nu ‘vidste vi alt’…
Det er egentlig ikke så svært: Prøv at holde vejret lidt, og tænk over hvor det kommer fra. ;o) Og derefter hvor alt andet kommer fra.
En planet med liv, måske Universets eneste, og i hvert fald eneste mulige planet at bo på. Det skyldes klodens natur, men det er vi i fuld gang med at ødelægge.
Kan man ødelægge naturen uden at mærke det selv, når vi nu også er natur? Nej, og derfor ser vi også så mange kriser. Herunder krige, som ikke giver nogen som helst mening. Overvægts-problemer, overforbrug og affaldsbjerge.
Værst af alt: En dumhed overfor livets smukkeste, mest værdifulde og helligste/mest ukrænkelige og u-erstattelige værdier.
De mange skærme øger desværre den ulykkelige tendens…
I de gode, gamle dage lød et ordsprog, at man første skal feje for egen dør – og det bliver man sådan set aldrig færdig med. Man talte desuden om eksemplets magt.
Når det er sagt, så har jeg som landmand indtil jeg i 1968 var 21 år – og siden journalist resten af mit arbejdsliv, hvor jeg i 1980’erne skrev meget om landbrug i Effektivt Landbrug – stor respekt for Kjeld Hansens afsløringer af konsekvenserne af den århundredgamle uhellige alliance mellem de store landbrug og partierne Venstre og Socialdemokratiet, som nu manifesterer sig bl.a. i form af et ødelagt vandmiljø.
Men jeg savner fortællingerne om, hvordan det går de landmænd, som går mod strømmen og viser med eksemplets magt, hvordan landbruget burde være og burde opføre sig. Og herunder hvilke forhindringer disse landmænd møder fra Landbrug & Fødevarer og Venstre og Socialdemokratiet?
Tak for kommentaren Vagn – og for efterlysningen af den gode landmand. Er der nogen, der kender ham, så sig til… Vi bringer gerne artikler fra autentiske landbrug i pagt med naturen og resten af samfunder. Venlig hilsen Redaktøren
Efterlysning af den gode landmand:
Hele bogen Lysbønder er en lang fortælling om dybt ansvarlige og natur-kloge landmænd/gartnere, deres fortælling og viden fortjener i den grad at komme videre! Til alle!
OG Økologisk Landsforenings formand og medlemmer i det hele taget!
OG Friland-bønderne.
Jeg håber gylle.dk vil vise alle de gode eksempler, når nu DR og stort set hele medie-verden er natur-dum og tror økologi er ‘noget langhåret, hippie-agtigt’… ;o)
Alle i medie-branchen trænger i den grad til en natur-genopdragelse. De kan jo starte med at holde vejret lidt og tænke på hvor luften kommer fra…
Det var dog en underlig artikel – baseret på et mærkværdigt studie og en konstrueret hypotese om to følelsers betydning.
Hverken skyld eller skam genererer nødvendigvis handling, der nytter noget som helst i forhold til det problem, de to følelser er relateret til.
Skyld og skam kan tværtimod understøtte en magtesløshed og opgivelse – eller måske en irrelevant, affektiv og ineffektiv handling.
Grundlæggende enig med Anna Sørensen. Bevidsthed og viden er afgørende for handling, men også motivation og tiltro til, at handling nytter.
Derudover er tilgængelige påvirkningsveje nødvendige for, at handling ikke bare bliver et desperat slag i luften.
Selv tak, Kjeld Hansen – jeg tror, du kan finde rigtig mange eksempler i bogen ‘Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug’, hvor forfatteren (og bymennesket, så vidt jeg husker) Rasmus Hage Halland tager udgangspunkt i den sidste bonde i sin egen slægt rejser rundt til forskellige typer landbrug.
Eksempelvis til Ausumgaard ved Struer, hvor ejeren beskriver det problem, at han skal passe på ikke at blive så optaget af sine nye ideer til bæredygtigt landbrug, så det går ud over rentabiliteten i den traditionelle produktion, som han lever af.
Men bogen indeholder masser af spændende refleksioner og erfaringer hos den lange række af landmænd, som Rasmus Halland Hage besøger.
‘Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug’ Tak til Vagn Bro for den titel. Den burde DR folket havet studeret nærmere inden de producerede den virkelig ringe “Bondeblod”, som blev præsenteret her i gylle.dk for et par dage siden.
Skyld, skam, synd og lignende floskler stammer sikkert fra mosebøgerne. Og er derefter plagieret i bibler og andre tvivlsomme bøger. Religion er roden til alt ondt. Det skal gøre ondt på mennesker før de for alvor ændrer karakter. F.eks. en god gedigen oversvømmelse eller en storm, der river taget af…
Trump skal nok klare alle os klimatosser!