sharethis sharing button
Snespurv A39 aflaest og fotograferet af Henning Volmer i Vadehavet 1.855 kilometer fra maerkningsstedet
Snespurv A39 blev i november aflæst og fotograferet af Henning Volmer i Vadehavet, 1.855 kilometer fra mærkningsstedet i Island. Foto: Henning Volmer.

I 2021 er 350 snespurve i den nordøstlige del af Island blevet ringmærket med farvede plastikringe med unikke koder. I november blev snespurv A39 aflæst og fotograferet i Vadehavet. Nu opfordres danske ornitologer til at holde et vågent øje med ringmærkede snespurve, hvis numre kan aflæses i kikkert. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 13. december 2021

Den er hårdfør hinsides menneskelig fatteevne, for den yngler i nogle af klodens mest ugæstfri arktiske egne hele vejen rundt om Nordpolen og i høje skandinaviske fjelde og klippelandskaber næsten uden vegetation.

Og så hører den til i trækfuglenes superliga, når den to gange om året tilbagelægger tusinder af kilometer mellem yngleområder og vinterkvarterer.

Snespurven er en af Den Nordlige Halvkugles mest robuste spurvefugle, og i disse mørke vintermåneder kan man i Danmark støde på småflokke. Primært i kystnaturen med Vadehavet som et af artens vigtigste vinterkvarterer i Nordvesteuropa.

Benhård viden med farvede ringe

Denne vintersæson er der en særlig grund til at tjekke flokkene af snespurve, for med lidt held kan man spotte farveringmærkede individer, fortæller Ib Krag Petersen, der er biolog på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som har kontakt til islandske ringmærkere, der har forskningsmæssigt fokus på snespurve.

Faeldefangst af snespurv pa Island
Fældefangst af snespurv i forbindelse med ringmærkning på Island. Foto: Aðalsteinn Örn Snæþórsson.

– I vinteren og foråret 2021 satte en gruppe islandske ringmærkere farvede plastikringe på 350 snespurve, der ynglede i den nordøstlige del af Island. For eksempel blev en snespurv med koden A39 fanget og ringmærket 5. april i nærheden af byen Husavik. Og 28. november blev den så aflæst og fotodokumenteret i Vadehavet, da den tyske fotograf Henning Volmer observerede den ved Amrum. Det var næsten 1.855 kilometer fra det sted, den var blevet fanget og ringmærket. I princippet kunne denne snespurv ligeså godt have befundet sig i den danske del af Vadehavet. Derfor må danske ornitologer meget gerne se flokkene af snespurve nøje igennem de kommende måneder. Hver aflæsning af en farvering giver en brik til det samlede billede af snespurvens træk, siger Ib Krag Petersen.

Islandsk ringmaerket snespurv aflaest i Vadehavet
Den ringmærkede islandske snespurv A39 har taget turen fra Husavik i Island til Vadehavet, hvor ringen på dens ben blev aflæst af den tyske fotograf Henning Volmer. Kort: Google Maps.

Vinter på både prærier og stepper

Snespurvens trækmønster er komplekst. Den bestand, der yngler i Vestgrønland og den sydligste del af Østgrønland trækker til det sydlige Canada og de nordlige egne af USA, hvor mange af fuglene overvintrer ved de store søer. Nogle af disse grønlandske snespurve flyver videre mod vest til USA’s præriestater.

Ib Krag Petersen, AU

De snespurve, der yngler i de nordligste områder af Grønlands østkyst og Svalbard har en ganske anden trækstrategi, da de via Nordskandinavien trækker til overvintringsområder på stepperne i den sydlige del af Rusland nord for Kaspiske Hav. Islands snespurve har formentlig Storbritannien og Nordvesteuropa som vinterkvarterer, ligesom det er tilfældet med mange af de skandinaviske ynglefugle.

– Der er ringmærket langt over 20.000 snespurve på Island gennem årene, men der er meget få genmeldinger fra udlandet. I Skotland er der aflæst ringmærkede islandske snespurve, og skotsk ringmærkede snespurve er aflæst på Island. Også Danmark og Holland kan mønstre ganske få aflæsninger af islandske snespurve. Der er endnu meget at lære om snespurvens trækmønster. Så vi kan kun opfordre de mange fuglekiggere, der tager flotte fotos af snespurve på danske strandenge og i kystområder til at holde ekstra godt øje med ringe på fuglenes ben. Hver en lille oplysning tæller, når fugletrækkets gåder skal løses, siger Ib Krag Petersen.

Yderligere oplysninger:

Ib Krag Petersen, biolog på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 24 21 16 14

Bannerbillede: Snespurv. Foto: Keld Skytte Petersen

Skriv en kommentar