Monsanto pesticide to be sprayed on food crops. Foto: United States Department of Agriculture (USDA)

PARIS / LYON (Reuters) – En fransk domstol har fastslået, at Monsanto er ansvarlig for sygdommen hos en landmand, der indåndede dampe fra et af ​​kemikoncernens ukrudtsmidler. Der er tale om nok et juridisk nederlag for den Bayer-ejede koncerns manglende sundhedsanprisninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters den 12. april 2019.

I sidste omgang af et årtis juridisk konfrontationer afgjorde appelretten i Lyon den 11. april sagen til fordel for landmanden Paul Francois, der har hævdet, at Monsantos Lasso-ukrudtsmiddel har gjort ham syg, og at produktets faremærkning ikke var tilstrækkelig.

Den 55-årige Francois forklarer, at han lider af neurologiske problemer, herunder hukommelsestab, besvimelse og hovedpine, efter at han ved et uheld indåndede Lasso i 2004, mens han arbejdede på sin gård.

Den folkelige modstand mod Monsantos produkter er stærkt voksende verden over.

Den aktuelle dom gav landmanden medhold, men fastsatte imidlertid ikke erstatningens størrelse. Den vil nu blive overvejet af en anden domstol i Lyon. Francois kræver omkring 1 million Euro (7,3 mio. kroner) i skadeserstatning.

Kemikoncernen Bayer, der købte Monsanto i en handel til 416 milliarder kroner sidste år, udtalte efter dommen, at man vil overveje sine juridiske muligheder, herunder en appel i Frankrigs højesteret.

Tiden er ved at løbe ud for de sprøjteglade landmænd.

Den tyske kemikaliekoncern tilføjede, at plantebeskyttelsesmidler “ikke udgør en risiko for menneskers sundhed, hvis de anvendes i overensstemmelse med de anvendelsesbetingelser, der er fastsat i deres lovgivningsmæssige godkendelse.”

Lasso blev forbudt i Frankrig i 2007, efter at produktet var trukket tilbage i andre lande. Det anvendte et andet aktivt stof end glyphosat, der er hovedbestanddelen i Monsantos bedst sælgende sprøjtegift Roundup, der er genstand for flere retssager i USA om påståede kræftforbindelser.

Se omtalen af sagen på Reuter TV.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar