Det er vigtigt at give et retvisende billede af forbruget af antibiotika til fravænningsgrise og af dyrlægernes opgaver i forbindelse hermed. Her kommer et bidrag til billedet
Af Niels Juul Jensen, lic. med. vet.
I Den Danske Dyrlægeforenings nyhedsbrev, uge 45, er der en trist grænsende til tårepersende historie om det stigende forbrug af antibiotika til fravænningsgrise med titlen ” Frygter resistens – men har ingen alternativer”.
Det er ikke korrekt.
Forbuddet mod medicinsk zink trådte i kraft juni 2022 og blev varslet fem år tidligere. Mange har arbejdet på alternativer, og der findes pt ikke et 1 til 1 alternativ, men der er mange alternativer.
SEGES viste vejen allerede i 2018
Grisebranchen SEGES har selv lavet flere undersøgelser. Allerede i 2018 blev der lavet en grundig afprøvning af 4 alternativer. (Meddelelse Nr. 1147). Her er et uddrag af resultaterne:
”Fire foderkoncepter til smågrise fra 7 til 30 kg blev sammenlignet med foder tilsat medicinsk zink tildelt de første 14 dage efter fravænning samt med foder uden medicinsk zink. Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj.”…
”Konceptet fra Trouw Nutrition viste statistisk sikker bedre produktivitet og lavere behandlingsfrekvens end gruppen med medicinsk zink, men kostede netto ca. 8 kr. pr. gris på grund af højere foderpris.”
” Ingen af de testede koncepter var således i stand til via forbedret produktivitet at betale for den øgede foderpris i forhold til kontrolgrupperne. Effekten på diarré og besparelsen på antibiotika kan ikke udligne de øgede foderomkostninger.”
De 8 kr. pr. gris i 2018 er i 2023 priser i omegnen af en rund 10 krone eller en smule mere pr. gris.
SEGES konkludere i Erfaring Nr. 1912: ”Fravænning uden zink: Erfaringer fra 26 besætninger”, at ”fokus på vand- og foderoptag efter fravænning, proteinniveau i fravænningsfoder og erfarne medarbejdere viste sig at være vigtigt, når grise fravænnes uden brug af medicinsk zink i 26 smågrisebesætninger.”
Kvaliteten af foderet er afgørende
Jeg har valgt alene at referere til Grisebranchen egne undersøgelser, hvor foder spiller en central rolle. Der er mange flere undersøgelser, der peger i samme retning.
Reglerne på området er klare:
”Antimikrobielle lægemidler må ikke anvendes rutinemæssigt eller for at kompensere for ringe hygiejne, mangelfuldt husdyrhold eller manglende omsorg for dyrene eller for at kompensere for dårlig forvaltning af bedriften.
Antimikrobielle lægemidler må kun anvendes til metafylakse, når risikoen for spredning af en infektion eller en smitsom sygdom i gruppen af dyr er høj, og når der ikke findes andre egnede alternativer”.
Prisen på antibiotika er 3 – 4 kr. pr. gris i forbindelse med fravænning. Forskellen til den runde 10-krone kan ses, men hvad betyder den?
Dyrlægen har ansvaret for recepten
Det er ikke griseproducenter, der udskriver recepter på antibiotika til fravænningsgrise. Det er dyrlæger.
Griseproducenter har klare økonomiske interesser. Fokus kan både være kortsigtede og langsigtede. Med en presset økonomi rykker de kortsigtede tættere på.
På Dansk Veterinær Hyologisk Selskabs årsmøde i 2023 stillede jeg 3 spørgsmål:
- Kan mangel på viden om de konkrete risikofaktorers størrelse begrunde, at der ikke findes egnede alternativer til antibiotika?
- Kan undladelse af at søge viden om mindre risikobetonet foder begrunde, at der ikke findes egnede alternativer til antibiotika?
- Indgår omkostninger i begrundelsen for egnede alternativer?
Det er stadig interessant at få et svar på spørgsmålene.
Det vigtigt at DDD`s nyhedsbrev giver et retvisende billede af antibiotikaforbruget til fravænningsgrise og dyrlægernes opgaver i forbindelse hermed. Jeg håber jeg har bidraget hertil.
Småsvin har brug for antibiotika mod fravænningsdiarre, fordi småsvinene fjernes for tidligt fra soen. Hvis man udsatte fjernelsen fra 4 til 6 uger, kunne problemet forsvinde. Det ville enhver regering, som ikke var i lommen på Axelborg, men varetog folkesundhed og dyrevelfærd, bestemme. Men desværre er det Axelborg-mafiaen, politikerne underlægger sig.