Randzoner giver renere vand og flere sanglærker

RandzoneJanSkriver

Sanglærkerne finder et fristed i de udyrkede og usprøjtede randzoner, viser en svensk undersøgelse. Foto: Jan Skriver.

En svensk undersøgelse dokumenterer, at udyrkede og usprøjtede randzoner langs vandløb og søer får lærkesangen og fuglenes ynglesucces til at stige. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening 20. januar 2014 i en pressemeddelelse og opfordrer Fødevareminister Dan Jørgensen (S) til at holde fast i kravet om de randzoner, der endnu mangler at blive udlagt mange steder i det danske landskab.

I løbet af de seneste cirka 40 år er bestanden af sanglærker i Danmark mere end halveret, og i Sverige har nedgangen for sanglærken, der er en af de mest udbredte ynglefugle i Nordeuropa, været tilsvarende dramatisk i det dyrkede landbrugsland.

Men nu dokumenterer en undersøgelse lavet af Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), at randzoner uden giftsprøjtning, gødskning og pløjning er værdifulde håndsrækninger til en art som sanglærken.

Randzone_jonasjosefsson

Josef Josefsson er en af de svenske forskere.

SLU påviser, at bestanden af sanglærker voksede med cirka 30 procent i de områder, hvor der blev udlagt brede bræmmer langs vandløb og søer i det dyrkede land.

Fremgangen fandt sted, fordi fuglene fik lettere ved at finde føde af insekter på grund af de sprøjtefri randzoner.

Den svenske forskning er med til at sætte en streg under betydningen af de dyrkningsfri bræmmer, der i Danmark blev indført 1. september 2012 ved Lov om Randzoner, men som ifølge NaturErhvervsstyrelsen endnu mangler at blive ført ud i livet en lang række steder landet over.

Mod slutningen af 2013 kom det frem, at der mangler mindst 12.000 af de 50.000 hektar, som loven foreskriver skal udlægges som ti meter brede bræmmer uden dyrkning, gødskning og giftsprøjtning langs åer, bække og søer.

– Randzonerne er vigtige for agerlandets fuglearter med sanglærken som den talrigeste. Også vibe, tornirisk, bomlærke og til en vis grad stær og flere arter af rovfugle drager nytte af de udyrkede, sprøjtefri zoner, som levner levevilkår til insekter og smådyr. Randzonerne er utvivlsomt med til at kompensere for det store tab, der skete, da alle danske brakarealer blev opdyrket omkring 2008, siger Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s hovedbestyrelse og foreningens landbrugsekspert.

Da EU’s braklægningsordning blev ophævet, kom cirka 130.000 hektar braklagte jorder i Danmark under plov. Det fjernede i løbet af bare et års tid et naturmæssigt livsgrundlag på størrelse med Lolland for mange af det danske agerlands fuglearter.

– I Sverige er der påvist en nøje sammenhæng mellem bestandsudviklingen hos vibe, sanglærke og tornirisk og så udbredelsen af brakarealer. Da brakordningen i EU blev indført, voksede antallet af ynglepar for de pågældende arter i det svenske landskab. Da den blev ophævet, fik arterne tilsvarende tilbagegang. I Danmark har vi set, at bomlærken tilsyneladende har draget nytte af brakarealerne, og i Nordtyskland er der påvist et større antal fouragerende rovfugle i brakområder sammenlignet med i dyrkede terræner, siger Henrik Wejdling.

– Der er ingen tvivl om, at randzonerne kan afbøde en del af tabet af brakordningen og give bedre levevilkår for flere af agerlandets fugle, lyder det fra DOF’s landbrugsekspert.

Randzone_janskriver

Her mangler randzonen. Biotopen er garanteret lærkefri. Foto: Jan Skriver.

Randzoneloven er som udgangspunkt indført som et led i EU’s såkaldte vandrammedirektiv. Loven skal primært bidrage til at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtemidler fra dyrkede marker til søer og vandløb. Som en sidegevinst vil randzonerne skabe ny, sammenhængende natur.

De udyrkede bræmmer vil også gavne mange vandfugle i fjorde og kystnære områder, fordi de holder næringsstoffer tilbage, der ellers forringer kvaliteten af det marine miljø.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.