Foreningen for kommunale teknik- og miljøchefer afholdt den årlige konference på Nyborg Strand, 29.- 30. maj, hvor ca. 600 kommunalt ansatte deltog.
Det mest velbesøgte debatarrangement handlede om natur og landbrug, hvor Kjeld Hansen debatterede konklusionerne i Natur- og Landbrugskommissionens rapport med miljøchef Hans Roust Thysen, fra det såkaldte ”Videnscenter for Landbrug”.
Kjeld Hansens indlæg, der bringes her, er også trykt i bladet Teknik & Miljø, maj 2013. Biolog Michael Stoltze deltog også i mødet.
Anbefalingerne fra regeringens Natur- og Landbokommission har beskeden interesse for kommunale beslutningstagere.
Hvorfor nu det?
Fra første færd har kommissionens arbejde været ude af fokus i forhold til de faktiske udfordringer.
Set fra kommunalt hold er formålet forfejlet, når man nedsætter en kommission til at udarbejde forslag “til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer”. Formuleringen oser af Morten Korch, er pinefuldt gammeldags og bygger på en nostalgisk overvurdering af landbrugets betydning.
Langt de fleste danske kommuner står ansigt til ansigt med to meget alvorlige udfordringer: den negative jobspiral og den accellererende fraflytning af unge i den erhvervsaktive alder.
To livstruende tendenser, der overhovedet ikke imødegås ved at forbedre den økonomiske situation for de stadigt færre jordejere.
Havde kommissoriet så bare lydt noget i retning af: “Der ønskes forslag til jobskabelse i landdistrikterne samt øget bosætning af erhvervsaktive børnefamilier ved hjælp af strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer til agroerhvervet”.
Rige jordejere i fattige kommuner
For det første bør man gøre sig det klart, at Danmark overhovedet ikke er noget landbrugsland. Hverken nationaløkonomisk eller beskæftigelsesmæssigt har primærlandbruget nogen større betydning. Og slet ikke som beskatningsobjekt.
Landets “tungeste” landbrugskommune er Viborg, men ud af 93.460 indbyggere er blot 1783 (1,9 pct.) jordejere. Dertil kommer, at hver fjerde lønmodtager i primærlandbruget i dag er lavtlønnet udlænding på midlertidigt ophold.
For det andet hænger det overhovedet ikke sådan sammen, at forbedrede økonomiske vilkår i agroindustrien udløser en positiv udvikling i lokalsamfundet. Landets rigeste agroproducenter bor typisk i landets fattigste kommuner.
Det mest slående eksempel kan hentes fra sukkerroedyrkernes mekka på Sydhavsøerne. Produktionen af “det hvide guld” bidrager overhovedet ikke til at forsøde tilværelsen kommunalt. Sorteret efter gennemsnitlig skattebetalingsevne ender Lolland Kommune som landets 90. fattigste, og Guldborgsund Kommune ryger helt ned på en 92. plads – af de 98 mulige.
Interessant er det så, at i den anden ende af skalaen finder man Danmarks “grønneste” kommune. Med 53 pct. af sit areal defineret som natur er det Fanø Kommune.
Vadehavsøen er stort set fri for landbrug, men kan fornøje sig med at huse den 12. rigeste befolkning i landet. Kun de traditionelle velhaverkommuner omkring hovedstaden overgår det jyske paradis i gennemsnitlig skattebetalingsevne.
Mindre Axelborg, mere KL
Når Natur- og Landbokommissionens anbefalinger skal vurderes, er det vigtigt at genvinde samfundsperspektivet.
I stedet for at diskutere nye støtteordninger for agroindustrien skal der spørges: Hvad kan landbruget gøre for os – og ikke omvendt.
En helt rimelig forudsætning for at modtage støtte i fremtiden bør være, at jordejeren gør samfundsmæssig gavn. Årligt fordeles der ca. 16,5 mia. kr. indenfor landbrugsområdet, så der er virkelig mulighed for at få valuta for pengene, hvis man begynder at stille krav om noget for noget.
Og producenterne kan lige så godt glemme enhver tanke om at få mere for produkterne. Fødevarepriserne i Danmark er blandt de højeste i EU.
Dernæst bør det huskes, at vore naturforhold er blandt de ringeste i EU. Det hænger nøje sammen med, at Danmark er det hårdest dyrkede land i verden (62 pct. under plov) og med en gigantisk svineproduktion (29 mio. svin årligt).
Ethvert forslag, der konverterer landbrugsjord til natur eller begrænser giftsprøjtning og gyllespredning, bør betragtes som et gode. Ikke mindst hvis man ønsker en fremtidsorienteret kommune, der kan tiltrække erhvervsaktive familier med børn.
Jordejernes økonomiske fremgang kan og skal ikke fortsat være en byrde, der hviler på skatteyderne. Vi skal turde bruge fremtidens landbrug som middel til positiv forandring i landkommunerne.
Kort sagt: mindre Axelborg, mere Kommunernes Landsforening.
Se video med uddrag fra konferencens mest velbesøgte debat:
Læs om konferencen og se flere billeder: www.naturogmiljo2013.dk
