Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

IPCC udtalte i august, at menneskeheden står over for hårde valg mellem hvordan kloden, dvs. skove, vådområder, savanne og marker bruges til at skaffe mad og råvarer, og hvordan den bruges til at afbøde klimaændringerne.

Der er simpelthen ikke nok plads til at mætte 10 milliarder mennesker i 2050 og samtidig begrænse de katastrofale klimaændringer, advarede dens 1.000-siders undersøgelse.

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser og enorme mængder mad spildes, hvilket fremmer den globale ulighed.

Deborah Bossio mener, at regeringerne bør sikre sig, at landbruget stræber efter at give os mere end bare mad.

“Skift incitamentsstrukturer i landbruget, så der betales for et udvalg af økosystemtjenester som fødevarer, klima, vand og biodiversitet, som landbruget kan give samfundet,” siger hun.

Visited 2 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar