Foodculture har urent mel i posen

“Landbruget: Dansk hvede er for dårligt til brød” – så klart dømte Politiken 5. august tabersag for danskproduceret hvede.

Avisen havde skrevet af efter artiklen “Dansk hvede er for dårligt til industriens brød”, der var offentliggjort i foodculture.dk dagen før.

Foodculture.dk er et propaganda-medie, der finansieres af landbrugets private lobbyist-organisation Landbrug & Fødevarer.

Indledningen til Foodculture-artiklen lød: “Selvom danske landmænds brødhvede er en dyr vare i disse år, så er kvaliteten ikke god nok til brødproducenterne. Mere gødning på robuste jorde kan løse problemet. Hvede er den afgrøde fra danske marker, der giver størst indtjening. Kvaliteten af den danske brødhvede er dog så dårlig, at den er nærmest usælgelig til brødindustrien.”

I de følgende dage dukkede påstanden op i en række nyhedsmedier og i flere af landbrugets fagblade, hvor kravet om mere kvælstofgødning til de sultende danske hvedemarker blev gentaget igen og igen.

Kampagnen for mere kvælstof  har dog mødt indigneret protest. Påstanden om det ubrugelige mel kaldes “groft misvisende” af melbranchens ledende virksomhed, Valsemøllen i Esbjerg, der leverer omkring halvdelen af alt brødmel i Danmark.

Direktør Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen havde udtalt sig til Foodculture.dk, men da han læste artiklen, følte han sig groft fejlciteret. Han fandt artiklen så misvisende, at Valsemøllen tog det dramatiske skridt at udsende en pressemeddelelse, der dementerer hovedindholdet i Foodculture.dk-artiklen. Her er den fulde tekst:

“Debatten om dansk hvedes manglende kvalitet er groft misvisende. Dansk hvede er fremragende til de fleste brød. Dansk brødhvede har glimrende bageegenskaber og giver et rigtig godt og velsmagende brød. Det fastslår adm. direktør Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen A/S i lyset af de seneste dages misvisende debat, hvor dansk brødhvede er blevet dømt uegnet til brødproduktion. Det finder Niels Brinch-Nielsen misvisende – og særligt i lyset af hundrede års dansk brødhvede-produktion.

Dansk hvede er glimrende til det brød, der bages hos håndværksbagerne, i storkøkkener og i folks private hjem. Langt hovedparten af den brødhvede, vi dyrker herhjemme, bruges i den danske brødproduktion. I den industrielle brødproduktion kræves dog ofte et lidt højere proteinindhold og stabilitet end dansk brødhvede kan levere, så derfor justerer man op med stærk udenlandsk hvede eller dansk vårhvede. Men størsteparten af melet udgøres oftest stadig af dansk hvede, og derfor er påstanden om dansk hvedes mangler for skæv. Niels Brinch-Nielsen fremhæver, at dansk hvede udover sine gode bage-egenskaber også miljømæssigt er at foretrække, da det ikke skal fragtes så langt. Desuden er dansk hvede lig med danske arbejdspladser.”

Så hvad er sandt og hvad er falskt i denne debat?

“Mere gødning på robuste jorde kan løse problemet”, skrev Landbrug & Fødevarer i foodculture.dk og udpegede dermed præcist, hvad kampagne-artiklen drejede sig om: større kvælstofkote til agroproducenterne.

Hos det såkaldte Videncenter for Landbrug, der finansieres af Landbrug & Fødevarer, sender direktør Carl Åge Pedersen bolden tilbage til Valsemøllen med denne påstand:

“Møllerne fortæller, at meget dansk produceret brødhvede ikke indeholder tilstrækkeligt protein og dermed har en dårlig bagekvalitet.

Netop proteinholdet er achilleshælen, når danske landmænd dyrker brødhvede på markerne. God brødhvede skal have et højt proteinindhold, og proteinerne dannes af det kvælstof, som hvedeplanterne optager fra jorden.

Vi kan godt producere vinterhvede med et højt proteinindhold i Danmark, hvis der vælges sorter med et lavt udbytte og højt proteinindhold, og landmanden flytter noget af sin samlede kvælstofkvote fra andre marker over på hvedemarken, understreger Carl Åge Pedersen.

Men ”omkostningerne” ved at gøre flytte rundt på kvælstoffet er typisk så store, at det ikke kan betale sig. Merprisen for konventionel hvede af brødkvalitet er typisk ikke stor nok til, at det kan betale for det manglende udbytte i hvedemarken og i de marker, som afgiver gødning til hvedemarkerne.”

Denne faglige fremstilling savner dog en helt central oplysning: kravet om mere kvælstof til brødhvede er allerede opfyldt. Direktør Carl Åge Pedersen tilbageholder denne oplysning, til trods for at hans eget videncenter administrer den ekstra kvælstofpulje for Fødevareministeriet.

I flere år har der eksisteret en særlig kvælstofkvote til brødhvede, som NaturErhvervsstyrelsen uddeler efter ansøgning. For 2013/2014 kan der hentes ekstra kvælstof til 42.011 hektar brødhvede. Men der er ikke tale om et tag-selv-bord. Ansøgere skal dokumentere, at de er fagligt udrustede til at anvende den ekstra kvælstof til brødhvede.